Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 33.
Den 28. Februar 2013. Johannesburg(sydafrika-Aalborg(danmark)
Jeg vågnede klokken 8, ved at der var møg varmt på værelset, fordi solen skinnede direkte ind i rummet. Da jeg alligevel ikke kunne sove mere, stod jeg op og gik ned i haven, hvor jeg trænede 30 minuters styrketræning. Det blev faktisk til 100 gentagelser af hver følgende øvelser: armbøjninger, squad, lunges, rygbøjninger, mavebøjninger, englehop og burpis:-) Efter træningen spiste jeg hostles overdådige morgenbuffet, som bestod af tost med marmelade:-) Efter morgenmaden fik jeg badet og gjort mig klar til feriens sidste dag:-(
Efterfølgende begav Cory og jeg os mod jernbanestationen, hvor vi tog toget til Petronia(eller sådan noget) Denne by var Sydafrikas adminstrative hovedstad, og byen skulle være mere hyggelig og sikkere end Johannesburg. Det første vi gjorde i byen, var at besøge Mac D, så jeg kunne få slukket tørsten. Ekspedienten forstod dog ikke min ordre på en large coke cero. Istedet troede hun, at jeg ville have et glas fyldt med colasirup. Jeg kunne godt se på hendes ansigtsudtryk, at hun havde misforstået noget, og valgte derfor at gentage min ordre Herefter begyndte hun at grine, og undskylde for sin dårlige hørelse:-)
Da tørsten var slukket, begav vi os mod et stort monument, som lå ca. 5 km syd for byen. Det var en varm og lang tur i klipklapper, men til slut nåede vi endelig frem. Monumentet var bygget som et stort tårn, hvorfra man havde udsigt ud over hele byen. Det var blevet opført for at mindes et stort slag, hvor 500 borere havde nedkæmpet 12.000 Zulu krigere. Ud over den fantastiske udsigt fandt jeg ikke mindesmærket specielt interssant. Vi tilbragte ca. en time på stedet, da Cory absolut skulle se alle de udstillede effekter:-( Personligt kunne jeg nok have nøjes med 20 minutter.
Efterfølgende gik vi videre til en anden bjegtop, hvorpå der var opført et mindesmærke for alle dem, der havde kæmpet og mistet livet i kampen for frihed. Mindeparken var ret ny, og var først blevet opført efter, at de sorte fik magten i Sydafrika. Det var et ret imponerende område, som indeholdt ca. 20 forsellige mindesmærker, bla. en evige flamme samt en mur, hvor alle navnene på "de døde frihedskæmperne" var indgraveret. Fordi komplekset var så stort, tilbragte vi ca. 1 time på stedet, inden vi begyndte at gå tilbage mod byen. Mens vi var på stedet, mødte vi fire lokale piger/damer, som uden at kende os, spurgte om de ikke måtte blive fotograferet sammen med os. Dette fandt vi selvfølgelig morsormt, og kvinderne fik derfor lov til at blive fotograferet sammen med os. Hvorfor de lige fandt os så specielle har jeg ingen anelse om. Vi blev selvfølgelig enige om, at det måtte være vores flotte udsende, som gjorde udfaldet. Her i sydafrika kunne de nemlig ikke se forskel på os, og den hvide lokal befolkning. Det måtte derfor udelukkende være vores udseende som gjorde udslaget :-) At vi rendte rundt i bar mave, og tog fotos af alt og intet, og derved tydelig udstrålede turister, havde intet med sagen af gøre :-)
Da vi nåede tilbage til byen, var klokken blevet så meget, at vi stort set kun havde tid til at spise. Vi nåede dog at se det store torv i den hyggelige by, inden vi gik retur til toget. Byen var forøvrigt fyldt med frisørsaloner. Aldrig havde jeg set så mange frisørsaloner på så lille et område.Den billigste salon vi så, reklamerede med klipninger til 15 rand(ca. 8 kr). Jeg overvejede derfor kortvarigt om, jeg skulle blive klippet, men opgav hurtigt ideen, da jeg kom til at tænke på at næsten 20 procent i dette land havde aids. Jeg vidste godt, at aids ikke umiddelbart smittede, blot fordi man blev klippet med samme saks som en Aidsramt. På den anden side, kunne man jo godt frygte, at frisørene med deres lave priser, måske ikke var de bedste frisører, og at de derfor måske ofte kom til at klippe folk, så de kom til at bløde:-( Det var disse tanker, der fik mig til at droppe klipningen. I kan selv vurdere om i ville have gjort det:-)
