Profile
Blog
Photos
Videos
Vi var ni fra gruppen der skulle på Jeep tur i Monument Valley om aften, hvor vi kom rundt og så en hel masse af Monument Valley. Vi kørte rundt i to timer og så en hel masse forskellige formede klipper og en masse sand.
Efter Jeep turen kørte vores guide os hen til et sted hvor vi skulle spise en af navajos specialiteter, nachos, som bestod af en slags brød med bønner, salat, agurk, tomat, ost og kød ovenpå.
Efter vi havde spist begyndte en navajo at fortælle en historie om en jæger-navajo som fandt på at lave en fløjte efter han havde været ude i naturen og hørt nogle dejlige lyde som han ville prøve at gengive. Så i stedet for at være jæger, ville han spille på fløjte. Derefter trådte en anden navajo frem som fortalte lidt om deres tradition med dans og sang, deres dans styres af rytmen fra en tromme. Han begyndte at slå på trommen og synge til, og to andre navajo begyndte at danse. Efter de havde danset et par danse, ville de have os med - vi deltog alle ni, hvilket var en virkelig sjov oplevelse, som vi vil huske længe. Efterfølgende blev vi kørt ud af Monument Valley og hentet af Adam som kørte os tilbage til campen. Vi skulle alle i bad inden vi kunne komme i seng, for vi var fyldt med sand overalt efter jeep turen. I morgen forlader vi Utah og kører til Santa Fe i New Mexico.
- comments