Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det blevet tid til lidt opdatering igen.. Bådturen på Koh Tao var en god oplevelse med smuk natur og snorkeling. Sidste punkt på dagsordenen var Koh Nang Yuan, som er en lille privatejet ø - hvilket paradis! Så smukt. Tre øer som er forbundet med en hvid sandstrand med det pureste turkisblå hav. Jeg er solgt!!! Sidste aften på Koh Tao var i selskab med 2xMaria med lækker thai-mad. Tirsdag skulle vi med færgen til Koh Samui, hvilket gik meget smertefrit, udover at vi blev sendt tværs over stranden med fuld oppakning TO gange, fordi en thai kun hørte med et halvt øre, ja, det er desværre ret typisk thailandsk, især når det er turister der snakker. På Koh Samui blev vi indlogeret på noget af et "luksus" hotel - privat værelse med bad og toilet, aircondition, tv, minibar og wifi - WOOOW! Og så til kun 70 kr. pr. nat. Og så i smørklatten af Chaweng Beach. Med en god nats søvn lejede vi et par scootere og ville køre øen rundt. Med et kort og en flaske vand ved hånden, var vi klar til endnu en dag med vind i håret. Vi blev endnu en gang mødt af smukke udsigtspunkter, hvide strande og klart vand.Efter 20 minutters tid fandt vi "Hin ta Hin Yai", som betyder grandfather and grandmother rock. To klipper som af naturens byggesten ligner henholdsvis en kvinde og mand ... forneden. Et par billeder senere var vi på vej mod vandfald og "trekking". Det første vi så på turen havde desværre meget lidt vand, så det var lidt kedeligt. Nummer to vandfald skulle vise sig at være noget af en udfordring - 1,5 time op og ned i en dal på meget smalle og hullede veje. Med 300 m. tilbage måtte vi tilsidst overgive os og parkere scooterne og gå resten af vejen. Men det var det hele værd. Helt alene i "junglen" og med sved på panden kunne vi høre den rislende lyd på stenene - og et lille vandfald dukkede op - stort nok til at kunne dyppe sig i. Det var RART - koldt og klart kildevand!! Klokken var frokosttid og vi fandt en lille britisk restaurant at spise på. Den smukkeste strand/hav udsigt - og så var det en havn - det er ikke til at forstå, men smukt var det ... lige indtil at regnen styrtede ned. Vi håbede på en lille regnby, men da regnen ikke var stoppet efter en time besluttede vi os for at tage kampen op med regnen. Og sikke en kamp. Vi kørte 30 km. i øsende regnvejr .. på scooter! En oplevelse, men bestemt ikke noget der kan anbefales.Fredag havde vi bestilt en tur til Ang Thong National Marine Park, som inkluderede bådtur, kajak og snorkeling. Et viewpoint på turen som bare skulle ses, krævede hårdt arbejde og sved på panden. Med et reb, som eneste hjælp, gik turen 250m. op af klipper og skov. Svedig og prustende kom vi til toppen og hvilken udsigt. Vi kunne se ud over hele nationalparken. WAUW! Vi så også aber.Lørdag gik turen mod Bangkok og det hotel, hvor vi skal bo de næste 3 månder. 17,5 timer i bus senere stod vi foran Sarasinee Mansion Hotel. Søndag aften var der fælles middag med de 11 andre piger. Hvor var jeg spændt på at møde alle. Og tænk engang, de er sgu alle super søde!! :)Mandag morgen gik det løs, hvor vi skulle mødes med Surewan, som er kontaktperson for os her i Thailand. En time senere sad vi i skoleuniformer, i et meget fornemt klasselokale, på universitet, med aircondition (som thai'erne i øvrigt er helt vilde med). Dagen gik med sprogundervisning med thailandske gloser og om aftenen havde vi velkomstparty med vores lektorer på universitet. 5* hotel med en kæmpe buffet indeholdene alt hvad hjertet begærer. 2 timer senere havde vi alle spist ALT for meget og var klar til at komme hjem og sove.
Resten af ugen er gået med sprogundervisning. Imorgen, tirsdag har vi sidste dag på universitet (det er jeg ret lettet over). Onsdag starter forløbet på Ramathibodi Hospital - det ser jeg frem til.Torsdag til søndag rejser vi allesammen til Hua Hin, som er stedet hvor "rige" thai'er samt kendisser (og danskere) tager hen og holder ferie.Bliver rart med lidt afveksling fra storbylivet i Bangkok.Det var lidt opdatering fra de sidste to ugers tid. Jeg håber I alle har det godt - jeg nyder i hvert fald Thailand! På gensyn. Sawatdee Kha!
- comments
JOAN Vi takket for endnu en opdatering. Rsrt at høre det går godt og i har set og oplevet en masse spændende. KNuz fra Far og Joan
Marianne Tak Sus . Vi er glade for at du har det godt, dejligt med alle de oplevelser. Knus fra os i Marslev