Profile
Blog
Photos
Videos
MIG, MONGOLIET & PROJEKTET
Mongoliet er det kæmpe land der ligger dejligt gemt og glemt lige der mellem Rusland og Kina. 36 gange større end lille Danmark, men kun med knap 3millioner indbyggere!!
Min rejse kan kun lade sig gøre fordi jeg er blevet ansat som UngdomsLeder på et samarbejdsprojekt mellem KFUM-spejderne i Danmark og Scouts of Mongolia. Samarbejdet startetede op i hovedstaden Ulaanbaatar i 2002 og i 2008 startede projektet så op ude i de 4 vestlige aimags (Uvs, Bayan-Ôlgii, Khovd og Gobi-Altai). Mongoliet er delt ind i disse 21 dele som kaldes aimags. I hver af disse aimags er der en lidt større by (aimag capital) hvor lægen, politistationen, brandstationen og kostskolerne for hver aimag er placeret (en gammel ting fra sovjet tiden). Hvis man tager skridtet længere ud fra hovedbyerne findes der nogle lidt mindre byer kaldet sums hvor der fx også kan ligge små skoler og butikker . I princippet kan man gå én tak længere ud i inddeling til noget der hedder bags, men så er det så langt ude på stepperne at det ikke er betegnelsen for en by-form længere men for et fællesskab normadefamilierne kan have hinanden imellem uden at skulle slå sig ned.
I 2008 da projektet med at udvikle spejderbevægelsen i Vest Mongoliet startetede var der måske omkring 10stk spejdere. I dag, to hold UngdomsLedere senere, er der omkring de 1000. Jeg er nu en del af 3. generation UngdomsLedere der drager vest på for at gøre en forskel! Sammen med Anne fra Danmark og Baba & Urangoo fra Mongoliet skal vi afholde et Lederkursus (New Scout Leaders Training) - ét i hver af de 4 aimag capitals (for cirka 20personer hvert sted). Og som noget nyt, vil fokus ligge på folk fra de her sums.
Vores drøm og mål er at disse folk efter vores kursus er rustet til at tage tilbage til deres landsby og starte deres helt egen spejdertrop op og være en ansvarlig og inspirerende leder for børnene/de unge. Det er jo ikke for sjov vi gør det og bare for at udbrede spejderbevægelsen. I Mongoliet er der nemlig tvungen skolepligt for alle børn i 9måneder om året. Da største delen ude vest på er normader og rejser rundt, tvinges børnene væk fra deres familier og ind på disse kostskoler i de større byer. Samtidig er der så mange børn der går i skole, at de enten går i skole om formiddagen eller om eftermiddagen. Der er ikke den store organisationskultur i Mongoliet - slet ikke vest på. I kan vidst selv gætte resten.. At være langt væk fra far&mor uden fritidsaktiviter kan hurtigt ende ud i rastløshed - sjov og ballade (hvilket ikke altid er en god ting).
Det er så her spejderbevægelsen kommer ind i billedet. Da principperne i bund og grund bygger på et fællesskab, personlig udvikling og ansvar for sig selv og omverden. Umiddelbart store ord, men ting der kan udvikles og realiseres uden de store midler, men med de rette værkrøjer. Det er altså meningen at vi igennem vores kursus og vores håndbog der udgives i forlængelse her af, skal gøre deltagerne i stand til at bruge spejderbevægelsens principper, arbejdsmetoder og ideér til at gøre en forskel for disse børn og give dem et fællesskab og et rum hvor de igennem inspirerende og motiverende aktiviteter kan få lov at udvikle dem selv og hinanden.
Det blev noget af en tekst. Men i løbet af de sidste to måneder har Baba & Urangoo været her i Danmark. Dem, Anne og jeg har deltaget i nogle forskellige lederkurser for at udvikle vores lederkundskaber og suge til os med viden omkring det hele; hvad vi vil med vores projekt, hvordan man arbejder internationalt, hvordan man forbereder sig til livet i en anden (og så markant anderledes) kultur, finde ud af hvilke kompetencer man egentlig selv besidder, prøve hinandens grænser af, finde ud af hvad det vil sige at være en UngdomsLeder, hvor meget ansvar og selvstyring vi i princippet selv har, hvilken fantastisk, spændende og udfordrende opgave det er vi er blevet givet og meget meget mere. Desuden har vi arbejdet på højtryk med at få produceret bogen frædig, så den er klar til trykken når vi ankommer til Ulaan Bataar (jeg nok for det meste vil forkorte til UB).
Vi har også brugt utrolig lang tid på at lære hinanden at kende, prøvet hinandens grænser af, været sure, været uforstående, grædt & grinet - ned og OPture. Det har været en hård proces (ikke for at sige at vi nok skal ryge i totterne på hinanden igen), men efter vores sidste møde inden afrejse, som vi havde i dag, ser jeg meget lyst på det hele! Vi har langt om længe fundet hinanden som gruppe og som mennesker. Hvilket også virkelig er nødvendigt eftersom vi skal bo og arbejde sammen (alle 4 de næste 2½ måned og Baba og jeg indtil Maj) under ekstreme forhold ude på landet i minus 40 graders frost langt væk hjemmefra (hvilket gælder både mongolerne fra UB og os to danskere). De hårde facts skulle lige med. Ja, det bliver hårdt og ja det lyder koldt, men først og fremmest skulle kulden på ingen måder være så slem som det lyder, det er i hvert fald hvad alle siger - jeg glæder mig til at kunne af- eller bekræfte dette!! Og for det andet så tror jeg at det vil komme til at betyde så ufattelig lidt i forhold til den kæmpe oplevelse og personlige udvikling jeg skal igennem det næste stykke tid.
Denne blog vil formentlig komme til at indholde alt lige fra mine små daglige glæder, får, det der med at lære mongolsk, gæret hoppe mælk, livet i en geer, vodka på alle tider af døgner, hvordan man klare sig uden el, rindende vand og træk'og'slip, mongolian time, den smukke natur og generelt bare det der med at være langt væk fra det man er vant til, men desuden prøve at leve i en anden og utrolig anderledes og spændende kultur!
/Thea
- comments