Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 32.
Den 27. februar 2013. Johannesburg(Sydafrika)
Cory og jeg vågnede klokken 7, hvorefter vi stod op og spiste morgenmad. Ved morgenbordet mødte vi Dolf og Clair. Dolf skulle bruge dagen på, at køre rundt til de frorskellige reservedelsforhandlere, mens Clair, Cory og jeg havde planlagt et besøg til Apathait museumet. Vi aftalte dog med Dolf, at vi skulle mødes med ham senere på dagen, så vi sammen kunne spise aftensmad.
Efterfølgende gik vi til togstationen, hvor vi tog et tog til hovedstationen i Johannesburg. Da vi ankom hertil, tog vi straks en taxi direkte til Museet. Ejeren af hostlet havde forklaret, at området omkring stationen var meget usikkeret, og at vi derfor skulle finde en taxi med det samme. Vi syntes nu ikke, at det så slemt ud, som han havde forklaret. Efter lidt forhandlinger med taxichaufførenl ykkedes det os, at få taxiprisen ned i 130 rand(ca. 75 kr.) Han nåede dog at blive ret sur, før vi blev enige om prisen. Det hjalp lidt på hans humør. da han fik lov til at give os sit visitkort, så vi kunne ringe efter ham, når vi var færdige til at køre retur. Vi lovede højt og helligt, at vi nok skulle ringe til ham, selvom vi alle vidste, at ingen af os havde medbragt en telefon. :-)
Selve museet var bygget op i tre dele. Den første del handlede om sydafrikas historie, med boerne(holændere), stammefolket og Bushmændene. Anden del var en hyldest til Nelson Mandela, hvor man gennem fotos og video fik indblik i hans liv. Den sidste del handlede om selve Apartheit, og det var denne del, som jeg fandt mest interessant.
De "hvide partier" havde i slutningen af 940'erne fået så meget magt, at de indførte ca. 120 forskellige love for at forhindre sammenblandning af racerne. Feks. måtte sorte og hvide ikke benytte samme bænk. Ægteskab og kæresteforhold mellem racerne blev selvfølgelig også forbudt. Man lovgav også omkring boligforhold, således at de sorte ikke måtte bo i områder med hvide. Der blev oprettet særskilte busser for hvide og sorte, samt særskilte toiletter m.m. I det hele taget forsøgte de at gøre alt, for at sorte og hvide ikke skulle mødes. Hvis endelig de skulle mødes, skulle det være i et master/tjener forhold. På museet hang der derfor diverse skilte, hvor der stod"kun sorte" eller "kun hvide". Ved indgangen til museet var der også to indgange. En til sorte og en til de hvide.
Det var først i midten af 90'erne, da Nelson Mandela blev valgt til præsident, at disse love var blevet ophævet. Selv om jeg syntes, at det var spændende, så kunne jeg alligevel ikke bruge mere en ca. en time på museet. Problemet var bare, at de to andre var vildt langsomme. Jeg nåede derfor at få to timers søvn i solen, drikke 2 stk. colaer og spise to poser slik, mens jeg ventede på dem:-( Alligevel var jeg vildt sulten, da de endelig dukkede op. Vi fandt en taxi lige uden for museet, som indviligede i, at køre os retur for 30 rand mindre end det vi havde betalt for at blive kørt her ud. Så kunne man godt regne ud, at vi nok var blvet røvrendt den første gang :-(
Fordi området omkring banegården ikke virkede så slemt, bestemte vi os for at vi ville finde en restaurant i dette område, inden vi tog toget hjem til hostlet. Vi oplevede da heller ikke nogle ubehagelige episoder, mens vi var i området. Frokosten blev spis på en Fish og Chips restaurant, hvor jeg ikke særligt klogt, valgte at spise kylling med pomesfrites. Det ville nok have været mere klogt, at vælge at spise fisk på en fish and chips restaurant. Man bestiller jo heller ikke salat som hovedret på en bøfrestaurant:-( Kyllinge smagte nu godt alligevel, og jeg har her 3 dage efter ikke mærket nogle sidegevister i form af forgiftninger :-)
