Profile
Blog
Photos
Videos
Videre går turen til Gladstone hvor vi skal med båden ud til det fantastiske Heron Island. Båd turen tog 2 timer, men vi faldt alle i søvn så den tur var hurtigt overstået. Vi ankommer til øen og bliver ført til baren hvor der er en velkomstdrink og et lille informationsmøde. Herefter kommer vi over til restauranten hvor der er alt hvad hjertet begærer af mad. Vi spiser os alle godt mætte og fortsætter derefter til butikken hvor vi kan få mere information omkring dykning. Vi vælger at tage 3 dyk hver i løbet af to dage. VI får ankommer til vores værelse men da vores tasker endnu ikke er ankommet til værelset vælger vi at gå ud og se på øen og gå ned til molen hvor man kan se hajer og andre fisk svømme. Vi gik tilbage til hytten omkring kl 17 og vores ting var heldigvis kommet, vi trak i badetøjet og tog vores finner, masker og snorkler og begav os ned til havnen. Vi sprang i vandet og snorklede rundt sammen med 20 andre turister. Mens drengene jagtede en stor fisk ved navn Gus. (kan blive 3 m lang og farlig) svømmede jeg lidt rundt for mig selv, da jeg kigger til siden kommer en haj svømmende forbi og jeg skynder mig og råbe efter drengene "HAJ HAJ HAJ" da de kommer hen til mig og kigger rundt, er den selvfølgelig ikke til at se nogen steder. Vi svømmer over på den anden side af molen hvor fisker båden lige er kommet ind og her er der massere af hajer. Hajerne vi svømmer med er ca 1,5 - 2m og er lemon, black tipped og white tipped hajer, som ikke gør folk fortræd. først da vi begynder at fryse går vi op af vandet og gør os klar til at vi skal ind og spise. Middagen er en 3 retters menu af rigtig lækkert mad!
Næste dag stod på dykning kl 11.00. Vi var så heldige at få lov til at dykke på det bedste sted der er at dykke på ved Heron Island, ude i Great Barrier Reef. Vi så skildpadder, hajer og alverdens flotte fisk. Der var dog en stærk strøm, men det betød bare at vi ikke behøvede at bruge noget energi på at komme videre, da vi ligeså stille kunne flyde med strømmen. Dette var også et mere behageligt sted at dykke end med Whitsundays, da vi her selv fik lov til at ordne vores udstyr og vi var fortalt hvad vi kunne se og hvordan det var med strømmen. Efter dykket fik vi frokost og fik solbadet en smule ved poolen. Om aftenen (kl 17) ville drengene ned til molen for at snorkle igen, men jeg gad ikke og valgte at kigge på. Rulle ombestemte sig også da han så hvor grumset vandet var, så Christian var den eneste der hoppede i vandet. Fisker båden var lige kommet ind og de var i gang med at skære fiskene. Resterne som de ikke skulle bruge smed de i vandet så fiskene kunne spise det. Vi fik Christian til at filme at hajerne fik mad (fra afstand). 10 minutter efter den sidste fisk var kastet i vandet kigger Christian pludselig op og siger "Den bed mig fandme". Jesper og jeg kigger på hinanden og begynder at grine lidt. Da vi ser en anden haj komme lidt op af vandet og Christian 2 sek efter svømmer som bare fanden over til gummibåden forstår vi der er noget galt. Da Christian kommer op i gummibåden er der blod overalt. Fiskerne får ham over i deres båd og får hans hånd svøbt i et håndklæde med is. Lidt efter står der en sygeplejerske og vi kommer med hende op til det lille hus hvor hun har sin praksis. Christian får valget mellem at hun syer ham (hun har ikke syet i 6 måneder og har for kun 2 uger siden fået en øjenoperation og ser derfor ikke helt så godt endnu) eller få stoppet blødningen og tage båden ind til fastlandet dagen efter. Han vælger den første løsning og heldigvis ender det ud rigtig godt. Han får 12 sting og må ikke dykke eller komme i vandet før såret igen er helet, medmindre han virkelig brænder for at miste sin finger.
Dagen efter fik Jesper og jeg de sidste to gode dyk mens Christian fik lov til at komme med ud på båden og tage billeder. Om aftenen gik vi en tur langs stranden i håb om at se skildpaddeungerne komme op fra stranden og i vandet, desværre så vi ingen unger, men vi så en masse hajer der svømmede langs stranden i håb om at få en bid af en skildpaddeunge. Derudover så vi en masse mantra rays og skildpadder. Dette var en rigtig god måde at slutte vores ophold på Heron Island af på. Hvis du skal til Australien, er Heron Island næsten et must at se. Det er helt fantastisk derude!
- comments