Saa er vi her og alt er som det skal vaere.. saadan da. Tanja har vaeret lidt syg i dag, men det bliver forhaabentligt snart bedre..
Vores tur her ned gik forholdsvist smertefrit, dog var vi lidt presset i London, hvor vi endte med at maatte loebe til flyet. EDIHAD var rigtigt godt at flyve med. Her var baade et vaeld af film, spil og arabisk musik at undeholde sig med. Der var ogsaa gratis dikkevarer, saa vi fik en Balies eller to paa vejen.. Den eneste udfordring paa flyveturen blev en lille baby, som kunne skrige lungerne ud.. Heldigvis sov den med intervaller paa et par timer saa vi ogsaa kunne faa lidt soevn. Herudover var det ogsaa en speciel oplevelse at rejse fra Kathmandu til Abudabi sammen med en masse nepalesere, der tydeligvist ikke havde rejst med fly saerlig mange gange i deres liv.. De gik ikke meget op i hvornaar man skulle sidde paa sin plads, hvilke blev en stor udfordring for stewardesserne.

Ved ankomst i Kathmandu maatte vi vente en time i koeen til der, hvor vi skulle soege visum. Herefter kom vi ud til bagage-baandende, hvor intet af vores bagage var ankommet. Dette var noget af en velkomst og et ret godt billede paa den kaos, som er her. Efter at have udfyldt papirene, som blev vores kvittering paa vores bagage baegav vi os videre ud og vaek fra kaos af mennesker og bagage. Ude paa gaden var der ikke mindre kaost og vi fandt til sidst en mand med et skilt, hvor der stod Highlander paa.. Dette er et lille rejseselskab, som ligger her i Thamal (den bydel af Kathmandu vori vi bor).

Vi naaede til hotellet mandag eftermiddag efter at have rejst gennem adskillige tidszoner.Her havde vi et moede med personalet fra Highlander, to meget soede nepalersere, som dog kunne vaere lidt svaere at forstaa... Den foerste nat paa hotellet blev en ret kold fornoejelse paa trods af at Tanja og mig sov i samme seng og at vi beholdt alt toejet paa. Dette toej maatte vi have paa de naeste tre dage, som var den tid der gik foer vi fik vores bagage... Grunden til, at det foeltes saa koldt var nok, at her er ca. 10 grader om natten samt at hotellet er bygget saadan at her er altid er koldt, saa koldt at vi maa gaa med store troejer paa indenfor, som vi saa tager af naar vi gar ud i solen. Det kan ikke vaere aircondition, da her kun er stroem 8 timer i doegnet. Naar der ikke er stroem saerlig mange timer i doegnet kan man jo regne ud, at det her er meget moerkt om natten, kun sterinlys og lommelygter giver lys efter kl. 23..

Om dagen er her op til 25-30 grader i solen, saa det er skoent, men kan dog vaere ret varmt og stoevet, naar man bevaeger sig gennem de smalle gader i et mylder af biler, knallereter, cykeltaxier, tiggere, saelgere og alle mulige andre mennesker. De fleste lokale her spytter paa gaden. Dette er endnu en ting som man maa forsoege at undgaa naar man springer for livet og kun lige undgaar at blive koert ned.

I denne uge har vi faaet undervisning om kultur, historie af en lille nepaleser ved navn Baikuntha Poudel (som har en M.A. i filosofi og engelsk), vaeret ude og se abetemplet(wayambhunath) samt kongens plads (Durbar squar). Herudover har vi selvfoelgelig hygget os om aftenen paa en af de utallige barer her i Thamal. Det kan dog blive en ret moerk fornoejelse, da alt stroemmen jo slukkes der (isaer paa vej hjem, men barerne ligger heldigvis taet paa hotellet).

I dag har vi koert cykeltaxi tre pers.. Jeg sad heldigvis nederst, saa kunne ikke se saa meget, men kunne hoere paa Tanja og Josefine (en pige fra holdet), at vores lille tur blev med livet som indsats. Jeg fik koebt et par sko, som blev en lidt stoerre udfordring end jeg havde forventet.. Det er jo ikke mange af pigerne hernede, som bruger str. 41 i sko.. Det synes den lille grinende skomand var meget morsomt, men jeg fandt da et par fake Lacoste, som ikke ligner herresko (selvom de er det) og fik dem fra 2400Rs ned til 1250Rs..

Vi har heldigvis naesten allesammen faaet vores bagage, dog mangler to. Den skulle gerne komme i aften eller i morgen.

Jeg lover at passe godt paa Tanja, som lige har haft det lidt svaert imens hun har haft det daarligt og skal nok skrive snart igen, men ved ikke om jeg naar det inden trekking paa soendag, da der jo ikke er saa meget stroem her.