Profile
Blog
Photos
Videos
Airlie Beach
Vi ankom til Airlie BEach sent om aftenen og fandt Nomads. Stedet var helt nyrenoveret så vi ankom til et helt nyt Dorm som rummene hedder når man sover sammen med mange andre. Vi gik direkte i seng og stod op næste morgen klar til at tage på tur med Whitsundays. Whitsundays er en tur man kan komme på hvor man skal bo på en båd, vi valgte at tage med båden Condor, som er en ældre båd der har vundet alle de store løb der findes i sejllads. Vi boede 20 forskellige personer på båden, plus kaptajnen, og to andre medarbejdere. Den første dag gik med at lære hvordan vi hjalp til på båden (normalt skal man være 25 mand til at hejse sejlene på båden, så det skulle vi hjælpe med) og ellers sejlede vi et godt stykke. Om aftenen fik vi lækkert mad, bestående af kartoffelmos, salat og kylling, hvorefter Kaptajnen fortalte en masse gode jokes og en masse om båden og hvad han havde oplevet. kl 23 gik vi alle til køjs, da alle var meget trætte.
Dagen efter stod på besøg på øen Whitsunday hvor der er den en fantastisk strand med det blødeste sand. Her blev vi i nogle timer hvor vi spillede med bold, badede og tog sol. Da vi kom tilbage til båden fik vi frokost bestående af en bolle med salat, hamberryg og RØDBEDER (Jeg har savnet dem!!). Efter maden sejlende vi igen et stykke hvorefter vi havde muligheden for at komme ud at dykke og snorkle. Vi var 5 fra båden der var certifikeret dykkere som valgte at tage ud at dykke. Vi blev sejlet over til en anden båd i en gummibåd og fik med det samme vi kom op på båden smidt vores udstyr i hovedet og smidt i vandet så snart det var på os (sådan føltes det) Ikke en speciel fed oplevelse når det var vores 7. dyk og når vi ved alle de andre, skulle lave bodytjek og lige fik at vide hvad der ville være at se i vandet. Ned i vandet kom vi og med det samme kigger Christian under vandet og skriger "SE UNDER VANDET!" Jeg mærker noget stort på min læg og kigger under. Nede i vandet svømmer den største blå fisk, vi nogensinde har set og gnider sig op af vores ben som en kat der vil kæles for. Manden vi dykker med fodre den med en flaske og der kommer flere fisk til. Vi svømmer rundt og får set på koraller og en masse flotte fisk, 45 minutter efter er vi færdige med vores dyk, får skrevet i logbøgerne og bliver sejlet tilbage til Condor. (PS. Dagen efter fortæller Kaptajnen at han engang har set en hvidhaj der hvor vi dykkede, fedt at vide). Her får vi verdens mest lækre Nachos med hele svineriet og senere står menuen på rigtige steaks! Næste morgen går turen tilbage til Airlie Beach hvor der om aftenen vil være AFTERPARTY for alle os på Condor.
Til afterpartyet ankommer vi kun os tre, 2 tyskere og 2 englændere. Men det er også nok, for vi får alle sammen en rigtig fed aften!
- comments