Det er vist tid til et nyt blogindlaeg - og det bliver det sidste fra Indien, saa det bliver langt. Vi er nu naaet til d. 26 maj 2013, og vi har allerede sagt farvel til den foerste af vores deltagere, og siger farvel til resten i aften. Dermed er vores tur til Indien for alvor ved at lakke mod enden, og vores tur til Malaysia skal til at begynde. Vi rejser i morgen, d. 27 maj 2013 til Kuala Lumpur kl. 23 indisk tid, og derefter videre til Kuching, hvor vi lander kl. 10 malaysisk tid d. 28 maj 2013.

Vi har dog virkelig oplevet meget siden sidst, og har suget alle de oplevelser til os, som har vaeret muligt.

Da vi kom hjem fra vores helt fantastiske trekkingtur, havde vi lige et par dage til at faa vores arme ned, at faa slappet af i vores ben, at faa vasket vores usandsynligt beskidte toej og sidst men ikke mindst, at faa taget et meget tiltraengt bad - maaske det mest tiltraengte jeg endnu har proevet i mit liv. Meningen var saa at vi skulle til Darjeeling og dernaest til Sikkim, men det blev udsat en dags tid, pga. politisk mord i en naboby, og dermed strejke i hele omraadet. Egentlig gjorde det ikke saa meget, for vi havde stadig brug for at slappe af, og kunne samtidig tilbringe lidt tid med boernene. Vi kom dog til Darjeeling, hvor vi tog en tur i zoologiske hav, hvilket var meget hyggeligt. Saa fik vi ogsaa shoppet de sidste ting fra Darjeeling, nu hvor det var sidste gang vi var der ... hvilket ogsaa var lidt specielt.

Dagen efter tog vi saa den 5 timers lange koeretur til Gangtok, en by i staten Sikkim. Det minder mest af alt om en storby som Barcelona eller noget i den dur. Byen er mere organiseret, med vejstriber, vejskilte, fartbegraensninger og saadan nogle ting, som vi ellers ikke har vaeret vant til. I Sikkim brugte vi mest af alt tiden paa at slappe af, spise paa laekre restauranter, og shoppe i de lidt mere eksklusive butikker. Det var rigtig hyggeligt, men idet vi ikke havde ret lang tid tilbage i Bijanbari, glaedede vi os ogsaa til at komme "hjem".

Saa kom den sidste tid i Bijanbari ogsaa til os med hastige skridt, og foer vi kunne naa at se os om, skulle vi sige farvel. Vi havde 5 dage i Bijanbari, hvor vi skulle have pakket hele vores vaerelse sammen, og goere os klar til at tage derfra. Jeg fik besoegt mine to smaa sponsorpiger, Pranu og Suhani - to skoenne piger i kindergarten 2. Derudover holdte vi afskedsfest for vores soede chauffoerer, vores naboer, bekendte og alle de dejlige sponsorboern som vores hverdag har handlet meget om.

Alle sponsorboernene var ogsaa moedt op, den dag hvor vi skulle forlade Bijanbari for denne gang ... og det var ikke sjovt. Det var saa smaat begyndt at gaa op for os, at vi virkelig skulle forlade stedet, for en ubestemt tid. Ikke nok med at vi skulle forlade byen, og alle de flinke folk der var der. Vi skulle ogsaa forlade alle vores venner, naboer, og boernene. Det er haardere end man tror - i virkeligheden ved vi ikke hvordan de kommer til at klare sig, mange af dem lever under virkelig barske omstaendigheder. Vi skulle forlade vores hjem .... Det var haardt, overraskende haardt. Specielt naar man staar med en ulykkelig og hulkende pige i favnen. Saa vi forlod vores "hjem", for anden gang, og kom ikke engang hjem til vores rigtige hjem, det var lidt en maerkelig foelelse!

Men, efter de 21 timer i tog, landende vi saa i Delhi igen. I op mod 50 grader, det var helt vanvittigt! Heldigvis var det kun for en enkelt overnatning, hvorefter vi tog flyet til Goa ... hvilket vi alle havde glaedet os til. Egentlig er der ikke mange andre ord at putte paa der, end dejligt hotel, fantastisk strand, skoen sol og dejligt selskab. Det var en rigtig dejlig uge, hvor vi bare noed strand, sol, afslapning, god mad og skoenne folk. Det var en dejlig uge, og en god afslutning paa det. Da vi tog fra Goa igen, skulle vi ogsaa sige farvel til Camilla, som rejser videre derfra. Saa begyndte det foerst at gaa op for os, at det er ved at vaere slut. Meeeeeeen, vi skal da lige have et par dage mere i Delhi.

..... Saa: her sidder vi tilbage i Delhi, i 50 graders varme, hvor vi er blevet fraraadt at gaa ud foer 15 pga varme, og hvor over 40 er doede af dehydrering. Tiden bliver brugt meget paa vaerelset, og egentlig har jeg ikke brug for at vaere her. Men tre naetter ... som heldigvis er ved at vaere gaaet. Ikke, at jeg glaeder mig til, at sige farvel til de andre, som tager afsted i aften og nat, men jeg glaeder mig til at komme vaek fra Delhi og videre. Saa i morgen aften, drager vi videre til Malaysia, og det bliver awesome.

Hermed er turen til Indien ved at vaere slut. Det har vaeret en helt ubeskrivelig og fantastisk rejse, det har givet mig saa mange oplevelser som jeg for altid vil bringe med mig i min livsrygsaek. Jeg har moedt nogle af de mest fantastiske mennesker, indiske som danske. Der har vaeret saa mange positive som negative ting, og jeg har laert af dem alle. Det er ikke for sjov, at man vokser paa saadan en rejse! Det har vaeret det hele vaerd, og jeg vil aldrig glemme de ting jeg har faaet med herfra.

Lad hermed "turen gaar til Malaysia" begynde!

Jeg savner alle jer derhjemme ... meget ... men vi ses om 40 dage!

De sidste, varme og solrige knus fra Indien

- Signe