Saa er det vist paa hoeje tid, at faa opdateret de nysgerrige sjaele lidt igen. Jeg kan forsikre jer om, at der er sket rigtig meget siden sidst. Der er gaaet en maaned og 3 dage siden vi forlod Danmark, og vi har det fantastisk!

Naa, vi er kommet til landsbyen Bijanbari. Vi ankom her d. 17/3, efter en 21 timer lang togtur i toget Bumle. Det var en ... lidt speciel oplevelse, men vi overlevede allesammen. Den 5-timers lange koeretur i bjergene bagefter, var straks meget vaerre. Vi dopede os paa koeresygepiller, og sov naermest hele turen - men det var ogsaa en noedvendighed, for vejene her er v.i.r.k.e.l.i.g daarlige, saadan ekstremt - men faktisk, er det lige foer at man vender sig til det. Vejene er lige brede mok til en bil, saa naar to skal forbi hinanden, er det ikke sjovt. Derudover gaar det rigtig meget op, eller ned, det svinger i haarnaalesving, og der er ikke meget beskyttelse af nogen art, ud over de traer der staar nede af bjergsiden.

Det var specielt, men spaendende at komme til Bijanbari. Vi har hoert saa meget om den landsby og alle boernene. Vi blev ogsaa modtaget af alle boernene da vi kom, det var meget hyggeligt. De foerste dage gik med afslapning og paa at falde lidt til i Trekker's Hut. Her er skide hyggeligt, og vi bor alle 11 paa et vaerelse, har en dejlig terasse, og de soedeste folk omkring os til at lave mad osv. Det er skoent!

Skolen her er ogsaa speciel. Den foerste dag, blev vi modtaget af 1000 boern, der alle sammen ville give os haanden. De kalder os 'miss', og man foeler sig en smule kongelig hver gang vi er paa skolen, fordi alle stimler sammen og giver os haanden og vil hilse paa os. Alle boerne har skoleuniform paa, er delt ind i huse (ja, ligesom i Harry Potter), og skal hver dag til assembly, som mest af alt minder om en militaerskole, hvor man faar slag hvis ikke man makker ret. Men, vigtigst af alt er boernene simpelthen saa soede, interesserede og taknemmelige.

En dag i Bijanbari foregaar paa den maade, at vi staar op 6.15 for enten at gaa vores daglige trekkingtur, eller (mandag, onsdag og fredag) dyrke yoga kl. 6.30. Derefter er der morgenmad, og saa gaar turen (stejlt opad i hoej varme og Punjab, op paa skolen for at have foerste time - her har jeg Kindergarten 2 - boern paa omkring 5 aar, sammen med Line og Christine. Efter en time, kl. 10, gaar vi tilbage til Trekker's Hut, for at holde en laaaaaang frokostpause, indtil naeste time starter kl. 14. Her har jeg 4 klasse (en meget larmende en af slagsen) sammen med Mette, Camilla og Nicolas. Mandag, onsdag og fredag, har jeg herefter 6. klasse, og tirsdag og torsdag har vi bare fri. Dog har vi saa hver isaer en elev, som vi hver dag skal laese lektier med fra 16-17, hvor jeg har lille Neha fra 3. klasse.

Udover skolen, er folk ogsaa bare rigtig soede og imoedekommende her. I forhold til hvad vi var vant til i Delhi med folk der kigger og tager billeder, hilser folk bare her, so m om at det er det mest naturlige i verden, at der render 11 hvide folk rundt i deres landsby - det er skoent.

Noget af det der er sket her i Bijanbari er bl.a. helligdagen Holy. Det gaar ud paa, at man smoerrer sig (godt og meget!!) ind i babyolie, baade haar og krop, har hvidt toej paa og udstyrer sig med pulverfarve. Herefter vandrer man gennem byen, og bliver overkastet med farver og vand, til der til sidst ikke er et eneste rent punkt tilbage paa kroppen. Det var rigtig sjovt at opleve, men det var ret voldsomt, at man kommer gaaende, og saa faar man bare haeldt en spand vand i hovedet, og faar proppet farve ind i mund, oejne og naese. Der er ikke rigtig nogle der ved, hvorfor de goer det, men det er noget der sker hvert aar, og de ser alle sammen meget frem til det - maaske i virkeligheden fordi det er skide sjovt at lade det gaa ud over os frivillige der kommer.

Derudover holdte vi i gaar (loerdag) pigehyggedag for alle sponsorpigerne. Det var en dag hvor vi spiste snacks (indiske chips og popcorn) i lange baner, tegnede, lagde 4 forskellige ansigtsmasker og smurte os ind i creme bagefter, lavede perler, lagde neglelak, satte haar, dansede, hoerte musik og hyggede os. Det var en rigtig god dag, med 6 af os frivillige piger, og 20 af sponsorpigerne. De noed det og vi noed det - ikke om det kunne vaere bedre.

Vi har dog ogsaa vaeret ramt af rigtig meget sygdom mens vi har vaeret her, men det er nok svaert at undgaa. Vi gaar allesammen med et spinkelt haab om, at vores maver snart har vaennet sig til bakterierne her, saa vi kan foele os helt raske - aah, det ville vaere dejligt! Men heldigvis kan Roshni guide os, og saa har vi vores fantastiske koekkenpige Yasmine, som passer saa godt paa os (og laver den BEDSTE mad til os, WAUW)

Men alt i alt nyder vi livet, vi gaar i skole, vi er sammen med de soede boern, vi er ved floden, vi nyder solen, vi har det fantastisk, og her sker saa meget hele tiden. Tiden gaar saa staerkt, og vi syntes vi har saa meget vi skal naa, paa de kun tre maaneder vi har tilbage - men det er dejligt, at det er den foelelse, og ikke omvendt :)

Jeg savner Danmark, rugbroed og oksekoed. Og saa savner jeg selvfoelgelig min dejlige familie, min skoenne kaereste, og alle min soede venner og veninder, MEN; her er skoent, og vi nyder det!

Det var vist, igen, et lidt rodet blogindlaeg, og jeg har helt sikkert ikke faaet alt med (der er saa meget at fortaelle), men det var da en start. Haaber alle har det godt!

Det var alt for denne gang, naeste gang har vi maaske vaeret til bryllup.

Over and out fra Bijanbari