Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det tid til den første opdatering. Vi, Mie og jeg, rejste fra København kl. 12 d. 24/7 og med en mellemlanding i Istanbul, landede vi omkring kl. 10 torsdag morgen (lokal tid). 3-retters mad, gratis drikkevarer (EFES ØL ) og film ombord på flyet gjorde turen udholdelig, til trods for de mange timer. Da vi landede i Bangkok tog vi metroen til Makkasan, hvor der skulle være en bus mod Khaosan road - desværre var der ingen, så vi gik et stykke tid rundt med al vores bagage og alt for varme tøj for at finde en bus - PUUUUHA, hvor sveden drev af os. Svedige og charmerende fik vi lokket en englænder til at dele en taxi med os. 200 baht for 30 min.'s kørsel gennem den morgen myldrende trafik, som der nu befinder sig i Bangkok (Glæder mig ikke til selve studieopholdet starter, hvor meget af tiden bliver brugt på transport - til trods for korte afstande, ØV).
En små 10 timer skulle vi fordrive tiden med i Bangkok før vi skulle med natbussen mod Koh Tao (Turtle Island - Er dog endnu ikke stødt på nogle skildpadder). I Bangkok fandt vi en offentlig park hvor vi kunne smide os på græsset et par timer, fik en god gang billig aftensmad og så var det ellers afsted mod syd.
10 timer senere stod vi på havnen på Koh Tao i et mylder af backpackere og lokale taxichauffører. Efter en gang morgenmad, gik turen på ladet af en bil mod Sairee Beach, hvor vi ville finde et hostel. Desværre for os var alt booket, da der et par dage forinden havde været Fullmoon Party på en af de nærliggende øer. Heldigt for os, var der nogle ledige senge i et dorm-room (sengesal), som vi kunne leje. Meget fint værelse, men MEGET varmt og ingen aircondition, men vi havde trods alt et sted at sove :-). Dagen bød på strandtur hvor den lækreste strand bød os velkommen - efter 3 timers lur var jeg skoldet og Mie brun - TYPISK! Hvornår mon jeg lærer at bruge solcreme? :s
Lørdag bookede vi to scootere (200 baht for en dag = ca. 40 kr.), pakkede håndklæder, badetøj, SOLCREME og vand og drog afsted. På turen oplevede vi en rigtig bounty-strand, Chalok Baan Kao Bay (se billede), hvor vandet havde en temperatur på 30 grader og den fineste sandbund. Videre mod Shark Island med stigninger på 45 grader fandt vi det lille paradis. Det skal lige siges at man kan snorkle med hajer her, og det skal jeg selvfølgelig. Det blev ikke lige den dag, men imorgen (mandag) skal vi på bådtur øen rundt og der kommer vi forbi Shark Island - jeg glæder mig og tager ikke derfra før jeg har set en haj!!! Tilbage til scooterturen - vi havde en rigtig god og oplevelsesrig dag med mange udfordringer på scooter, men vi kom begge + scootere igennem dagen. Et måltid aftensmad til blot 15 kr. og en øl senere, hoppede vi på hovedet i seng.
Idag, søndag, er vi rykket til et andet hostel MED aircondition - argh det er rart. Vi fik indlogeret os og så kaldte stranden. Idag var skyggen dog min bedste ven, mens Mie var strandløve . I aften skal vi i byen med to danske piger, som vi skal studere sammen med i Bangkok. Det skal nok blive hyggeligt! De ankom igår og havde booket et ret flot hotel hjemmefra, men grundet den store efterspørgsel, havde hotellet valgt at leje deres værelse ud, så pigerne måtte ud og finde et andet sted at sove - det skal lige siges at kl. var 10 om aftenen og mindst 20 andre backpackere ledte også efter et sted at sove. Pigerne endte med at nyde godt at thai'ernes gæstfrihed (som de er så kendte for), så de overnattede i en massageklinik sammen med tre lokale. Velkommen til Thailand piger!!
Imorgen står den som sagt på bådtur omkring øen, samt til en nærliggende ø, Koh Nang Yuan, som skulle være et paradis uden lige! Tirsdag tager vi videre mod Koh Samui og glæder os til at se hvad den byder på af overraskelser. Det var lidt fra mig i denne omgang - SAWATDEE KHA (farvel)!
- comments
Anders jacobsen Super læsning.. Keep it going :) Ps. I skal ikke tage til Kho Samet, da der er kæmpe olie spild der lige nu.. Medmindre i vil bade i olie selvfølgelig.. :P