Profile
Blog
Photos
Videos
Aloha!
Airlie Beach & Whitsundays (3days/2nights) - d. 13 November
Nu har vi snart skrevet sammenlagt 15 timer over to dage og er ved at vaere rimelig oere i bolden - isaer naar vi kan se solen skinne og lagoonen kun fem min. herfra.
Back to business. Vi ankom kl. 1800 i Airlie Beach. Inden vi kunne tjekke ind skulle vi lige forbi et rejsebureau til vores baadtur, hvor vi skulle udfylde diverse papirer og faa vores boardingpass. Heldigvis laa vores hostel ligesaa centralt, som der hvor vi blev sat af og det tog os derfor ikke lang tid af finde det. Det var lidt af et party sted og vi var begge lidt skeptiske, da det var vores foerste gang vi skulle sove i dorms med folk vi ikke havde laert at kende. Aftenen boed ellers ikke paa saa meget mere andet end vi lige fik koebt noget mere solcreme og da vi begge ikke lige var i det store partyhumoer gik vi tilbage mod vores hostel. Paa vores hostel moedte vi et svensk par, som vi havde vaeret paa tur med i Tablelands. Det var ret pudsigt at stoede ind i nogen man havde moedt oppe i Cairns, naar man taenker paa vi har koert 620 km., men det er nok ikke foerste gang vi kommer til at moede nogen vi kender, vi stopper jo nok de samme steder. Det sjove med det svenske par, var at de ogsaa lige kom fra Magnetic Island, kun to dage foer os. De havde desvaerre vaeret saa uheldige som man overhovedet kan vaere. For paa den saakaldte solskinsoe havde de regnvejr i to dage! Oev.
Dagen efter skulle vi moedes ved havnen kl. 1400, saa der var lige lidt tid til at gaa paa cafe (selvfoelgelig kun fordi vi havde faaet rabatkupon), og en tur ned til lagoonen. Det blev ikke den laengste tur i lagoonen, da vi skulle naa at handle ind, inden vi gik ombord paa skibet. Det lortede var at vi hverken maatte have vores tasker med ombord og at vi ogsaa selv skulle soerge for drikkevarer. Saa taskerne maatte vi smide i safetybox paa hostellet og det endte med vi maatte koebe en 10 liters vanddunk. Saa det blev en noget lang tur for Jacob ned til havnen.
Skibet som vi skulle sejle med var et meget kendt skib, ved navn Condor. Det var det mest vindende konkurrenceskib i (AU og omegn) og ogsaa naevnt i Guinness Rekordbog. Saa det var jo ret sejt. Det var en mindre speedbaad der tog os ud til, Condor og her moedte vi ogsaa to danske piger. Stoerrelsen af skibet var ikke i naerheden af Reef Encounter, hvilket ogsaa kunne ses paa den maade vi skulle sove paa. Ogsaa bare at der ikke var en eneste stol paa hele skibet. Vi var 29 gaester ombord med 3 ansatte. Som den hurtige laeser nok har opfanget virker tre ansatte ikke som noget der kunne lade sig goere - det var jo et kaempe skib med to store master. Og ja, ganske rigtig blev 20 af os sat ud paa forskellige poster,hvor vi ellers hjalp til med at saette sejl - piv haardt! Da vinden havde faaet fat i sejlenene gik der ikke laenge foer vi var ved den foerste oe og det foerste snorkel sted. Saa paa med stingersuitet, ned i den lille speedbaad og saa ind mod kysten. Sigtbarheden var ikke naer saa god som fra Cairns, saa vi saa ikke noget vi ikke havde set foer.
Da vi kom tilbage fik vi serveret aftenssnack, mens vi tog kurs mod den oe, hvor vi skulle laegge anker og overnatte. Det var en fantastisk at sejle paa et skib, hvor man selv var med til at styre det meste og det eneste sted man havde at saette sig, var enten paa sin flade eller med benene udover reglingen. Vi forstod hurtigt, hvorfor saa mange forelsker sig i et liv paa havet. Samtidig havde ogsaa fornoejelsen af at sidde og spise aftensmad mens vi saa en fuldstaendig uforstyrret solnedgang over havet.