Efter besøget i byen kørte vi retur med toget. På stationen, blev jeg kontaktet af en vagt, som ville give mig en bøde for at tygge tyggegumie på peronen. Det måtte man åbenbart ikke.:-( Det hjalp heldigvis at spille dum og uvidende, og jeg slap derfor med en påtale:-) Glemte helt at skrive, at jeg inden jeg forlod byen, valgte jeg at spendere mine sidste penge på at købe en flaske Amarulu. Det var min plan, at den skulle nydes i jacusien i vores nye hus, og jeg syntes derfor,. at det var en god invistering:-) Så må vi bare håbe, at Carina også kan lide Amarula :-)
Da jeg kom tilbage til hostlet, løb jeg 45 minuter i den bagende eftermiddags sol. :-) Det var en varm og dejlig tur, og jeg benyttede derfor muligheden til at få lidt ekstra fave på min blegfede krop.Det ville blive underligt, at skulle hjem og løbe i fuld vinter påkkldning igen. Specielt nu hvor jeg lige havde haft 5 uger uger, hvor jeg kunne løbe i shorts og bar mave :-( Efter løbeturen fik jeg pakket alle mine ting. Der blev desværre ikke plads til mine løbe og vandre sko. Begge par, var alligevel så slidte, at de ikke var værd at tage med hjem. Den gode flaske Amurula blev omhyggelig indpakket i liggeunderlaget, som jeg ellers tidligt på ferien, havde svoret, at jeg ville smide ud under rejsen. Nu endte det alligevel med at komme retur til Danmark :-) Jeg tænkte, at jeg måske kunne lokke den gamle til at lappe det, da jeg vidste, at han havde det rigtig dårligt med, at noget blev smidt ud, hvis det kunne laves. :-) Min plan var at tilføjede, :" Det er du så god til far". hvilket burde være nok, til at overtale ham til at lave det, hvis jeg ellers kendte ham ret :-)
Da alt var pakket fik jeg sagt farvel til Cory og Dolf, hvorefter jeg af hostelejeren blev kørt til lufthavnen. Det var dog ikke den store tur, da lufthavenen bogstavelig talt, lå i baghaven til hostlet :-) Fra vores værelses kunne vi se en stor jumbojet, som holdt parkeret ca. 150 meter fra huset. Vi havde dog ikke haft problemer med lyden fra flyene. Den ene nat havde vi godt nok haft fornemmelsen af, at der havde været et jordskælv, fordi alt rystede. Vi havde dog slået det hen med, at det sikkeret bare var et fly. Vi kunne dog ikke høre noget fly, men følte blot rystelserne. Jeg hældte derfor mest til, at det måtte have været et jordskælv, da man ellers ville have kunne høre flyet. Vi fik det dog aldrig afklaret, da vi aldrig fik spurgt ejeren af hostlet :-(
I lufthavenen forløb indtjekningen og bordningen uden problemer. Lufthavenen levde helt op til de vestlige standarder, og flyet kunne derfor lette planmæssigt klokken 2015. Flyveturen blev udført, af mit hade selskab Air France, og jeg havde derfor mine forbehold mod flyvningen. Jeg endte da også med at sidde på flyets dårligste sæde mellem en kæmpe tyk ældre græsk kvinde, som ikke kunne snakke andet end græsk, og en ældre franskmand, som ikke kunne snakke andet end fransk :-( Den tykke gamle dame, hvade store problmer med blot at rejse sig op, når jeg skulle på toiletet. Jeg frygtede derfor, at jeg ikke ville være i stand til at komme forbi hende, hvis ulykken skulle ske, og flyet styrtede ned. Jeg kunne dog alligevel ikke få mig selv til at påtale denne sikkerhedsrisiko over for personalet. :-(Til at starte med virkede min tv-skærm heller ikke, og jeg var derfor begyndt at forberede mig på en helvedstur. :-( Heldigvis lykkedes det personalet at genstarte min skærm, hvorefter den begyndte at virke :-) Resten af aftenen blev brugt på at skrive dagbog, og se film. (TED).
- comments