Profile
Blog
Photos
Videos
WELCOME TO MONGOLIA
Efter en ufattelig hyggelig torsdag aften, med en masse soede folk, lidt for mange oel og live musik (tak morten og morten), vaagnede jeg fredag morgen med Eva og Cilleren ved min side. Vi fik sat disco paa anlaegget og bevaeget os liggende til de gode rytmer. Eva poensede paa noget, saa mens jeg var i bad, forlod hun sengens trygge og varme dyner og handlede ind til morgenmad. Efter indtagelsen af diverse laekkerier, kom Sine og Gittemor og hentede os i Bredgade, vi fik laesset alt min baggage i bilen og drog mod lufthavnen.
I lufthavnen gjorde mutti og Teit vores lille gruppe selskab. Jeg fik alle mine ting fyldt ned i min smarte flybag - at den mere lignede en ligpose med indhold end bagage er en helt anden side af sagen. Der blev grint og fjollet og krammet overordentlig meget farvel og jeg tror foerst at det var paa vej op af rulletrappen vinkende og med en Kaj-kage kaldet Roy (tak Eva for projekt transporter-en-kaj-kage-til-Mongoliet) under armen, imens jeg sang, hvad jeg nu kunne huske og det er ikke meget, af 'Leaving on a Jetplane', at det gik op for mig at der faktisk gaar hele 6maaneder foer jeg er tilbage igen. Ikke desto mindre kunne jeg ikke havde oensket mig en bedre morgen, end bare at have det sjovt og hyggeligt med de dejlige damer.
Flyveturen var udemaerket og loerdag morgen klokken 7 lokal tid (fra nu af maa i selv traekke de syv timer fra, og regne ud hvad den saa har vaeret i danmark, da jeg skriver tidsangivelser i mongolsk tid), landede vi i Chengis Khan lufthavn. Deegi, hende jeg skal bo hos den naeste uge, kom og hentede os. Vi koerte Anne hjem til den pige+kaereste som hun skal bo hos og saa videre hjem til Deegi.
Deegi bor med sin soester et sted her i UB (jeg har ikke helt fundet ud af hvor langt det er fra centrum, men UB er stort!!). De bor i en lille lejlighed (sammenlignet med vestlige standarder). Her er et rum paa cirka 12kvadratmeter, et lille koekken og et badevaerelse med toilet og bad. Normalt sover de begge i stuen, eller hvad man nu kan kalde det, men nu hvor jeg er flyttet mere eller mindre ind, sover Deegi og jeg i stuen og soesteren paa sofaen ude koekkenet. Det er helt normalt at bo saa taet sammen og jeg er ogsaa sikker paa at mange af mine personlige graenser bliver udfordret og nedbrudt. Hvilket egentlig nok kun er sundt.
For at vende tilbage til i gaar loerdag, naaede jeg naermest kun lige at stille mine ting og faa en kop te og en bid mad, foer jeg havde skiftet til mit lange uld undertoej, hue, vanter og sweater, foer vi var ude af doeren igen. Jeg havde sagt ja til at tage paa en lille (troede jeg) vandretur med Deegi og tre af hendes venner. For det foerste holder jeg utrolig meget af at vandre, saa jeg ville havde aerget mig lidt hvis jeg ikke var taget med, men jeg havde ogsaa faaet den idee at jeg ville snyde mit jetlag ved at vaere aktiv - hvis jeg bare var blevet i lejligheden var jeg med garanti faldet i soevn med det samme og sovet hele dagen.
Vi fik samlet de andre op og koerte saa de cirka 50kilometer ud til det aeldste fredede omraade i verden - maalet var toppen af Bogdkhan bjerget som ligger lidet over de 2000 meter over havets overflade. Turen til toppen tog os to og en halv time. Det var virkelig dejligt bare at gaa igennem de snedaekkede utroligt hoeje grantraer og kaempe sten. Det var til tider ret glat og en smule svaert paa den sidste stejle straekning. Alt credit maa gaa til mine ecco sko, hustlet til den naette sum af 3,50 kroner i genbrugen; jeg havde virkelig ikke troet at de havde holdt mine foeder baade varme og toerre.
