Heeey igen,

Lige et imput til ham/hende der ikke lige fanger den, saa har vi valgt at lave blogs fra hvert omraade vi har vaaret i. Der er simpelthen saa meget at skrive om, at det ville blive en mindre roman at komme igennem J

Taaaaaaablelands!! - d. 8 November

Endnu en tidlig pick-up. Vi blev hentet af den soedeste lille shuttlebus, hvor en Thomas Wilken look-a-like (hvis man forestiller sig Thomas med langt vaadt haar og de samme dejlige store laaber), sprang ud og praesenterede sig. Det var Brad ifoert loes skjortet og klipklappere. Det skal allerede nu siges, at det var den bedste tur vi endnu har vaaret paa! Da vi havde sat os, blev vi introduceret til alle de andre som var med paa turen, ved navn og land. Selvfoelgelig kunne han begge vores navne, men det impornerene var at han ogsaa kunne alle de13 andres .Man kunne se paa ham, at det her ikke bare var endnu en ny dag for ham, men noget han gad. Det er lidt svaart at forklare, men det var en rigtigt rar fornemmelse og en god maade at starte dagen og sammenholdet paa. Ellers gik den i Wilken mode igen - Ja, hvornaar snakkede Brad ikke. Ideen med turen var et 2 days/1 night ophold, hvor vi skulle se en masse ting paa vej op til vores hostel, hvor vi saa stoppede, mens dem som ikke skulle overnatte koerte med Brad tilbage igen, og dagen efter igen opleve en masse. Det foerste stop vi gjorde var halvvejs oppe af et bjerg til look-out, her var der ikke noget specielt at se, udover den super flotte udsigt. Foerste rigtige stop var et besoeg til Curtain Fig Tree, som var et kaempe traa inde i regnskoven. Det specielle ved dette traa er dets roedder, som haenger filtret ned til jorden og bygger en lille(stor) hule. Det var vores foerste besoeg i regnskoven saa det var sjovt at hoere alle de forskellige dyrelyde og blive introduceret til de forskellige planter/traaer. Her var der fx en plante som du kunne stryge opad, men ville haenge fast og skaere dig, hvis du stroeg mod den. Saa det skete ofte, at den kunne haenge sig fast i ens toejog sidde godt og grundig fast. Den eneste maade at komme fri var enten at gaa lidt tilbage, eller pille den ud af toejet. Det sjove ved det her er, at de opkalder ting efter hvad de kan eller ser ud som. Derfor bliver denne plante kaldt Wait-A-While (haaber det gav mening :D)

