Uret ringede tidligt, men det er altså ikke altid lige let at komme op, men vi kom op, fik pakket og spist morgenmad. For en gangs skyld var vi faktisk næsten en time foran vores tidsplan i dag. Desværre skulle vejret blive så godt i dag, at der kom rigtig meget dis ind fra havet, så turen ned langs kysten det første stykke tid, der kunne vi slet ikke se kysten. Mens Kia kørte, så læste Tania lidt i vores fantastiske bog, og vi kom forbi nogle KÆMPE figurer og sagde til hinanden at det havde vi ikke behov for at se nærmer på. Men efter 2 minutter, sagde Tania så at hun da egentlig havde læst om det i bogen og nu måtte vi så indrømme at det ville vi da gerne se nærmere på, så Kia fik vendt Jeep’en, og vi kom ned til det der hedder ”Trees of mystery”. Ved indgangen stod der en kæmpe figur af en skovhugger som er en kendt skovhugger fra området af, men var før vores tid. Der stod også en kæmpe tyr, som han åbenbart havde haft. Det sjove var nu, at når nogle nærmede sig skovhuggerens fødder, så snakkede han til dem, og svarede på spørgsmål, han kunne sågar vinke. Hvad gør man ikke for turisterne. Vi fik betalt indgangen, og kunne nu gå rundt på stierne og se de her forskellige træer, som voksede på sjove måder. Der var blandt andet, lightning tree – formet som et lyn. Træstammer der voksede på kryds og tværs fra samme rod af. Familie træet, hvor der var det her kæmpe træ, og på dens grene voksede der så nye træer. Der var en rodstamme, hvor der voksede 9 træer op af, og de havde så formet sig som en halv bue som de kaldte det en katedral, og de holdte faktisk bryllupper ved det – utroligt. Vi fik også en tur i en gondol op over træerne, så vi rigtig kunne se udsigten, dog var der jo diset, så kunne ikke helt se vandet, men fik nogle gode billeder alligevel. Nede igen gik vi de sidste stier igennem, inden vi kom til udgangen, kiggede butik også var det ellers bare videre på køreturen. Det her impulsive stop tog os næsten 2 timer.

Turen gik videre mod San Francisco, og på vejen derned ramte vi jo Redwood, igen et rigtig flot syn der ramte os. Vi valgte at køre ind på ”Road of Giants”, og vi ville tage den gå tur vi tog for 2 år siden, men da det første der mødte os, var et skilt hvor der stod at man ikke måtte klatre, røre, eller noget andet end bare gå på stierne, ja så var det jo altså ikke så sjovt som sidst. Turen var hurtig ovre og det havde ikke forandret sig det store på de 2 år. Så ind i bilen igen, og da bilen manglede energi, så ville vi køre ind det samme sted som sidste gang vi var her, og igen kørte vi af et forkert sted og måtte vende, ligesom sidst, fandt dog byen og fik tanket, og da vi lige ville ind og købe en is, og derfor flyttede bilen, så kunne vi desværre ikke komme ud igen fordi der var en mand der lige syntes han skulle tanke og snakke en del, og han holdte så vi ikke kunne køre nogle steder, men hvad, så havde vi jo tid til at nyde vores is i ca. 40 graders varme. Ja vi har ramt varmen, og det er skisme skønt. Da vi kunne komme videre gik de sidste 300km mod San Francisco.

Vi ramte kø lige før broen, plus det blev total diset. Et mærkeligt fænomen, fordi den her dis kommer kun ind ved broen og fordamper så når den kommer ind i bugten. Vi fik også lige at mærke at nu var vi ramt turist land igen, 6 dollars ville de have for at vi kunne køre over broen, og da man ikke har andre muligheder, måtte vi jo betale ved kasse 1. Men prøv og tænk på hvad de tjener, ved at der kører ca. 6-8 biler igennem pr. minut ved en enkelt bås, og der var 8. At finde rundt i San Francisco, er ikke det sværeste for os mere, og vi havde også hurtigt, med hjælp fra vores GPS, fundet parkeringshuset og fik afleveret bilen, pakket vores tasker og gik de sidste meter ned til vores hostel. Da de var pænt booket, gik der lige lidt tid før de havde flyttet rundt på folk, så vi kunne få lov til at sove i samme værelse, tak for det. Vi fik nøglerne og fik smidt tingene ind på værelset. Derefter var det bare ud og finde et sted og spise. Vi valgte en diner fra sidste gang, nemlig det sted, hvor Kia fik de her berømte hvidløgs pomfritter, som hun jo selvfølgelig skulle op og have igen. Efter en times tid hvor vi havde indtaget god mad og dessert, så blev der handlet lidt også tilbage til hostellet. Vi fik vasket lidt tøj, så nu skulle vi kunne klare os indtil vi kommer hjem igen. Da vi ikke havde taget vores håndklæder med fra bilen og regnede med at man kunne leje for en dollar, så blev vi igen overrasket, vi måtte smide 5 dollar pr snude for at købe et nyt håndklæde. Ja tak. Da tøjet var færdigt, blev der lige fundet lidt oplysninger om dagen i morgen, som står på cykeltur over broen, så var vi klar til at sige godnat.