Profile
Blog
Photos
Videos
Hej folkens
Vi har ikke haft mulighed for at komme på nettet med computeren, så derfor kommer blog fra hele sidste uge nu.
31.10.2010
I dag blev vi vækket kl. 12 af Sebastiana, vores søde værtinde, fordi der var nogle der skulle overtage vores senge. Vi skullederfor pakke vores ting sammen, så de nye gæster kunne få vores senge. Efter vi havde pakket sammen fik vi Sebastiana til at ringe efter en Taxa der skulle køre Tero og os til Palolem. Vi havde dog ikke regnet med, at det skulle blive så sørgeligt at sige farvel til dem der stadig var på hostelet, men vi havde haft en uge med så mange gode oplevelser sammen med de mennesker. Derfor har vi også fået vores helt egne kælenavne: Ninna bliver kaldt Kasper, det venlige spøgelse, fordi sælgerne hele tiden kommer og siger at hun er hvid. Thea bliver kaldt Donkey, fordi når man udtaler navnet på engelsk lyder det som man siger som et æsel.
Vi håber dog ikke det bliver så slemt at sige farvel hver gang.
I går var vi igen i Baga Beach og feste, der var rigtig mange mennesker og det var rigtig sjovt. Det sjoveste var dog næsten turen hjem i Taxaen hvor vi var 5 på bagsædet i en lille taxa, så det var lidt klemt. Det er sjovt at se alle backpackere her i Indien drikker Tuborg, når det er noget vi forbinder med Danmark. Derfor drikker vi Kingfisher. Her koster en Carlsberg 10 kroner, mens en Tuborg koster 8 (på bar). Vores Kingfisher koster to for 6,5 kroner.
Vi er nu i Palolem efter en køretur på knap to timer til 200 kr. som var meget vild. Vi troede vi kunne sove lidt på turen, men det var ret umuligt med alle de hump og dytten. Palolem er meget stille i forhold til Anjuna, der kommer ikke sælgere hen til os hele tiden. Vi gik en tur ned mellem boderne og kunne få lov til at gå i fred og kigge på deres vare. Her er der enkelte rigtige butikker med murstensvægge og ikke kun presenning. Når man går ind i en af dem bliver der pænt tændt for lys og blæser, og man får enstol at sidde på. Der er en helt anden stemning her ift. Anjuna.
Der er valg i dag og der må ikke serveres alkoholtil nogen. Derfor er der meget stillei gaderne og på barerne.
Vi er blevet rigtig glade for at vi har valgt at være her i 2 uger i stedet for den ene som oprindeligt var planen, det er et rigtig dejligt land, som er ekstremt billig og har god mad. Maverne har det heldigvis stadig godt og der er ikke nogen af os der har været dårlig når vi skulle i byen, som der ellers plejer at være.
I Palolem har vi fået indlogeret os på Brandon Guest House. Her har vi fået en rigtig hyggelig lille træhytte med stråtag helt tæt på stranden. Vi har eget toilet og bad, det er luksus at vi ikke behøver dele med 15 andre.Den ligger dog lige foran der hvor de brander affald af. Dette sker dog for det mestebare ude i vej kanten, så når man går på vejen kan det godt lige pludselig se ud som om vejkanten brænder.
Hytten ligger i et hyggeligt område og vi glæder os til at møde nye mennesker her i morgen.
Nu ligger vi os slapper af til dejlig musik og tænker på jer derhjemme, og alle dem der er til lukkefest i Legoland.
- comments