Profile
Blog
Photos
Videos
Tanja er indtilvidere stabiliseret (uden brug af af medicin)... I gaar var vi paa heldags-sightseeing med gruppen og vores nepalesiske guide (hvis navn er ukendt - grundet sprogbarieren, hvilket somme tider er en stor udfordring). Vi lagde ud med at koere 17 km til Bhaktapur (en bydel af Kathmandu) paa lokale highway(=grusvej i nepal), den eneste vej til Tibet. Det tog kun en lille time, men vi kom da frem og det var skoent endelig at komme lidt udenfor den kaotiske og travle del af kathmandu (hvor der aldrig er ro).
Bhaktapur er kendt for deres haandvaerk, som isaer keramik og papir. Her bliver man overfald af smaa halskaedesaelgende kvinder, der ikke giver op uden kamp. Herudover havde de ogsaa en meget fin malerskole, hvor det tog ikke mindre end 10 aar at blive "billedkunstlaerer" (godt du ikke gik paa billedskole hernede far(Mikael)). I Bhaktapur er der som sagt meget mere frodigt end i Thamal, derfor bliver der ogsaa dyrket en masse groentsager her. Vi saa ogsaa en masse flotte gamle templer fra Malla-perioden (en periode nepals hist. ca. 1200-1800). Folket i Bhaktapur var meget venlige og bl.a. blev vi hoefligt vist indenfor paa en papir - og keramikfabrik, hvor alt selvfoelgelig foregaar i haanden.
Efter Bhaktapur koerte vi tilbage til Pashupati Nath, hvor vi fik lidt af et kulturchok! Dette er nemlig stedet hvor stoerstedelen af Kathmandus befolkning ender deres dage. Gennem Pashupati Nath loeber Bagmati-floden som ender ud i Ganges-floden i Indien. I Nepal bliver naesten alle braendt efter doeden og asken skal herefter smides i ganges-floden, men da nepaleserne ikke har rod til at rejse til Indien hver gang et familiemedlem doer smider de derfor asken i andre floder, der loeber ud i Ganges. Det syn der moedte os var derfor bael med lig paa stribe langs floden. Hvilket fremstod ret markabert og der lugtede ogsaa lidt derefter. Ceremonierne gik lidt efter samlebaands-princippet. Et baal breandte ned og et nyt blev taendt. Inden hvert baalet blev taendt forgik der en cermoni, hvor den aeldste soen gik tre gange rundt om baalet hvorefter han taendte det i munden paa den doede, hvor der var placeret en pose med honning, vand og sukker, da disse er set som noget meget rent inden for hinduismen. Baade Hinduer og Buddister fortraekker at blive braendt og deler faktiske mange traditioner og ritualer, saa som at benytte hinandens templer.
Udover ligbraending moedte vi en masse aber og hellige maend (dem i gult/orenge toej), der haenger ud, tigger og venter paa at nogle ivrige turister snupper et billede af dem, saa de kan kraeve penge.
Herefter besoegte vi Shree Boudhanath, hvor Nepals stoerte stupa (slags tempel) var. Her gaar munke og andre troende buddister (og hinduer) rundt om mens de gentager deres mantraer (vigtige buddistiske saetninger) og ruller paa bedemoellerne, saa de forener tantra og mantra. Haaber ikke i er faldet i soevn, men det var et smukt syn for os og vi laerer en masse af at vaere her. Nu er det spise/toilettid, saa vi vender staerkt tilbage naar vi er kommet til pokhara.
Billederne er staerkt paa vej...Det volder os bare lidt problemer...
Ha det godt
- comments