Naeste stop var en kaempe vulkan krater soe, som opstod for alt for lang tid siden. Soen, som udelukkende kun bestod af regnvand var 65 meter dyb og havde en diameter paa meget…Foer vi skulle paa endnu en tur igennem en del af regnskoven fik vi en kort historie om, hvordan dyrelivet var opstaaet i soen. Da vi kom ind i regnskoven blev der ellers lovet oel e.lign. til den foerste der kunne spotte en Forest Dragon eller en Tree kangeroo foer Brad. Efter stod den paa store sandwich eller en tur i den anden vulkansoe vi besoegte, inden vi skulle besoege det kendte vandfald Millaa Millaa (Millaa betyder vand. 2 gange Millaa betyder MEGET vand). Her blev vi bogstavligt kastet i vandet af Brad, da det var noget man bare skulle opleve. Her fik vi Brad til at tage billeder af os, mens vi sad under vandfaldet plus vi tog nogle selv, mens vi stod under vandfaldet. Efterfoelgende saa vi to mindre vandfald, som vi egentlig selv synes mere var vandhuller i forhold til Millaa Millaa. Saa var tiden kommet til at vi skulle saettes af paa vores hostel, hvor de havde te/kaffe og frugt ventende. Lige som vi troede, at vi ikke kunne faa en bedre guide moedte vi Matt. Udsens maessig kunne man godt forestille sig en lidt af en smartass, plysset og i haettetroeje, men han viste sig at vaere utrolig flink, og med sin hund Macey under armen var de 2 bare perfekte at vaare sammen med! Efter frugt og hygge blev vi forkortet ned til 7. Her tog Matt os paa platypus tur, hvilket var en meget kort tur, men stadig meget sjovt at se dem (hvis man var heldig - de gemte sig godt). Det passede selvfoelgelig med, at da vi kom tilbage havde Kate BBQ klar til os. SAAA Laekkert! Da vi ellers havde smovset os i koed og poelser tog vi paa Night Canoeing, hvilket var det bedste vi nogensinde har gjort! Matt tog os ud til en flod i kanten af regnskoven. Det var bael moerkt, og det eneste vi havde til at orientere os med var en lygte i hver kano. Vi var heldige med vejret, da det endte med at vi fik en fuldstaendig stjerneklar himmel, mens vi sejlede langs floden. Vi skyndte os at hive fat i den erfarne Chris fra US - Tanja og Jacob alene i kano, ikke nogen god combi ved vi af erfaring (Faarup sommerland). Som folk nok ved er der kun 2 der styrer en kano, saa det blev med prinsesse Tanja i midten, hvor hun kunne nyde turen. Selvom Tanja ikke lavede en SKID var det hylende morsomt alligevel. Vores overnatnings team havde to meget sky og smaa nervoese koreanere med sig, Moon og Intak. De to i en kano, var som at se en stiv groenlaender proeve at gaa lige. De sejlede zigzag op langs floden, og op til flere gange formaadede de at sejle direkte ind i siden paa os. Det var helt fantastisk underholdningen, og til sidst maatte Jacob sige til Tanja, at hun skulle holde lidt igen - for lidt synd var det jo for dem. Men alligevel kunne Jacob naesten heller ikke holde masken :D. Man skulle nok ha' vaeret der, og gid det havde vaeret lyst saa vi kunne ha' filmet det. Bortset fra den fantastiske underholdning skulle det jo ogsaa vaere lidt "serioest" og de fik da ogsaa fat i det til sidst.

Det var noget af et chok, da Matt pludselig begyndte at tysse paa os, mens han viftede med lygten og var halvvejs ude af sin kano paa vej op ad en stenside. Efter lang tids kamp, kom han ned til os med en 3 meter lang Python slange, snoet om sine arme. (Det er os stadig en gaade om, hvordan han fandt den. Men han sagde, at han kunne se lidt af dens ende - blaereroev!). Saa var der doemt photoshoot, og der gik helt op til 30 minutter foer den stakkels slange kunne faa fred. Men hold kaeft hvor var det fedt!! Og nej, det var ikke et resevat omraade vi var i - Det var Mother Nature! Men det var skam ikke det sidste levende vi saa. Der var baade Possums, Wallabies, underlig springende fisk og mange andre underlige dyr. Efter over to timer i en kano, og med utrolig oemme balder kom vi hjem til en velfortjent cola og oel. Og ja, det var naesten hjemme! Der var en helt speciel atsmofaere i huset, bare det at man selv skulle vaske og rydde op efter sig, gjorde at man foelte at det ikke bare var et hotel at overnatte paa, men faktisk ens eget. De to hunde (Macey og Jed), som gik frit omkring og at Matt faktisk boede i baghaven gjorde stedet mere "velkommen". En episode var fx da vi kom hjem fra Kano. I stedet for at Matt sagde "tak for i aften" satte vi os alle ned i deres sofahjoerne og snakkede og fik lidt til halsen - vores venner fra US og Matt kom foerst i seng kl 3.

Naeste morgen skulle vi med ejeren, Paul - Endnu et fantastisk menneske, ud paa en 15km lang mountainbike tur, Pauls ynglingssteder i rengskoven og den samme kanotur - bare i dagslys. Desvaerre var vi ikke helt saa heldige med vejret, mildt sagt. Paa denne dag fik virkelig oplevet, hvordan regnen var i regnskoven. Det stod ned i tykke straaler, og regnede hoppede faktisk flere centimeter op igen, efter at ha' ramt jorden. Men det gjorde ikke rigtigt noget, da det overhoved ikke var koldt. Det var bare en anden maade at opleve regnskoven paa. Selvom det regnede ufatteligt meget, var humoeret stadig hoejt, og gruppen tog stadig cykelturen med optimisme. Under turen fik vi baade bestiget bakker/bjerge, som selv Armstrong ville ha' klappet af. Vi besoegte en af Pauls venner, ?, som ejede en 99% oekologisk jordbaerfarm, men der var til Tanjas meget store aergelse ingen smagsproever, da de ikke var modne endnu. Oev! Ellers gik vi nogle fantastiske ture til nogle af Pauls barndomsteder i regnskoven, hvor vi besoegte diverse vandhuller/vandfald. Det ene sted skulle vi krydse et stort vandhul, og den eneste vej over, var langs klipperne under et mindre vandfald. Paa vej hjem, koebte vi hjemmelavede burgers/sandwich fra den lokale grill-bar. Her anbefalede Paul hurtigt Burger with the Rot, som bestod af alt… fuldstaendig gennembloedte stod vi under halvtaget, mens vi ventede paa vores mad. Og hvad skulle vi ellers bruge tiden til, end at fjerne de tilsammen 10 klamme iler paa Jacobs ben. En enkelt paa lille Tanjamus. Hvorfor de saa godt kunne lide Jacob ved vi ikke, men det kunne jo ogsaa ha' noget at goere med Tanja??? :D.

