Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 31.
Den 26. Februar 2013. Johannesburg(Sydafrika)
Klokken 8 stod jeg op, og spiste morgenmad, hvorefter jeg lejede en mouintain bike. Den glade hotelejer havde aftenen før givet mig en ret forvirrende berskrivelse af den rute, som jeg kunne køre. Der gik da heller ikke mere end 5 minutter, før jeg var farret vild :-( Jeg opgav hurtigt at finde tilbage til ruten, og begav mig istedet ud på eventyr, af små markveje. Flere af stederne kørte jeg gennem meter højt græs, ad et ca. 30 centimeret bredt spor. På disse steder kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvad der ville ske, hvis jeg ved et uheld kørte over en slange. Min konklusion blev dog hurtigt, at risikoen var lille for at ramme en slange, og skulle det ske, ville der være stor chance for at den ikke nåede at biden. Skulle den endelig nå at bide, var der vel ca. 50 procent chance for at den bed i cyklen istedet for mig. Jeg turde derfor godt at fortsætte turen, da jeg vurderede, at jeg samlet set havde odsene på min side :-)
Efter en halv time fandt jeg en motorcrossbane, som jeg efterfølgende brugte 40 minutter på at gennemkøre 4 gange. For hver omgang blev jeg modigere og modigere, og tiderne blev derfor hurtigere og hurtigere. Det var en rigtig god træning, hvor pulsen i flere gange nåede tæt på max :-) Specielt fordi jeg fik hidset mig selv op, til at jeg skulle slå den foregående omgangstid hele tiden. Hvis man ikke kunne finde andre, at kæmpe mod, kunne man jo altid kæmpe mod sig selv :-) Da jeg var færdig med motorcrossbanden, lykkede det mig at finde hjem til hotellet, selvom jeg havde været lidt bekymret, for om jeg ville kunne genfinde de rigtige markveje :-)
Hjemme på hotellet fik jeg sagt farvel til hele gruppen minus Cory, som jeg skulle dele værelse med de følgende to dage. Jeg havde nemlig aftenen før booket et dobbeltværelse på et hostel nær lufthavenen. Jeg havde ellers måtte afinde mig med, at jeg skulle betale for begge sengene, indtil Cory spurgte om han måtte "købe" den anden seng. Perfekt løsning, der betød, at jeg kun skulle betale 150 kr. for to overnatninger. :-) De andre fra gruppen havde denne dag valgt, at besøge Apartheit museumet. Hotellet havde dog forlangt 600 rand per person, hvilket jeg fandt vildt dyrt. Jeg havde derfor takket nej, og satsede istedet, for at jeg kunne gøre det billigere fra hostlet.
Efter at have sagt farvel til alle, kørte Cory og jeg klokken 11 til vores nye hostel "Shoestring Airport Logde". Hostlet havde set rigtig lækkeret ud på internettet, og vi blev derfor noget skuffet, da vi nåede frem. Poolen som havde været det helt store trækplaster på internettet, viste sig at være tom. :-( Desuden så værelserne og resten af hostlet mere slidt ud end det havde gjort på internettet. Eneste positive ting, var at vi på hostlet mødte Clair fra min første gruppen. Hun havde i mellemtiden tilbragt 7 dage i Livingstone, hvorefter hun var fløjet til Johannesburg. Hun havde dog kun en enkel overnatning på hostlet, mens jeg skulle have to. Det var nu alligevel hyggeligt, at se hende igen, og vi brugte derfor den første time med at "Catche up".
Clair skulle den følgende dag rejse til Australien, hvor alt var dyrt, og havde derfor brug for at shoppe lidt, inden hun tog afsted. Vi tog derfor alle tre til et stort indkøbscenter, hvor vi shoppede og spiste frokost. Indkøbscentere mindede meget om dem, som man kunne finde i Danmark, hvis man ellers så bort fra, at vi her i Sydafrika var omringet af sorte. Inden vi shoppede amok, spiste vi forkost på en burger bar, hvor jeg fik en stor kyllingburger med en bundløs limonade :-) Det bundløse betød, at jeg kunne få den genfyldt, så ofte jeg ønskede. Der røg derfor ca. 2 litter limonade ned under måltidet :-)
Efter maden splittede vi op, og brugte efterfølgende 2 timer på at shoppe. Det var engtlig ikke min plan at købe noget, men jeg lod mig alligevel friste. Før jeg vidste af det, havde jeg købt et par shorts, et par sko, et par strømper og et vandtæt etui til mit kamera. :-) Jeg var tilgengæld blevet ca. 450 kr. fattigere. Skoene og strømperne, blev købt, fordi jeg fik dårlig samvittighed ved tanken om, at skulle flyve i mine ildelugtende vandresko :-) Det kunne jeg ikke være bekendt over for de andre flypassagere. Valget stod mellem et par blå sko, som jeg syntes var fede, eller et par sorte Nike sko, som jeg vidste, at Carina ville syntes var fede. Under tøflen, som jeg var, valgte jeg selvfølgelig de sorte:-(
