Profile
Blog
Photos
Videos
En vanvittig togtur til Delhi.
Vi havde booket billetter på internettet hjemmfra til det der kaldes sleeperclass (sv.2 klasse) og rejsen er ca.2400 km. Vi fandt hurtigt vores tog og pladser og alt fungerede som det skulle. Vi skulle overnatte i toget 2 gange...ialt ca. 34 timer, der dog blev til ca. 40 timer. Togvognene var organiseret i åbne kupeer således at der var 3 pladser på hver side og 3 køjer i højden til når der skulle soves. For enden med et gang areal imellem kunne der sidde to og her var to køjer i højden. Der var tremmer for vinduerne, som oftest stod åbne, ligesom dørene gjorde meget af rejsen. Der var næsten styr på det med pladserne, men der var enkelte overbookninger. I vores kupe indebar det at vi på et tidspunkt var 3 mere end vi skulle være, foruden dem der var på besøg fra andre kupeer. Der var på alle måder en afslappet stemning, folk sov, snakkede, delte mad og meget mere. Der var 2 pedal toiletter (som blev rengjort et par gange pae turen!)til hver vogn der blev flittigt benyttet og en håndvask på gangen der ligeledes blev flittigt benyttet til bl.a tandbørstning.Alt i alt en livlig leben. Toget kørte med skiftende hastighed, nogle gange sindsygt hurtigt andre gange i sneglefart. Dagen igennem susede små mænd igennem kupeerne med chai, coffee og madvarer og på stationerne væltede det ind med sælgere og tiggere. Med jævne mellemrum kom små børn med en kost og fejede i håb om at få lidt mad eller penge.I takt med at vi naermede os Delhi blev tiggestroemmen ulidelig, børn, handicappede, gamle, blinde, kvinder der manglede penge til at gifte døtrene bort...you name it og nogle meget insisterende. Nogle gange måtte man give noget og andre mange gange måtte man gøre sig hård.
Udenfor toget skiftede landskabet imellem tørt rødt og støvet og grønt og frodigt. Små fattige landsbyer, marker med bomuld, sukkerør, vindruer, bananer, majs. Nogle gange meget få små helt primitive hytter far away from nowhere. Tænk engang hvor mange mennesker der lever paa denne måde!
Toget rumlede såe meget at det ikke var muligt at hverken skrive eller læse. Sæderne var så høje at fødderne ikke kunne nå ned til gulvet men når der var plads kunne benene tages op. Kupeen var under stadig forandring under hele turen. En onkel med sine to teenage niecer der sad og holdt i hånd og sang små sange, mænd der diskutered al verdens ting, unge som gamle, en kvinde med sin datter pyntet som om hun skulle giftes bort. En kæmpe sikh som jeg blev rasende på, fordi han var sae arrogant overfor de drenge der arbejdede som sælgere i toget. I andre kupeer var der masser af børn, enkelte babyer, kort sagt ikke kedeligt og med meget gang i den. Søvn var også lidt comsi comsa. Første nat kom tre mænd ind og satte sig i kupeen, kæftede op og tændte lyset. Anden nat var det hundekoldt og der var gennetræk i hele toget og underboen havde åbnet vinduet.
Alt ialt var vi meget trætte da vi ankom til Delhi og hviken totalt crazy station at komme til!!! Vi blev overfaldet af taxi drivere, hotelfolk, rickshaws m.m. Vi havde et navn på et billigt sted som vi gerne ville køres til og der ville de ikke koere os hen, for de kendte et bedre sted...(selvfolgelig meget dyrere) Vi havde læst at vi ikke skulle deale med andre turistkontorer end regeringens turistkontor og i løbet af nogle timer havde vi været på tre såkaldte regerings kontorer, der alle var det rene fup...vi havde skændtes og udvandret og endte alligevel pae et fup sted og blev kørt til et dyrt luksus hotel med fem tjenere der kastede sig over vores bagage og gjore os helt forlegne.
Filmen knækkede for mig da vi endelig var installeret og jeg skulle bare ikke andet end i bad, læse en bog, sove og være i fred resten af den dag.
Næste dag så alt heldivis lysere ud og igår var vi på tur hele dagen i Delhi både i Old and New Delhi og der er kun et at sige og det er ...at det er det mest vanvittige sted jeg nogensinde i mit liv har været. Denne gang ikke bare trafik, men total kaos af menneskr af alle slags, dyr, kærrer, cykelrickshaws, værksteder, handlende, reklamer, kabler, huller, affald, palmer, butikker, politi. Ja det kan ikke beskrives.
Vi nåede bl.a at besøge en stor mosqe, mindesmærket og parken for Mahatma Gandhi, og 2 forskellige bazarer . En fantastisk ting ved Delhi er at der en en helt ny metro, det er som at komme i himlen at benytte den, en pause fra ragnarok!
Da vi var kommet hjem derfra lagde Søren sig med Delhi Belly og feber... Han har det heldigvis bedre allerede idag.
Vi er nu ankommet til hotellet hvor vi skal møde de andre frivillige. De kommer i løbet dagen i dag og i morgen. Og det egentlige intro program starter i morgen. Hvis nogle vil læse mere om hvad vi skal så kan I læse på www.globalcontact.dk og se under Indien - voksenphold og Rajahstan
Jeg klar over der er mange maerkelige ord i det der er skrevet, men det har vaeret meget svaert at faa noget til at virke og bogstaverne er ind i mellem kommet laenge efter jeg har trykket m.m.
Hvordan computer situationen er efter Delhi er umulig at forudsige...og billeder bliver nok svært. Jeg har haft rigtig mange problemer her med at finde gode computere så vi må se. Jeg forsøger en sidste gang at uploade nogle billeder.
- comments


