Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom tl Queenstown tirsdag aften, og blev fordelt i to huse, her skal vi bo de næste fem uger, og mandag morgen begynder vi med undervisning, så er det slut med ferie og afslapning.
Onsdag holdte Christina et lille velkomstmøde for os, hvor en mand fra Pinewood Lodge også kom og bød os velkommen, her fik vi nogle forskellige informationer, om hvordan vaskemaskinerne dur, hvornår der skal være stille og hvor receptionen er. Vi gik herefter ned til Info & Track, som fortalte os om deres forskellige ekstreme oplevelser, som de kunne tilbyde, her tilmeldte vi os bungy jump, og allerede næste dag skulle vi springe vores første bungy jump.
Torsdag gik turen mod New Zealands første bungy jump på 43 meter, det var næsten allesammen der skulle springe. Nervøsiteten begyndte først at melde sig, da jeg fik en sele på, og det blev helt vildt, da de begyndte at binde mine fødder sammen for at sætte elastikket på. Men hvor var det bare den fedeste oplevelse da jeg havde sprunget, og blev dyppet i vandet. Det bliver så vildt torsdag den 20, hvor jeg igen skal bungy jumpe denne gang lidt højere.
Fredg aften var vi på pubcrawl, så lørdagen stod på tømmermændshygge med Ringenes herre maration. Efter den første film blev det dog for klamt, så jeg hoppede i bad, og gik ned i byen med Axel (Katrine) for at få lidt frisk luft. Vi fik hurtigt 2,5 time til at gå, med at kigge på diverse butikker og udsigten ud over vandet, og det er utroligt så frisk man bliver af at gå en tur.
I dag kom to Info & Track mænd og hentede os, for at tage os med på en 3 timers lang vandretur på Mount Crichton som ligger et kvartes kørsel fra Queenstown. Vi har tilmeldt os en to dags vandretur så det var god træninig i dag. ;) Det gik op og ned af bakker, og det var lidt hårdt for benene, men mine vandresko er heldigvis gode, så har endnu ikke haft ondt i fødderne. Vejret var rimelig skiftende, solen skinnede og pludselig regnede det også, men vi har heldigvis fået besked på at tage lag på lag på, så man kan smide noget tøj når der bliver varmt, og tage noget mere på når der bliver koldt.
I morgen begynder undervisningen, så det bliver spændende, at se hvordan det bliver.
- comments