Profile
Blog
Photos
Videos
Vi får ca 4 timer til at gå i Bangkok lufthavn inden vi skal videre. Da vi kommer ind i flyet skal vi sidde i midten af flyet, altså der hvor der er 4 sæder. Drengene sætter sig sammen mens jeg må sætte mig ved siden af en høj meget kraftig mand på en 200 kilo. Det ender med jeg næsten sidder på Christian for mit eget sæde er næsten optaget af ham. :/ Men vi klarer den 9 timers lange flyvetur uden noget søvn, så vi var meget trætte da vi landede i Sydney kl 10 lokal tid. Vi tager med toget ind til central station for at lede efter et sted at sove.
De første 10 steder var alt optaget, vi ender da på Maze hvor de har et dobbelt rum og en seng på dorm. Vi vælger at tage dette da vi ikke vil kunne få andet, uden at skal betale det hvide ud af øjnene. Stedet er udemærket, men meget anderledes end Thailand. I Thailand har vi været van til at det var let at finde et guest house, og at vi alle 3 kunne sove sammen. Der har altid været (næsten da) aircondition på værelserne og eget toilet samt gratis wifi. I Australien er det svært at finde et sted at overnatte, (du skal faktisk have booket værelse) værelserne er bare en køjeseng der er smækket op, samt pengeskab (hvis du er heldig) og så er der fælles bad og toiletter. Her koster wifi 4 dollars for 24 timer hvilket svare til 24 kr. Men det positive er dog at de stiller køkken, tv stue og hyggesteder til rådighed, hvilket er rigtig lækkert. Det er dog forskelligt hvor lækre køkkenerne er, for det er jo gæsterne selv der skal vaske alle ting op og tørre af, hvilket ser ud til at være svært for mange, og vi har endda været heldige med køkkenerne indtil videre.
Men den første dag i Sydney gik med at sætte en vask over, og lægge os til at sove (alle 3 på mig og Christians værelse) mens maskinen kørte. 1/2 time efter var vasken færdig og vi stod op for at få det lagt i tørretumbleren og herefter valgte vi at gå ud og få set lidt af Sydney. Vi gik hen til Opera huset og så Sydney Harbour (broen) som forbinder øen med resten af Australien. Herefter gik vi en tur i parken og derefter i supermarkedet for at handle ind til aftensmad. Menuen stod på spaghetti bolognaise og resten af aftenen fik vi slappet af og sovet.
Næste morgen sov vi længe, stod op og gik ned til købmanden for at handle noget morgenmad. Vi købte 2 liter mælk og en æske cornflakes. Da vi havde spist morgenmad og gjort os klar, gik vi en laang tur i Sydneys gader. Vi gik over og så hard Rock cafeen, var rundt på hele havnen og endte ved Sydney Harbour og opera huset. Herefter fik vi handlet ind til lidt frokost og herefter gik turen til lufthavnen hvor vi skulle videre til Cairns
Vi ankom til Cairns kl 22 og fandt hurtigt et sted at overnatte. vi fik noget at spise og gik derefter i seng.
Dagen efter skulle vi have fundet ud af hvordan vi ville bruge vores 3 uger i Australien. Vi fik fra receptionen en masse brochurer på ting der var værd at se på den tur vi skulle. Så vi satte os ned til fællesstedet og begyndte at læse og snakke. Vi havde hørt fra stort set alle vi havde mødt at Fraiser Island var noget vi bare skulle se, så dette var vi jo nød tl at have med i vores tur. Herudover har vi jo allerede bestilt 3 dage på Heron Island, så vi havde ikke så mange dage tilbage at lege med. Heldigvis kom hende med de store kasser (som drengene kalder hende, og som sad i receptionen) og hjalp os. Vores tur er derfor nu planlagt fra a-b og vi får set alt det vi gerne vil og forhåbentlig dykket en masse. Resten af dagen her gik med afslapning ved Lagoonen og en enkelt øl om aftenen.
Dagen i dag har stået på ATV kørsel i regnskoven. En rigtig fed oplevelse, især for drengene der rigtig hyggede sig. Jeg var dog noget forsigtig i starten men fandt da ud af der godt kan komme gas på uden der sker noget ;).. Ellers har vi set kænguruer og fået lov til at fodre dem. og nu venter vi bare på at vi skal afsted med natbussen hvor vi kører til Airlie Beach.
P.S. Undskyld vi ikke skriver og ringer hjem, men vi har lukket for internettet i 3 uger, pånær 3 af dagene ;)..
- comments