Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag morgen skulle vi mødes med vores rejsegruppe og vores turleder, og sættes ind i hvordan de næste tre uger kommer til at forløbe. Der gik meget tid med Info og venten, fordi der var en der ikke dukkede op.
Da alt endelig var på plads kunne vi sætte os ud i bilen og køre imod Hollywood. Wuhuu! ⭐️⭐️ Vi gik en tur ned ad Hollywood Bl. og så en masse stjerner, nogle af dem kendte vi, andre vidste vi ikke noget om, men det var sjovt at gå og kigge på dem. Vi fik set Hollywood skiltet, som man tit ser i film, hvilket Katrine var meget glad for, da hun overså det sidst hun var i Hollywood.
Vi kørte videre imod Vegas, hvor vi om aftenen skulle køre i partybus op og ned ad the strip. Vi prøvede forskellige kasinoer, men der var ikke rigtig nogen der vandt noget, men sjovt var det alligevel.
- comments