En kano tur var ikke lige det der stod hoejst paa vores oenskeliste i dette herlige vejr, men som en aabenbaring forsvandt alle skyer, og puuf saa var det hoej sol - lige som satte os i mini bussen. Saa det blev endnu en hyggelig tur. Koeranere fuldte godt med, efter at de havde faaet nyankommende Lee i kanoen. Lee opfangede hurtigt, at hans to makkere ikke var de mest sikre paa vandet. Det resulterede i mange flere skrig fra Tanja, da Lee fandt det lige saa sjovt og derfor begyndte at drille og vippe kanoen. Og som prikken over I'et endte det ogsaa med at Lee fik tippet kanoen over, saa der laa to koreanere spraellende i vandet, da de ikke kunne svoemme! Hylende morsomt, endnu engang!

Som The Missing piece af den saakaldte "The Big Five" - (Tree kangaroo, Ring Tail og Brush Tail Possums, Wallabies og saa Slanger) fik vi set en Tree Kangeroo, hvilke er utrolige svaere at faa oeje paa! Men takkede vaere Geoff (US) fik vi den fuldendt og Geoff fik ogsaa sin chokobar som lovet, da han fandt den foer Paul. Vi stoppede et sted, hvor Paul viste os, hvordan Aboriginals krigsmalede sig, vha. forskellige farvede sten. Det blev gjort ved at goere en stor sten vaad, og hereafter finde de specielle sten og farve derpaa. Med endten pinde eller haender malede vi hinaden paa bedste Aboriginalstil. Tanja som Tree kangaroo, Jacob underlig med en lussing.

Nu maa vi hellere lige finde paa en god maade at runde det her af. Men hvordan runder man saadan en ubeskrivelig god tur af? Efter mange haandtryk og krammere koerte vi med Brad igen mod Cairns. Vi havde forestillet os en stille tur hjem, men intet er stille med Wilken,… eller vi mener Brad som chaurffoer! Som han forklarede er "Farveller" ikke sjove nu hvor man har faaet det saa godt sammen. Saa hvilken bedre maade at bruge tiden i bussen paa skraale til god musik og danse YMCA. Hvordan Brad lige fik formaaet at danse, naar man taenker paa de skarpe og mange sving der var ned af bjerget, var igen en gaade - Men alle kan da styre en bus med knaeende, Ikk?? Tanja valgte ogsaa at filme, hvis vi nu skulle trille ud over kanten, saa ville det blive en vild optagelse! Btw, det er Paul der vender sig om og siger at vi er doede, hvis vi ikke bliver ved med at danse med. Filmen er ogsaa oploadet, under "Videoer"

At ha' tre skrevne word sider om noget der er ubeskriveligt maa siges at vaere okay. Naar vi kommer hjem er der sikkert ogsaa noget vi har glemt, men saadan er det jo! Vi havde i hvertfald en fantastisk oplevelse deroppe og det fik de ogsaa af vide.

Igen var der ikke meget tilbage af os, da vi fik tjekket ind igen om aftenen. Saa rig paa opleveser laa vi bare og smilede til hinanden. I morgen tidlig staar den paa endnu en tur, denne gang til Cape Tribulation og krokodille safari langs Daintree River!

Hvad har vi glemt?

Hilsner mange gange Tanja & Jacob

-Tag os tilbage!!