Yoooo Denmark,

Saa blev det tid til endnu en blog! Husk nu at laese de andre, som er ude i hoejre side af bloggen, under "Blog Indlaeg" :)

Cape Tribulation 2 Days/ 1 Night - d. 10 November

Det er snart svaert at starte de her blogs, hvad skal man skrive udover "endelig" eller "endnu en tur". Som saa mange andre ture blev vi hentet tidlig om morgnen af en bus. Cape Tribulation ligger langt mere nordpaa end Cairns, og det tog os godt tog og vel tre timer foer vi var i selve omraadet. Det var en lang, men ogsaa utrolig flot tur langs vandet hele vejen. Godt nok sov Tanja igen. Foerste stop paa denne tur var en krokodille baadtur langs Daintree River. Det var lige som paa film. Det moerkebrune vand, den ufattelige varme og hold arme og ben inden for baaden. Der gik ikke saerlig lang tid foer vi spottede den foerste krokodille, som laa og solede sig paa en lille halvoe. Det var dog ikke en af de stoerre. Omkring halvanden meter. Men stadig rimelig skraemmende/maerkeligt, at se dem udefor fangeskab! Ellers cruisede vi op langs kanten af floden, hvor vores guide fortalte om nogle skide smarte traaer. De sendte deres roedder ud som snorkler saa kun lige spidsen stak op af vandet. Og paa denne maade kunne de traekke vejret. Det saa ret dramatisk ud, da der var saa mange samlet paa saa lille et sted, at det lignede pigge der stak op. Langs den samme side fik vi ogsaa oeje paa en lille soed kroko baby, som ogsaa laa og solede sig. Vi saa to mere af en ganske paen stoerrelse - to/tre meters penge. Men igen, hvad lavede de? De laa ogsaa og solede sig. Laekkert liv alligevel:D. Det smarte ved at der var flere baade i vandet var, at de kunne kommunikere med hinanden. Saa pludselig fik vores guide at vide at den saakaldte "Scareface" var ude og motionere. Han var den naest stoerste og en af de to alphahanner. Ham og "Fat Albert" var de to som styredede omraadet. Det tog ikke lang tid at vende baaden, og man kunne saa smaat se andre baade goere det samme. En krokodille paa ikke mindre en fireenhalv meter er ikke saerlig svaer at faa oeje paa. Det skal dog siges, at "Fat Albert" skulle vaare stoerre paa omkring fem meter. Saa no wonder, hvorfor den anden hedder "Scareface". De tre kvarter paa floden gik ufattelig hurtigt og inden vi havde set os om var vi paa vej mod regnskoven. Grunden til denne kroko tur var at vi alligevel skulle krydse floden for at komme videre. Saa paa den anden side ventede vores bus.

Vi ankom lidt efter til regnskoven, hvor vores guide fortalte nogle spaendende historier om hvordan fx deres underlige groenne myrere laver deres bo, oppe i traeer, vha. af deres ungers spyt/slim og om, hvordan Aboriginalerne brugte dem som medicin. Myrene var ca. en centimeter lange, saa store at man kunne se baade ojne og "taander", men hvad vi vil frem til er at deres rumpeting indeholder en speciel limevaeske og det var denne som de brugte enten ved at smoere udover sig selv, eller koge.Det skulle efter sigende vaere helbredene. Saa ved vi det! Efter historien var det paa tide, at komme ind i regnskoven for at se om vi kunne finde den sjaeldne fulg/dinosauros, Cassowary. Grunden til at vi lige naevner dinosauros er, at den kan blive op til to meter hoej. Rimelig crazy og skraemmende. Da de nemlig har et lille rygte for at jage folk, hvis de foeler sig truet. Og med deres kaemper kloer kan de faktisk vaere doedbringende. Desvaerre slap heldet op. Vi saa ikke nogen, saa det maa vente til vi kommer i en zoo :)

