Profile
Blog
Photos
Videos
Så har vi været afsted en hel uge, det er nu som om det har været meget længere tid, men vi har jo også været i 6 stater, kørt omkring 1700 miles, skiftet tidszone et par gange. Så der er sket noget på den uge, og vi mangler 6 uger endnu - skønt :-)
Men dagen startede med at vi stod op ved 7 tiden. Fik morgenmad, og derefter ordnede vi lige en tur booking i Alaska, og prøvede at få fat på vores biludlejningsfirma, da de har lavet en fejl i vores kontrakt. Men ikke noget vi er nervøse over :-)
To spændte tøser tog afsted mod Yellowstone og Old Faithful i håb om at opleve noget idag og se Bjørne.
Da vi kommer til Old Faithful, er der ikke mange mennesker, hvilket faktisk er skønt. Varmen er så småt begyndt at komme frem, og vi drager ud på vores hiking program uden halvdelen af de ting vi egentlig skulle have med, men hvad vi lærer jo hver dag :-)
Startede med at se Old Faithful i udbrud, hvilket sker ca hver 50-127 min. Den skød ikke så højt, men der kom en del "steam" i stedet for. Så ikke det store wauw fra os. Vi begyndte derefter vores hiking tur i området. En tur på 7km i alt.
I Yellowstone er halvdelen af verdenens geysere, og området ved Old Faithful er det område i verden hvor der er flest geyser samlet - ca 100.
Da vi er inde på en Loop som går op til et opservations point, går vi gladeligt og uopmærksome og snakker om det vi skal se idag, og wupti, der går så en amerikansk elk 50 meter fra os i skoven, om vi så lige fik opmærksomheden flyttet og taget billeder, og blev mindet om at der jo går vilde levende dyr de samme steder hvor vi går :-) Men meget fedt.
Gåturen går forbi mange forskelilge geysere, solen brænder rigtig meget, og vi har jo stadig ikke fået købt solcreme - for det er der jo ikke brug for på denne tur. Men da vi når hen til bilen igen efter små 3 timer, så går det op for os at vi er blevet røde - MEGET røde. Måske derfor folk kigger sådan på os og smiller sødt...
Men efter lidt hjemmelavet bagels og vand/vitaminvand, er vi klar til at tage en ny tørn på gå benene ved det der hedder West Thumb, også et rundtur på små 2km, hvor vi ser forskellige geysere, bland andet nogle ude i vandet, under vand, utroligt. Det eneste minus ved denne tur, var at vi stødte ind i vores elskede kinesere, de har altså ikke nogle hæmninger. Og ikke fordi vi skal træde nogle over foden, men dem vi møder her er virkelig slemme.
Da vores kroppe nu virkelig ikke havde brug for mere sol, og vi var ved at være mærket på trætheden, så blev køreturen tilbage kun lige afbrudt af en hurtig gå ud og tage billeder tur ved nogle geysere vi havde set sidste gang. Ellers så vi det sidste fra bilen af og tog også billeder derfra. Kom forbi en flod med vandfald - ser meget godt ud når der er så meget vand i floden.
Lige før vi kørte ud af parken så vi en buffalo igen, og da vi havde et ønske om at få et billede af kun dens hoved, ligesom man ser på prof billeder, ja så måtte vi lige en tur ud af bilen og MEGET tæt på, overholdte vidst ikke de 23 meter helt som parken foreskriver. Men vi fik billedet :-)
Vel tilbage ved motellet, går det først op for os hvor RØDE vi er blevet, men det skal da ikke holde os tilbage for at gå over i supermakedet og købe en is, og noget solcreme, som nok ikke hjælper det store nu. Efter lidt hvile stod den på aftensmad ude i byen, og derefter afslapning og "have ondt af os selv" på værelset.
Imorgen skal vi tidlig op, da vi gerne vil ind i parken når dyrene står op. Så uret ringer kl. 4.30....!!!!
Men imorgen skal vi nok bare have en tynd langærmet på, da vi virkelig ikke kan tåle mere sol lige pt. Også må vi indrømme at de eneste bjørne vi har set idag, er de tog der viser sig som panda øjne i spejlet når vi kigger derind. Kan godt forstå folk griner når de ser os :-)
- comments



Anita Tania hold nu afstand til de der vilde dyr:-)