Profile
Blog
Photos
Videos
Igen ringede uret kl. 4.30. Men hold da op hvor var det hårdt at komme op, især når vi kom til at se tv i aftes og nok kun har fået maks 5 timers søvn. Men op og afsted vi kom, var inde i parken kl. 5.30 - fantastisk. Havde idag valgt at køre nord på, og faktisk bare have en dag hvor vi ikke skulle ud og gå det store, da Kia har lidt problemer med foden, og Tania har total trætte ben efter ALLE de trapper igår.
De eneste dyr vi så på vej nord på var de obligatoriske elke og dådyr. Ellers bare flot natur. Da vi kommer op til den nordlige indgang kører vi igennem en lille "by", hvor der går dårdyr og græsser midt i det hele - må sige Yellowstone er på dyrenes primisser. Vi vidste at der ville komme en off road trail på den nordlige strækning, som vi gerne ville prøve igen, det kunne jo være vi var heldige at se nogle andre dyr end lige bison og dådyr :-)
Må sige det var en lidt off road vej, men hva vi havde jeep'en :-) Som de her 6 miles skred fremad, forsvandt Tania's tro på at hun skulle se bjørne denne gang i Yellowstone, men lige pludselig ser hun en sort skikkelse ude på "the hill side" og den bevæger sig! Bilen bliver stoppet, kikkerten frem og ja der går en flot sort bjørn, nok samme alder som den grissly vi så sidste gang. Men hold da op hvor var det fedt at stå og kunne se den bare gå rundt og finde mad også helt alene, og bare rolig vi var i meget go afstand til den, vi kunne dog godt få nogle billeder hvor man kan se den. Men fedt :-)
Efter en 10 minutters tid kommer der andre biler til, og da det er one way, smalle veje og vi holder lidt træls må vi køre små 5 minutter efter, men vi fandt den og vi havde alene tid der. Fedt.
Da vi kommer op til hovedvejen igen, går der denne her KÆMPE buffalo i vejkanten og lige som vi kører forbi den begynder den at gå ud på vejen, og meningen var egentlig at vi ville vende de her 20 meter længere henne på en pullout, men da vi er ved at vende bilen kommer buffalo'en, og seriøst vi blev sku lidt bange, for den gå helt tæt forbi bilen, vender hovedet og kigger ind på os, og går så videre. Uha der var vi altså nervøse og sad fuldstændig stille, for tænk lige på de skader sådan en buffalo kan gøre. Men efter denne oplevelse, kørte vi en 300 meter hen til et sted hvor der åbenbart også tit ses bjørne. Der holdte nogle biler på en pullout, og folk stod med deres kikkerter og kiggede ud på en "hill side" blandet med døde og brændte træer, og sagde så at der var en bjørn, og de prøvede virkelig af flere omgange at vise os hvor det var, og vi var lige ved at føle os godt dumme, men så så Kia den og kunne så tage et billede af stedet og vise det til Tania - ja lidt dummy arbejde, men det virker. Det viser sig at det var en ung brun sort bjørn, og ja fedt nok at se to bjørne på 30 minutter :-) Vi kørte længere ind af vejen og kom så til en parkeringsplads, hvor der var hiking sti'er videre ind, men vi kiggede på hinanden og blev enige om at det ikke lige var noget for os at gå ud i bjørne land, slet ikke når vi havde læst at de havde set en sort bjørn med to unger igår samme sted. Så videre det gik mod Hayden valley, hvor der er mange buffalo's, samt hvor man også kan være heldig og se grissly's. Der var sågar nogle der havde set en grissly jagte en buffalo og dens unge igår. Men hold da op hvor var der et virevar da vi kom dertil, buffaloene var ved og passere vejen og det giver altså bare bilkø, og mange der skal UD af deres biler for at tage billeder, selvom sikkerheds afstanden burde være 25 meter. Vi kørte en lille tak videre, parkerede på en pullout, hvor vi havde en flot udsigt ud over valley'en, smurte vores morgenmad og sad så og nød den i en flot natur.
Derefter gik turen mod Yellowstone lake i håb om at vi kunne få et billede af en bald eagle, som ikke er en kongeørn, men en hvid hovedet hav ørn og som også er usa's national fugl. Men efter en del kiggen og køren, fandt vi ikke en, så kørte mod Old Faithful, hvor vi skulle ind og kigge i butikken efter nogle bestemte mærker til kassen derhjemme. Vi fik det vi kom efter og kørte så den sidste tur mod West Yellowstone, hvor vores motel er. Vi fik set nogle bald eagles flyve højt, men kunne ikke tage billeder af dem, så vi håber på at se nogle i Alaska.
Tilbage på motellet, efter ca 250 miles, 8 timer, så var det to trætte tøser, men først skulle vi have lidt og spise, så valget faldt på pasta restaurenten, og det faldt i god jord hos begge. Efter et godt måltid mad, og det sidste kiggen i butikker, så gik turen tilbage til motellet, hvor vi fik set tv og sovet lidt.
Resten af aftenen er brugt på lidt handlen ind til morgenmad, pakket tasker og bil, samt slappet af. Vi sluttede lige den sidste aften af i Yellowstone med et kæmpe thunderstorm, men hvor var det skønt at få renset luften.
Dog skal denne her lige med. Vi ligger og skriver blog og ser tv, da det banker på døren, der bliver ikke svaret de første par gange, så da Kia ikke var så glad for at gå op og åbne måtte Tania jo. Det viser sig at det var vores nabo, der bare lige ville høre om det var meningen at vi ville lufte ud i bilen, ved at den ene bagdør stod åben. Øhhh nej det var da ikke meningen, men bare Kia der havde glemt at lukke den, da hun pakkede bil. Men mange tak til vores nabo, og det eneste der er sket, var lidt frisk luft til bilen :-)
Turen går i morgen mod Kalispell - en tur på ca 7 timer.
- comments


