Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag morgen og vækkeuret ringer kl. 5.30 Forude venter en togtur på ca. 170 km efterfulgt af en flyvetur på 7.400 km ned over østeuropa og efter et flyskift i Tyrkiet videre ned over Egypten, Sudan, Etiopien, Kenya og til sidst Tanzania hvor vi vil lande kl 02.35 lokal tid.
Da vil lander i Nyerere International Airport skal vi ansøge om visum før vi kan komme ind i landet. En officér indsamler vores pas, samt medfølgende 50$ og den visumansøgning, som vi har udfyldt i flyveren.
Vi har skrevet i ansøgningen at vi skal på ferie i Tanzania og at vi regner med at bruge 7.000$ under vores ophold, da et arbejdsvisum kan være meget tidskrævende og svært at få.
Vi er blevet forvarslet af Dorthe, som har lavet aftaler med de lokale hospitaler for os, om at det kan tage mange timer at få udleveret visum, og at man pænt må sidde og vente med et stort smil på, imens officererne behandler de mange ansøgninger fra flyets passagerer.
Vi er dog tilsyneladende heldige og får vores visum og pas udleveret allerede efter ca. 15 min, hvorefter vi skal igennem paskontrollen.
Vi vælger at snige os uden om tolden, for at undgå forklaringsproblemer omkring vores medbragte uniformer og hvad vi ellers har medbragt sygeplejeudstyr til os selv og det offentlige cancerhospital, som vi skal være på den første uge.
Uden for lufthavnen står vores taxachauffør Mwamba med et skilt, hvor der står Kristina & Rasmus, de to navne, som Dorthe har oplyst ham. Vi får alle et stort velkomstkram af Mwamba og et Karibu - velkommen til Tanzania.
I lufthavnen hæver vi 1.2 mio Tanzania shill, så vi har penge til taxaen og hvad vi ellers har brug for at købe de første par dage..
Da vi er så stor en gruppe har Mwamba købt sig en stor bil som han kan fragte os rundt i. Han har dog desværre ikke fået den endnu, så vi bliver fragtet til vores hotel i 2 biler.
På hotellet fordeler vi os i de 2 lejligheder, som heldigvis ligger lige overfor hinanden! Vi går igang med at hænge myggenet op, som man man jo skal og bør hernede, men da der ingen kroge er i loftet, må vi have gang i vores kreative gén. Det bliver noget med snoretræk via gardinstænger, loftventilatoren, natlamperne og klædeskabet.
Vi er efterhånden temmelig overtrætte og irritation, frustration og grineflip afløser hinanden på skift!!
Klokken er nu 5.30 igen og vi kan gå i seng til lyden af bønnekaldet fra minaretten i moskeen ved siden af hotellet. zzz...
- comments



Maiken Quist Glæder mig til at følge jeres forhåbentligt fede dage!
Sussi Kalkerup Glæder mig til at høre mere fra jer om alt det i oplever :)
Ruth Markussen jeg vil også gerne høre mere Ruth Markussen. R-h"stofanet.dk