Mandag den 23. januar skulle vi med Kim paa en heldags vandretur, hvor vi skulle have fokus paa lydene og naturen omkring os, og mest gaa og taenke for os selv, i stedet for at snakke med andre. Vores vandretur startede for enden af gondolerne, saa vi tog gondolerne op til toppen hvor Ben Lomond vandreturen begynder, turen er 5,7 kilometer lang. Vi var otte der fortsatte helt op til toppen som er 1748 meter over vandet. De andre vendte om ligefoer den stejleste stigning, og gik tilbage og ventede ved gondolerne indtil vi kom tilbage. Jeg gik sammen med Jesper op til toppen, en rigtig haard stigning, men vi blev beloennet med en smuk udsigt udover Queenstown. I starten var det svaert at skulle taenke paa lydene og naturen omkring sig i stedet for at snakke med personen ved siden af, men i slutningen blev det nemmere.

27. og 28. januar var vi omkring 16 der var pa en 2-dages vandretur, kaldet Routeburn track. Vi blev hentet af en bus tidlig fredag morgen som koerte os til startpunktet, The Divide, herfra skulle vi gaa over bjerge og igennem skove. (Se billederne som allerede er paa bloggen). Det utrolige er, at man kan vandre i 2 timer ogsaa har man baade vaeret oppe paa bjerge, nede i dale pg inde i en skov, det skifter saa hurtigt, at man naesten ikke laegger maerke til det. Efter 3-4 timers gang var Jesper og jeg fremme ved Mackenzie Hut som de foerste, her skulle vi sove natten over i en stor faelles sovesal med 25 senge. Man sov ikke saerlig godt, og jeg vaagnede hver gang der var en person som vendte sig eller snorkede lidt for hoejt. Dagen efter stod paa en 6 timers vandretur for at komme til Routeburn Shelter hvor en bus ville samle os op og koere os tilbage til Pinewood Lodge. Asger, Dip og jeg stod tidligt op for at naa den tidlige bus som koerte klokken 14:00. Turen startede haardt med den sidste store stigning, men den var ogsaa rigtig slem naar man dagen forinden ogsaa har gaaet op af bjerge. Jeg havde virkelig oemme laar den foerste time, men da man var i gang og de var blevet varme, gik det meget nemmere. Der var meget taaget, regn og staerk vind da vi kom til Harris Saddle som naesten ligger for enden af stigningen, her kunne vi komme ind i lae og faa lidt at spise foer vi gik den sidste vej op og derefter gik det ellers bare ned og igennem fladt omraade. Vi gik igennem den smukkeste skov hvor vi gik ved siden af en stor aa med flot, blaat vand. Vi naaede til Routeburn Shelter halvanden time foer bussen koerte, saa vi kunne naa at laegge os ned og slappe af efter den haarde, men ogsaa fantastiske vandretur.

Mandag den 30. januar skulle vi endelig springe Nevis Bungy, vi skulle have hoppet den 26., men pga. for meget vind og daarligt vejr blev hoppet flyttet til i dag. Selvom Nevis er 134 meter og de to foregaaende hop har vaeret paa hhv. 43 og 47 meter, saa var Nevis slet ikke saa skraemmende. Maaske kan man vaenne sig til at hoppe ud over en kloeft med hovedet ned. Nevis var i hvert fald rigtig sjovt, og der var ingen nervoesitet. (Se filmen paa fb).

De naeste par dage var stille og rolige, og bestod primaert af undervisning og afslapning i solen. - men torsdag blev det ekstremt igen. Axel havde foedselsdag og en 20-aars foedselsdag skal fejres med maner, og gerne saa vidlt som muligt. Efter undervisningen skulle vi ud at Canyon swinge, en stor gynge er nok den bedste forklaring. Man staar oppe i et hus/paa en platform hvor der er 109 meter ned, naar man falder ud over er der 60 meters fritfald efterfuldt af 200 meter sving med 150 km/t. Axxel og jeg starter med at lave et tandem spring, saa vi kan passe paa hinanden, man kan vaelge imellem en masse forskellige maader at hoppe paa, og hoppene faar tildelt underbukser efter hvor skraemmende de er, skalaen gaar fra 1-5. Ved vores tandem spring lavede vi en "Gimpboy goes to Hollywood" som paa skalaen havde 5 underbukser, og betegnelsen very, very, very scary. (Saa var den vilde foedselsdag skudt igang). Springet gaar ud paa, at vi med seler og alt udstyr bliver hejst ud over kloeften for at haenge og dingle der, her skal vi saa svinge benene omkring rebet saa vi haenger med hovedet ned og kan se lige ned i klipperne, og pludselig hiver manden i en snor og vi falder de 60 meter med hoejlydte skrig, men begynder hurtigt at grine da vi begynder at svinge frem og tilbage. Igen har vi faaet et kaempe adrenalinkick i Queenstown. Et ekstra spring kostede kun 39 NZ dollars, ca. 180 danske krone, saa jeg blev noedt til at tage et ekstra spring, hvor jeg saa sprang alene. Da jeg ikke lige vidste hvordan jeg ville springe, valgte jeg det der hedder "Jumpmaster's choice", det vil sige at de saa bestemmer hvordan jeg skal springe. Valget faldte paa et backflip, noget jeg aldrig nogensinde har proevet og troede jeg kunne finde ud af. De gav fine instruktioner og da jeg havde faaet alle detaljer paa plads gik det faktisk rigtig godt, og de to jumpmasters var meget imponeret da jeg kom op igen, da de ikke havde troet jeg turde eller kunne goere det. Man faar udfordret sig selv og sine graenser rigtig meget hernede..