Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen i dag skulle bare være en transport dag mod Crescent City. Vi kørte og kørte, indtil vi ramte Crater lake: Crater lake er usa’s største sø, den blev formet for 7700 år siden da en vulkan kollapsede og skabte et kæmpe krater, som gennem tiden er blevet fyldt med vand fra gletchere og regn.
Vi kørte lidt rundt om den og fandt et godt sted, hvor vi havde en fantastisk udsigt, og indtog her vores middagsmad. Den her sø, er total blå, og helt stille, virkelig et flot syn, som næsten ikke kan beskrives med ord. Vi valgte ikke at køre hele vejen rundt, da vi stadig havde 4 timer foran os i bilen. Men tog ca. halvvejen, da vi var kommet op til udgangen var vi nu rimelig glade for at vi havde fået dette syn med, selvom det kostede et par ekstra timer mod Crescent City.
Da vi ankom til Crescent City, så var klokken blevet en del, så aftensmaden bestod bare af en sandwich fra subway, og derefter fandt vi motellet, fik vores værelse, også crashede vi totalt. En helt i gennem køredag. I morgen venter endnu en transport dag, dog skulle der gerne ske noget mere, da vi skal køre ned igennem Redwood national park og ende i San Francisco.
Vi har i dag kørt i 3 stater, og har prøvet og stifte bekendtskab med en af de der mærkelige og sjove love de har i nogle stater. I Oregon har de en lov, om at man ikke selv må tanke benzin. Så da vi kom ind på tankstationen, og skulle til at tanke, stod der en ung fyr og sagde det gjorde han og vi skulle bare gå ind og betale. Grunden til denne lov, som dem der bor i Oregon selv hader, er at man ville skabe flere arbejdspladser, og skrev derfor i loven at det også var pga. at folk ikke kunne tåle at stå i de dampe, man kunne komme til skade, og at man ikke var trænet i og håndtere benzin standeren. Men egentlig sjovt at prøve det, men igen molbo arbejde.
- comments


