Profile
Blog
Photos
Videos
Saa blev det fredag i Indien, for anden gang. Der er sket saa vildt meget paa de snart to uger vi har vaeret her, jeg kan naesten ikke selv foelge med. Sommetider er jeg bare tilstede, uden helt at vaere det, fordi der er saa mange oplevelser og indtryk der skal bearbejdes inde i mit hoved, som er meget paa overarbejde disse dage. Sidste gang jeg skrev blog, sad vi i Delhi og var lige kommet hjem fra tur til Agra og Jaipur. Nu sidder vi igen i Delhi, som vi lidt foeler er "hjem" lige nu, fordi vi bor paa vores stamhotel, og er lige kommet hertil fra en tur paa fire dage til Rishikesh og Haridwar. Vi har snart boet paa saa mange hoteller, og vaeret i saa mange forskellige byer, at det ikke er til at finde hoved og hale i, jeg kan ikke skelne mellem det ene og det andet.
Mandag, som var dagen hvor vi rundede en uge, og som foeltes som evigheder siden nu, tog vi (meget tidligt) med tog mod Rishikesh. Her oplevede vi hvor umulige og uopdragne indiske boern er (eller kan vaere). Det var som om, at de var direkte afstamning fra aberne .... raabte og skreg, kravlede rundt paa saeder, borde og hylder, og ja, det var en familie i hoej class, saa altsaa rige. De burde da vide bedre? Efter togturen blev vi proppet, bogstavelig talt, ind i to jeeps og blev koert op paa bjerget. Det var en ret daarlig vej, og de koerer fuldstaendig vanvittig hurtigt, trods sving og manglende beskyttelse for at koere ud over kanten. Overhalinger er ogsaa noget i goer ret meget i, selvom man i Danmark ville bande chauffoeren langt vaek og raabe "du kan jo ik' se en ski', man!", men hvad, vi skal jo heller ikke gaa op i detaljerne. Da vi saa har koert op og ned af et bjerg (midt i Himalaya-kaeden) i en times tid, og egentlig bare havde en foelse af, at vi aldrig ville blive sat af, kom det endelig til, at bilen holdte. Saa fik vi vores bagage laesset paa ryggen, og saa var det bare at stavre ned af en meget stejl bakke, med sandaler. Men .... da vi kom ned for enden af denne (i virkeligheden ikke ret lange) stejle bakke, var det lidt ligesom at staa fuldstaendig uden ord. Vi havde rendt rundt i skidt og lort (ja, Indien er meget beskidt), trafik, mennesker der kigger og tager billeder, dytten og botten, raaben og skrigen, i en uge ... og nu stod vi her, midt i mellem de usandsynligt flotte Himalayabjerge, paa den hvideste sandstrand og med den smukke Ganges-flod flydende lige for vores foedder. Det var som om alt det stress der havde hobet sig op i kroppen fra by, by og by forsvandt og blev erstattet af en uerstattelig ro og fred - energi paa ny! Her skulle vi sejles over floden, til vores hyggelige camp med telte og beachvolley, som vi spillede om aftenen. Men foerst, skulle vi RIVERRAFTE!!!
Riverrafting var for vildt. Det var ikke noget jeg var super game paa, for at sige det let. Jeg fik dog tvunget mig selv med, og det var for awesome! Faktisk lidt svaert at beskrive, ud over at man flyver rundt paa boelgerne, og faar en sug i maven og bliver utryg, paa den rigtig gode og fede maade. Efter riverrafting spillede vi volley, spiste paa stranden og hyggede omkring baalet.
Naa, men saa kommer dag ni ogsaa. Det er saa der "Hell" kommer ind i spillet. Her vaagner mig og Mette op, og har det ikke godt .... Saa vi starter lige ud med en pille mod smerter og kvalme. De andre tager saa ud at rafte en lang tur (3 timer), men vi bare koerer, en meget speciel tur, med en ung fyr, der skulle holde et par gange for at blaere sig med at han koerte med hvide piger, til det hotel vi skulle bo paa og ned til den strand hvor de andre skulle komme ind. Den her dag, er ikke en af de dage jeg vil beholde i min hukommelse som en positiv oplevelse. Vi endte med at blive saa daarlige, at vi hverken kunne holde mad eller drikke i os, og saa duer helten altsaa ikke! Saa det gjorde vi ikke, altsaa duede. Vi spiste ikke, og vi var fuldstaendig vanvittigt traette, hele dagen. Konklusionen var, efter at have proevet lidt forskellige piller, at vi havde faaet en maveinfektion. Vi bliver derfor proppet med piller, baade en groen vi ikke ved hvad er, en maelkesyrepille og en staerk antibiotika, to gange dagligt, i 3-5 dage ... ja, vi er paa tredje dagen i dag. Det har hjulpet, men det var en forfaerdelig dag!
Ud over alt det her, har vi vaeret i Haridwar og dyrke yoga hjemme hos en guru, ude at se Haridwar samt vaeret med til en meget speciel men fascinerende ceremoni ved Ganges. Det er en ceremoni hvor man mindes de doede i familien og bad til floden. Vi sad meget taet, mellem et par tusind andre indere, paa jorden, alt i mens nogle munke-lignende maend, sang en kort (20 minutter) boen til floden, med lys og alt muligt maerkeligt. Hele Ganges-floden er hellig, men bestemte punkter i floden er speceilt hellige, og her dypper folk sig. Herefter sendte vi blomster med lys i, ud i floden. Julie og Asger fik her en ny veninde, i form af en 4 mdr. gammel pige, cirka den kaereste i .... verden. Det var en meget speciel oplevelse, men det var fedt at vaere en del af de lokale og vaere med til noget af det allerhelligste man naesten kan komme i naerheden af.
Til sidst, var vi oppe i "cable-cars" til et udsigtspunkt, hvor vi kunne se ud over hele Haridwar. Det var rigtig rigtig smukt - men vejret var lidt moerkt. Det viste sig senere, at det var der en grund til. Lige da vi har begivet os ud i byen, begynder det at regne. Ikke bare dryppe, regne, med naesten kilo-tunge draaber. Saa begyndte det ogsaa at lyne og TORDNE. Aldrig har jeg hoert saa vanvittig hoejt torden, det var meget hyggeligt.
Naa, men nu er vi saa kommet tilbage til Delhi, og skal se Old Town og slumkvarteret med Mr. Pradhan, og saa slappe af i aften, inden vi i morgen skal med 30 timers tog til Bijanbari.
Det er maaske en lidt lang blog, men der er saa meget at komme ud med, og alligevel er der saa meget jeg ikke helt kan huske. Her sker saa vildt meget hele tiden! Men det er fantastisk. Fuldstaendig fantastisk, og de andre i gruppen er saa sooooede, ih altsaa!
Haaber, at alt er rigtig godt i KOLDE Danmark!
P.s. her er 30 grader og sooool det meste af tiden, det er skoenno!
Det var alt for denne gang, vi ses i Bijanbari <333333333
Kram
- comments