Det foerste der moedte os paa toppen, var dette store buddhistiske bede sted. Jeg ved ikke lige hvad navnet for de her steder er, men man stoeder ind i dem alle vegne og de betyder utrolig meget for mongolerne. Det er udvalgte steder, som oftest starter med en pael i jorden eller en stor sten, hvor man naar man saa kommer forbi gaar tre gange rundt om mens man for hver gang kaster en sten eller andet man lige har ved haanden. I laengden vokser der sig en bunke op omkring den foerste sten eller op omkring paelen, der desuden ogsaa faar disse stykker farvet stof (hvilket egentlig nok er noget lig de tibetanske bedeflag) paa sig. Udover to af disse monumenter, eller hvad man nu skal kalde dem, var der ogsaa en fantastisk udsigt udover dalene der laa omkring bjerget og til den ene side kunne man se udover hele UB. Det blaeste dog en del paa toppen, saa vi spiste lidt mad og gik saa ned igen.
Paa vejen ned indhentede mit jetlag mig og jeg kaempede en haard kamp for at holde mine oejne aabne. Det kan ikke anbefales at vandre ned af et bjerg halvsovende - de andre fik sig et godt grin, da min krop var sat paa automatgear og ikke registrerede hvor jeg satte mine foedder, vaeltede jeg flot og elegant et par omgange rundt i sneen. Der skete heldigvis ikke andet end at vaagnede godt og grundigt op og fik jaget traetheden vaek for en stund. Lidt efter mit lille stunt, overhalede vi en pige der ogsaa var paa vej ned, alt respekt til hende for hun havde da taget turen op og ned i stiletter !!
Da vi kom hjem ved 19-tiden, gik jeg direkte i seng, jeg var simpelthen saa traet og udmattet! Efter 15timers soevn vaagnede jeg op og var en smule konfus. Min foerste tanke var: Hvor i alverden er jeg?? Da jeg havde droemt en masse og fuldkommen havde glemt at virkeligheden egentlig er at jeg er i Mongoliet.
Nu er det saa soendag og jeg har besluttet bare at slappe fuldkommen af. Fra i morgen af og indtil fredag har jeg 4timers privat undervisning i mongolsk hver dag. Det bliver ret intensivt og nok ogsaa lidt udmattende. Men det er noedvendigt og i laengden utrolig brugbart, da det er de faerreste der kan engelsk. Jeg kan en lillebitte smule mongolsk allerede - men problemet er, at naar jeg proever at snakke mongolsk, tror de at jeg snakker engelsk, fordi de er indstillet paa at der komme ud af min mund er engelsk og fordi min udtale ikke lige er i top, forstaar de mig ikke rigtigt. Oevelse goer mester, saa fra nu af gaelder det bare om at proeve og proeve og proeve og saa skal det nok lykkes paa et tidspunkt - ikke sagt at jeg laerer at tale flydende mongolsk, det sker aldrig! Men det kunne vaere skoent hvis man kunne det basale, goere sig forstaelig og forstaa dem og vaere i stand til at svare bare nogenlunde.
Alt i alt, er det fuldkommen fantastisk at vaere tilbage. Der ligger den fineste hvide sne udenfor og solen skinner. Det er koeligt ja, men ikke koldt - endnu.
Nu tror jeg at jeg vil gaa mig en lille tur og tjekke nabolaget ud.
Mange kaerlige hilsner Thea
- comments
far hey thea. jeg følger spændt med.jeg tænker på dig hver dag.. Her slapper jeg af. kan ikke følges med dig med det tempo du har på. ha ha.både carsten og bjarne er indlagt så jeg må finde på nye græsgange. knus fra mig
far hey thea. jeg følger spændt med.jeg tænker på dig hver dag.. Her slapper jeg af. kan ikke følges med dig med det tempo du har på. ha ha.både carsten og bjarne er indlagt så jeg må finde på nye græsgange. knus fra mig