Klokken blev hurtigt et. Og det var tid til at vi skulle faa tjekket ind paa vores hostel i selve Cape Tribulation. Endelig kom det pusterum vi havde laengtes efter! Det havde jo vaeret nolge haarde dage indtil videre. Saa at vaere faardig kl et var egentlig okay. Vi spurtede hurtigt ned til det DYRE lokale supermarked, faar at faa lidt mad. Toast, kylling og kechtup, selvfoelgelig. Det Cape Tribulation er kendt for er moedet mellem rainforest and reef - lige som man ser i bounty reklamerne. Vi besluttede os, at tage ned paa stranden og spise frokost. Saa en halvanden km lange walkway gemmen regnskoven var oplagt - Det kunne jo vaere vi moedte nogle dyr, og selvfoelgelig for at opleve det med at gaa igennem en regnskov og ende paa stranden. Det var en super flot tur, men ogsaa meget lang tur da vi begge var pisse sultene! Der var desvaerre ingen mulighed for at bade paa stranden, da vi endelig kom frem, pga. af de kommende jellyfish. Efter en god frokost i skyggen af en palme, kogte vi stadig! Det var sindssygt varmt. Vi havde dog hoert, at der skulle vaere en lagune/loebende vandhul, hvor der var mulighed for at bade - ingen jellyfish eller krokodiller, gik vi i hvertfald ud fra :). Det tog os hundrede aar foer vi endelig fandt den, det foeltes i hvertfald saadan i den hede. Undervejs stoette vi tilgengaeld paa vores foerste papagoejer, wuhuu. Saa var Tanja glad, og saa var turen lige pludselig ikke saa haard mere! Vi kom endelig frem til vandet, som var utroligt smukt, omgivet af regnskov. Meget tropisk. Vandet var dejlig koldt, men alligevel saa koldt, at det ikke blev til et langt bad! Da vi havde faaet en normal kropstemperatur igen, tog vi hjem til vores hostel, hvor der lige var tid til at laese lidt ved poolen. Til Tanjas store aergelse spottede Jacob tre vildsvin krydse vejen, nok mor med to unger - det skulle bare lige naevnes, hehe. Der var ellers ikke det store at lave oppe i Cape Tribulation, udover at opleve det med regnskoven og stranden. Hvilket egentlig passede os perfekt :) Efter et kapitel, eller to, var det ved at vaere tid til aftensmad. Det tog ikke mere end en time fra fuldstaendigt lyst til det var baelravende moerkt, og det var selvfoelgelig lige paa det tidspunkt vi havde valgt at gaa ned mod supermarkedet. Saa med flagermus (vingfang nok en halv meter) flyvende om oerene paa os, fik os til at gaa lidt hurtigere! Ret uhyggeligt naar man samtidig kun kunne se en meter frem. Efter en gang kogte nudler (og en cola, vi syndede lige hihi) var det paa hoved i seng. For foerste gang var vores pick-up senere end kl 0600 om morgenen. Saa der var lige tid til en tur op til spidsen af Cape Tribulation (lookout) inden vi blev hentet kl 1300. Vejen derop var ikke den bedste, da vi valgte den korte langs hovedvejen - igen, alt for varmt! Vi kom op til det yderste look-out som laa over den anden strand der var i Cape Tribulation. Der blev taget hurtigere billeder, og saa var det ned mod stranden i haab om at faa lidt blaest. Naesen, hvor det look-out vi var paa, skilte de to strande ad. Saa paa vej hjem valgte vi at gaa igennem regnskoven for saa at ende paa "vores" egen strand igen. Langs stranden fandt vi en masse underlige ting. Heribland underlige sten, huller i sandet (smaa krabbeligende dyr) og saa en enkelt blue jellyfish - vi spurgte dog en lokal senere om det var en af de doedbringede, hvilket den ikke var! Paa grund af varmen, fik Tanja lov til at koebe sig en is. Men lige som vi var blevet faerdige med isen, troede vi at vi havde et hedeslag. Ud af det blaa begyndte det at STYRTE ned, og ja det stoppede ikke lige foreloebelig. Efter 20min i lae ved butikken stillende det lidt hen, og vi skyndte os tilbage.

En time efter blev vi hentet af vores bus. Paa vej hjem skulle vi naa forbi endnu et look-out, Mossman Gorge og saa en tur til byen, Port Douglas. Mossman Gorge er en lang stenflod (hvis man kan kalde den det), hvor vi havde mulighed for at bade i. Videre skulle vi jo, og vi endte lidt efter i Port Douglas - Som er kendt for at vaere lidt af en upperclass by (Orange Country). Vi havde omkring en time der til at suppe rundt i, hvilket vi hurtigt udnyttede til at gaa i deres kendte iskiosk med hele 46 forskellige valgmuligheder! Puha, det var naesten ikke til at overskue. Med kaempe is i haanden var det paa tide, at komme hjem til Cairns.

Tanja havde set et andet hostel som laa lige i naerheden af hvor vi allerede boede. Saa hvorfor ikke proeve noget nyt og det viste sig faktisk ogsaa at vaere lidt billigere. Det var et ganske fint sted - mindede lidt om et faengsels opbygning, flere etager i en aflang bygning, hvor der saa var hul i midten - fra gulv til loft. Det havde hvad vi skulle bruge og vi fik endda ogsaa en voucher til et Free Meal. Skeptiske som man nu er, valgte vi dog at finde den restaurent for at se hvad det var. Og ganske rigtigt, vi fik servereret et gratis maaltid mad. Maaltid er maaske lidt overdrevet. Som I kan se paa billederene var det ikke lige den stoerste potion, men selve maden var faktisk rigtig god. Og tarvelige som vi var, gik vi med det sammen, efter vi havde spist.

Godnat :)