Dagen derpaa stod den paa fornem morgenmad paa daekket til hoej sol, mens vi sejlede mod hoejdepunktet i Whitsundays - Whiteheaven Beach! Vi moedte op paa den modsatte side af oeen, saa vi var tvunget til at gaa igennem regnskoven, for at komme over til selve stranden. Inden vi naaede selve stranden stoppede vi ved et look-out, hvor vi kunne se ud over hele Whiteheaven omraadet. Noget saa flot kommer vi nok aldrig til at se igen. Selv oppe fra udsigspunktet kunne man se, hvor blaat og hvidt det hele var. Jacob spidsede oerer da en anden gruppes guide, fortalte om de egenskaber sandet havde. Sandet var saa fint at, hvis man varmede det til den rigtige temperatur, ville man kunne lave glas. Udover benyttede mange sig ogsaa af det fine sand til at "vaske" deres smykker og taender - vi fik faktisk bekraftiget af en englaender i vandkanten at det virkede. Da vi endelig ankom til stranden kunne vi daarlig nok se, fordi sandet var saa hvidt. Vi kom hurtig i vores suit og vandrede ud mod en lille sandoe lidt laengere ude. Paa vej ud undrede vi os over folk stod og pegede ned i vandet (som ikke gik os hoejere ind til knaeene), til vores store overraskelse svoemmede der tre smaa hajer rundt omkring benene paa os, de var dog ikke stoerre end en halvmeter. Som I kan se fik vi taget en masse gode billeder og med Tanja, som model liggende i vandkanten, giver det et rigtig godt indtryk af, hvor klart vandet er.
Frokosten stod allerede paa bordet, da vi kom tilbage paa Condor. Den stod paa lav-selv sandwich, og hvorfor ved vi ikke, men de har en fetish med at der skal roedbedder i - Tanja har aldrig proevet noget bedre og til Jacobs held var det jo en lav-selv sandwich. Endnu engang skulle der saettes sejl og naeste oe ventede. For foerste gang skulle Jacob proeve at dykke, saa med certifikatet i haanden var det hurtigt over i den nye baad og ivrigt udfylde papirene. Men for den erfarne Tanja (med et heeelt dyk i baglommen) var det bare endnu et dyk :D:D. Igen saa vi ikke noget vi ikke havde set foer, men det var endnu en rigtig fed oplevelse. Isaer fordi vi svoemmede saa taat paa revet, og faktisk ogsaa i mellem - med tungen lige i munden, haabede man paa ikke at ramme noget! Efter godt og vel 30 min. kom vi op til overfladen igen og blev desvaerre noedt til at komme tilbage til Condor. Da alle var kommet tilbage paa skibet, fik vi valgmuligheden om vi ville se solnedgangen fra en strand (paa en anden oe), eller sejle laengere ud paa havet og se den der. Her blev vi alle hurtigt enige om, at vi ville se den fra havet! Og sikke et syn! Men inden man naaede, at se sig om, var den allerede vaek. De billeder vi har taget, var lige inden den gik ned. Efter ca. 3 minutter var solen vaek. Pludselig begyndte naesen at roere paa sig, og underligt nok begyndte Tanja konstant at snakke om Nachos - hvorfor vidste ingen. Yes man, Tanja tog ikke fejl. To store nachosfadde kom paa bordet og folk kastede sig over dem, som gribbe. Imens vi sad og smovsede blev grillen taendt og vi fik serveret boeffer og kartoffler til vi var ved at spraekke. Som sagt gik solen hurtig ned og det endte med vi sad og spiste aftensmad med en lille lygte under en fuldstaendig stjerneklar himmel. Vi fik muligheden for at sove paa daekket under aaben himmel og det kunne vi ikke sige nej til, saa med underlag og taepper laa vi og kiggede op langs masten paa stjernene.
Vi vaagnede med at solen bagte ned paa os og det var ved at vaere tid til den sidste tur ud paa revet. Vi valgte dog at blive ombord paa skibet og springe lidt derfra. Saa vendte vi ellers naesen hjemad, hvor de om aftenen havde reserveret bord paa en restaurent, hvor man frivillig kunne moede op og hygge med de andre. Vi fik gratis serveret et glas oel og vin og (meget lidt) snack. Godt initiativ af dem, men det endte hurtigt med at folk tog videre, for at finde noget at spise. Vi faldt desvaerre ogsaa selv i og tog ned til en mexicansk restaurent, hvor vi havde faaet anbefalet deres nachos. Som viste sig, at vaere himmelsk. Aldrig har vi faaet serveret nachos med salat, majs og boenner - det var bare super laekkert! Efter mad tog vi tilbage til vores hostel og lagde os.
En fantastisk oplevelse at vaere tre dage paa et skib, noget man godt kunne goere igen.
Nu er vi ogsaa ved at vaere godt faerdige, vi har saa ogsaa skrevet i naesten syv timer nu. Det vare ikke lang tid foer i faar beskeden - send flere penge:D Senere i aften skal vi have bussen til Hervey Bay, hvor vi skal ud at besoege Fraser Island. Det bliver vores foerste lange koeretur paa naesten tolv timer. I hoerer nok ikke fra os foer vi besoeger Soeren og Lisbeth i Noosa, men man ved aldrig.
Det var alt for nu, haaber I har det godt.
Knus Tanja
Mande kram Jacob
- comments