Susanne boede i Bangalore i 2 år sammen med mor og stedfar Eric, Birgitte (søster)og Tine (Erics datter) Vi boede ialt 2 steder i de to år vi boede i Bangalore. Vi tre piger gik i en engelsktalende Indisk pigeskole i byen. Eric og min mor arbejdede for Mellemfolkeligt sammenvirke og koordinerede daværende frivillig program i Indien: Danish Volunteer Service. Med mange frivillige rundt omkring i projekter i dele Indien. Jeg var 11-12 år.

Sjovt var det at tale med flere indere bl.a et par tjenere, en hindupræst der kendte Danmark som et mejeriland, for senere at erfare og huske et Dansk / Indisk projekt i Hesseragatte udenfor byen der opdrættede kvæg og havde mælkeproduktion som frivillige deltog i dengang og vi besøgte det flere gange. Kvæg projektet eksisterer stadig læste jeg senere i en kort bog om byen og omegnen.

Vi er taget til Bangalore bl.a. fordi det kunne være sjovt at opsøge kendte steder. Ved gensyn med byen genkender jeg menneskene, stemninger, lugte og lyde, men der er ikke en eneste gade jeg kan genkende. Som tiden gik huskede jeg flere og flere navne på gader og steder...men det har virkeligt været langt væk. Jeg savnede virkelig mor og Eric til at huske og fortælle om hvordan det var. Mor havde en stor sans for at huske detaljerne... Jeg/vi fandt den ene adresse på et kort og den anden adresse eksisterede ikke mere, da den havde et engelsk navn... al kolonialisme er fjernet fra gadenavnene. Derfor havde jeg kun et par kvalificerede gæt efter grundig ressearch på bykortet. Vi tog til disse steder og der var intet genkendeligt overhovedet. Den adresse jeg med sikkerhed havde Nandidurgaroad 8 var tidligere et parcelhus, nu et 3 etagershus med vagt. Gaden der tidligere var meget stille, var nu fuld af liv og tosset trafik! Jeg havde fotokopier med billeder med at vise til folk omkring og konklusionen må være at stedet var her men totalt forandret. Det andet sted havde jeg ogsa billede af og det fandt vi aldrig. Tilgengæld fandt vi efter lange vandringer op og ned af gader i røg og pollution en aften den gamle pigeskole Baldwin Girls Highschool!

Nogle dage senere tog vi derhen og blev lukket ind, så jeg kunne tale med forstanderen (the principal) Jeg fandt kontoret og havde to A4 ark fotokopier af billeder af os piger i skoleuniform, skolen dengang med mere. Den første jeg mødte var skolesekretæren, der da hun hoerte og sae billederne sagde wow flere gange. For 40 aer siden! Vi blev inviteret ind på principals kontor, en kvinde (i tredieverne)i en smuk sari ved et kaempe skrivebord med bunker af papirer. Hun var begejstret og fornøjet over at se billederne og fortalte at skolen idag havde 4400 elever (jeg tror vi var 500) og at de gamle bygninger paradoksalt nok lige var blevet revet ned. Jeg tror ikke der siden har været europæiske piger pae skolen. Vi fik lov til at gå rundt og kigge og tage billeder og principal var lykkelig for at beholde fotokopierne. Sekretaeren synes jeg skulle meldes ind i gammelelev forening og hun fik min adresse.

Vi gik en runde og tog nogle billeder, jeg tror ikke at disciplin og undervisningsformen har ændret sig meget. Pigerne havde en lidt anderledes uniform på, sad i store klasse ca.40-50 i genkendeligege klasserum og udenfor gik de i rækker og geled. Sådan husker jeg det også.

Måske har dette ikke almen interesse..men dette er også mest skrevet til Tine og Birgitte. Måske er det alligevel lidt sjovt?