Som det sidste handlede jeg drikkevare i et stor supermarked. (Coke Cero selvfølgelig). Det sjove/åndsvage ved dette supermarkede var, at man ikke kunne stå i kø direkte ved kasserne. Istedet stod vi alle i en ca. 100 meter lang kø på tværs af hele butikken. Her stod vi indtil, en butiksansat kaldte os frem til sig, hvorefter han forklarede, hvilken kasse vi skulle gå til(Samme måde som det nogen gange foregår i lufthavnene). Selve processen virkede åndsvag, og bestemt ikke tidsparende, da personerne ved kassen ofte fik 30 til 40 sekunders pause mellem kunderne, da kunderne først skulle nå frem til kassen. Alligevel var det nok ikke en dårlig forretning for butikken, for hele vejen langs den 100 meter lange kø, var der opsat meter høje reoler på begge side af køen. Reolerne var selvfølgelig pakket med slik, og andre usunde sager. Det krævede virklig god modstandskraft ikke at blive friste af alle lækkerierne. Specielt fordi man stod i denne kø i mindst 5 minutter inden man endelig nåede frem til en kasse. Jeg fandt det så morsomt, at jeg forevigede det med mit kamera. Dette havde de lokale lidt svært ved at forstå. Flere af dem kiggede sig omkring, hviket de sikkeret gjorde, for at finde ud af om de mon var gået glip af noget meget vigtigt :-)
Da vi kom tilbage på hostlet, løb jeg en tur på ca. 60 minutter. Da jeg spurgte hostelejeren om en egnet rute, forklarede han kort og kontant, at jeg skulle løbe til højre i det første lyskryds, og at jeg efterfølgende ville kunne løbe ligeud, så langt jeg ønsekde det. Det viste sig dog, at jeg på denne måde endte med at løbe i midterrabatten af en stor motorvej :-( Ikke lige den løbetur, som jeg havde håbet på, men risikonen for at blive røvet, var sikkert minimal på denne strækning, hvilket sikkeret var grunden til, at han havde anbefalet denne rute. Efter 20 minutter løb jeg forbi et stort idrætsområde med bla. et atletikstadion. Jeg valgte derfor at forlade motorvejen, og istedet løbe omgange på altetikstadionet. Desværre mødte jeg ikke den benløse sprinter "Bladerunner", som åbenbart sad fængslet, fordi han ugen forinden havde skudt og dræbt sin kone. Hvorfor han havde skudt hende, vidste jeg ikke, men i min søge på svar, fandt jeg ideen om, at hun sikkeret havde forsøgt at stjæle hans ben, som den mest underholdende teori:-)
Da jeg kom tilbage på hostlet nåede jeg et bad, inden Clair, Cory og jeg begav os mod Empoiors Palace. Aften før havde været så fantastisk, at vi bare måtte vise Clair dette fantastiske sted :-) Det var planen, at vi skulle med en taxi til stedet, men på vej ud af huset mødte vi hostles 4. beboer, som var indehaver af en bil. Da han hørte hvor vi skulle hen, tilbød han straks at køre os der hen. Han var nemlig lige så imponeret over dette sted, som Cory og jeg .-).
Den 4. beober hed Dolf, og var 47 år gammel. Han boede i Zimbawe, hvor han havde et firma, som lejede gafeltrucks ud. Tre til fire gange om året kørte han til sydafrika for at købe reservedele, da det ikke altid var muligt, at købe dette i Zimbawe. Han var en vildt hyggelig fætter, og jeg havde rigtig let ved at snakke med ham. Der var derfor stort set ikke det emne, som vi to ikke fik debateret. Vi var bla. omkring kristendommen, Muslimer, Buskmændene, næsehorn, kærester, politik i Zimbawe og meget mere.
På kasinoet fandt vi en god fiskerestaurant, hvor jeg fik en stor potion sushi. 16 store stykker til ca. 50 kr :-) Det lykkede mig endda at overtale Clair til, for første gang i hendes liv, at prøve Sushi. Hun var bagefter rigtig glad, for at jeg havde overtalt hende, da hun havde fundet det rigtig velsmagenden. Efter maden gik vi ind i kasinoet, hvor vi indfandt os i baren. Her havde vi nemlig set, at vi kunne få drinks til 9 rand(ca. 5,5 kr.) Tilbudet galt endda alle slags drinks, hvilket vi ikke havde regnet med, da vi havde troet, at det sikkeret kun var øl, og slave vodka. På grund af det store udvalg fik Dolf hurtigt drukket 3-4 smirnoff ice, og 2 forskelige øl, mens jeg fik en enkel Amarulu, og 6-7 sodavand.
Efter drinksene skulle heldet fra dagen før selvfølgelig afprøves igen. Det resulterede derfor i, at jeg to minutter senere var 30 rand(ca. 15 kr.) fattigere. Eftersom jeg tydeligvis ikke var heldig denne aften, nøjes jeg heldigvis med at spendere de 30 rand. Dette betød, at jeg totalt set stadigvæk havde et overskud på ialt 280 rand. De 7 drinks havde godt nok nedbragt mit overskud til ca. 200 rand, hvilket stadigvæk slet ikke var et dårligt resultat efter to aftener på et kasino :-)
Selv om Dolf havde fået 7-8 drinks i løbet af aftenen, var han istand til at få os hjem på nogenlunde betryggende vis :-) Jeg havde desværre ikke medbragt mit kørekort til Afrika, og kunne derfor ikke tilbyde, at være chauffør. Jeg ville hellere løbe risikoen for en ulykke, end jeg ville løbe risikoen for at blive standset af politiet uden kørekort. Her i landet kunne begge udfald nemlig ende med min død. Jeg kunne derfor lige så godt vælge den løsning, som ikke ville kunne koste mig kontanter :-)
Hjemme på hostlet faldt jeg i snak med Clair, som under samtalen bekræftede min formodning om, at hun sikkert var lesbisk. Hun havde dog endnu aldrig været sammen med en pige, men havde oplevet stærke følelser for en af hendes veninder. Hun forklarede, at jeg var den første, som hun nogensinde havde fortalt dette til, men at hun var rigtig glad, for at hun endelig havde fået sagt det til nogen. Jeg tror nu ikke hun behøvede at sige det til nogen, da de fleste nok allerede var klar over det. Efter snakken gik jeg i seng, og sov som en lille baby. Det havde nemlig været en hård dag med, cykling, løb, shopping, Amarula og Sushi
- comments