Da vi var færdig med at spise, tog vi toget retur til Hostlet. Hele turen havde kun kostet 200 rand inklusiv museums entreen, hvilket var ca. 400 rand billigere end det hele min tidligere gruppe, havde betalt dagen før. Cory og jeg var derfor ganske godt tilfredse med os selv :-)
Da vi nåede retur til hostelet, fandt jeg en fantastisk plads i skygge, hvor jeg nappede en eftermiddagslur. Luren blev desværre afbrud af Clair som vækkede mig for at sige farvel. Hun skulle nemlig rejse til Australien senere samme aften, og var derfor tvunget til at køre til lufthavenen på dette tidspunkt. Da jeg havde sagt farvel iklædte jeg mig løbetøjet, og begav mig ud på en længere tur. Samme dag havde jeg læst på facebook, at Jesper Madsen havde løbet 5x(5x 2o0 meter) intervaller, og derfor fik jeg en pludselig indskydelse om at gøre det samme. Først løb jeg dog 30 minutters opvarming, inden jeg endte opvarmningen på et rugby stadion. Efter opvarmingen havde jeg problemer med maven, og søgte forgæves efter et toilet på rugbystadionet. Desværre var alle bygningerne låst, og til slut måtte jeg i skovskiderstilling.:-( Jeg behøvede heldigvis ikke sidde så lang tid i denne ubehagelige stilliing, da afføringen nærmest eskploderede ud af mig. Jeg behøvede ikke at koncenterer mig, om at finde toilet papir bagefter, da jeg havde skidt lige ved siden af de vandhaner, som rugbyspillerne brugte, til at vaske deres sko, samt drikke af. Vandhanerne blev derfor efterfølgende benyttet som oprejste bid'deer(Fransk toilet).
Da numsen var ren og klar, påbegyndte jeg mine intervaller. Jeg håber, at et rugby stadion var mere end 400 meter rundt, for ellers var mine tider ikke særlig imponerende.:-( Indsatsen fejlede helt sikkeret ikke noget, for mod slutningen, var jeg tæt på udmattelsepunktet. :-( Under intervallerne, lykkedes det mig at finde en fantastisk træningemakker. På stadion var der nemlig en underlig fugl, som var på størrelse med en gås. Hver gang jeg løb forbi, flygtede den ud af stadionet, men lige så snart jeg var på modsatte langside begyndte den igen at gå mod midten. Dette gentog sig alle 25 omgange til stor underholdning for mig :-)
Da jeg kom tilbage til hostlet nåede jeg et hurtigt bad inden jeg mødte med Dolf og Cory. Vi kørte efterfølgende til en restaurant Dolf kendte, hvor man kunne få en 500 grams T-bone med pomes og inkulsiv en øl, for den latterlige lave pris af 50 kr. Det viste sig faktisk, at være den mest velsmagende T-bone , som jeg nogensiden havde fået. .-) Under maden blev diverse emner vendt, og ud fra Dolfes synspunkter kunne jeg fornemme, at der nok ikke var den store forskel på mænd i Zimbawe og i Danmark. Det skal nok lige nævens, at Dolf var hvid med engelske forfædre, og at det måske var derfor, han havde en meget vestlig tilgang til tingene. :-)
Efter maden prøvede vi at finde en lokal bar, hvor der var lidt liv. Det lykkedes os dog aldrig, og efter 3 forgæves bar besøg, valgte vi at køre retur til hostlet. Den store steak lå så tungt i maven, at jeg hurtig blev træt, og derfor valgte at gå tidligt i seng. Desværre var internettet igen nede på hostlet, og jeg kunne derfor igen ikke komme i kontakt med Carina. Heldigvis var der ikke så mange dage, til vi igen skulle ses :-)
- comments