Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 20.
Den 14. februar 2013 Kande Beach, Lake Malawi(Malawi).
Kl. 0700 vågnede jeg ved, at jeg ikke kunne trække vejret, på grund af den bagende hede i teltet. Jeg forsøgte at falde i søven igen, men indså hurtigt, at det ikke ville være muligt. Istedet stod jeg op og spiste morgenmad.
Efter morgenmaden indfandt min kvabsede krop sig i en hængekøje, hvor den lå indtil kl. 12. Jeg stod først op, da jeg blev vækket af Sebastian, som kunne fortælle, at frokosten var klar .-) Der blev ikke sagt meget ved frokosten, da alle var trætte. Vi var dog alle eninge om, at vi havde haft en fantastisk aften, men at der skulle gå rigtig længe inden vi igen skulle drikke :-) Jeg havde det engtligt fint nok, og havde ikke tømmermænd, idet jeg ikke havde drukket vildt meget aften før, men alligevel var jeg lidt smadret på grund af den manglende søvn. Flere af de andre havde det rigtig skidt, og blot snakken om Punch gav dem opkastfornemmelser .-)
Efter frokosten fandt jeg en plads i skyggen, hvor jeg kunne nyde udsigten ud over søen, mens jeg brugte næsten to timer på at skrive bloggen for en af de foregående dage. Det tog lidt længere tid at skrive end normalt, da min hjerne bestemt ikke arbede på højtryg denne dag .-(
De 3 lokale hjælpere havde på opfordring fra Hayden, Sebastian og Jaysen og jeg skaffet 4 cykler, som vi kunne leje. Derfor gik vi omkring kl. 14 til porten for at afhente vores cykler. Cyklerne levede bestemt ikke op til den forventede standard, idet ingen af dem kunne bremse. Tre af cyklerne var mtb, mens den sidste var en gammel herre cykel. Alle cyklerne havde gear, men ingen af dem kunne skifte gear, da kablerne var sprungne:-) Jeg havde lejet mange underlige cykler rundt omrking i verden under mine rejser, men disse cykler hørte bestmet til de værste jeg nogensiden havde lejet. :-)
Efter ca. 30 minutters cykling, nåede vi til en lille landsby, hvor der var et markede. Vi brugte efterfølgende 10 minutter på at kigge på markede, som hovedsagelig solgte brugt tøj. Der var formentlig tale om tøj, som var blevet doneret fra vestlige lande. Vi så dog ikke så meget af markedet, da vi ikke turde gå så lang væk fra vores cykler, af frygt for at de skulle blive stjålet.
Vi kørte efterfølgende videre ad hovedvejen som førte os gennem grønne marker og skove. Da vi havde cyklet i ca. 60 minutter ankom vi til en mindre landsby, hvor vi drak en varm cola, mens vi samlede kræfter til hjemturen. Jayson havde elllers spurtgt ejeren af jordhytte kiosken, om han havde kolde sodavand, hvilket han havde svaret ja til. Vi havde åbenbart forskellige opfattelser af kold og varm, idet jeg ikke engang kunne finde på at beskrive colaen som lunken. Den var helt sikkert tættere på kogepunktet, end den var på frysepunktet :-(
Kioskemanden var ret morsom, når man spurgte ham om prisen på noget. Man kunne se, at hans hjerne arbejde på højtryk for at regne ud, hvor meget han kunne få sig til at forlange. Han var endda ikke særlig god til at sjule dette idet han sagde følgende: "Denne her kan jeg sælge dig for(5 sekunders pause) 3 kr.) Selvom vi udemærket godt viste, at vi betalte mere end normalprisen, fandt vi prisen så lav, at vi ikke gad brokke os over det .-)
På hjemturen knækkede begge pedaler på Sabastians cykel. Jeg måtte derfor give ham en arm det meste af vejen, og måtte derfor svede som et svin, mens han blot kunne nyde turen. På hele turen mødte vi mindst 200 børn langs vejen, som alle smilede og vinkede til os, da vi kørte forbi dem. På et tidspunkt kørte vi forbi en ca. 8 år gammel dreng, som kom gående i siden af vejen, iført store hvide gummistøvler, som gik ham til midt på lårene. Vi døbte ham straks mr. big boots, hviket også han fandt underholdende :-)
De sidste 2 km mod campingpladsen, blev vi nødt til at trække cyklerne, da sandet her var så blødt, at det ikke var mulilgt, at skubbe Sebastian. Mens vi gik her mødte vi en flok på 10 børn i alderen 4-7 år. De var alle iført laseret og møgbeskidt tøj. Det var tydeligt, at de tilhørte den fattige del af befolkningen, men alligevel var de smilende og glade. De syntes det var vildt sjovt, at få taget fotos, når blot de fik lov til at se bilederne bagefter. Når vi viste dem billederne var resultatet altid det samme = Råben, skrigen, grinen og masser af smil.:-)
To af børnene fik lov til at sidde på min cykle, mens jeg skubbede dem i høj fart hen af den humblede sandvej. Den ældste (ca. 6 år), syntes det var vildt morsomt, og blev ved med at råbe "faster, Faster", mens den mindste klamrede sig fast til styret, samtidig med, at han havde et udtryk af dødsangst i ansigtet. Han må have været meget bange, for han havde næsten samme ansigtsfarve som mig, da vi standsede. Han var også hurtig til at hoppe af, da jeg standsede cyklen, hvorimod den ældste næsten ikke var til at få ned fra cyklen igen :-)
Da vi kom hjem til lejeren overtalte jeg Kate, Clair, Haiden og Ray til at lave cirkeltræning med mig på stranden. Vi gennemførte efterfølgende 45 minutters hård træning. Sebastian tog et foto med min Iphone, som jeg havde planlagt skulle uploades til Aalborg Politi Idrætsforening facebook gruppe. På denne måde kunne mine kolegaer se, at jeg ikke bare lå og slappede af på min tur i Afrika. Samtidig med dette kunne jeg få en mulighed for at gøre dem lidt misundelige i vinterkulden i Danmark. :-) Det var dejligt at kaste sig i søen, da træningen var overstået. Igen var vandet desværre så lunt, at man ikke blev ordenligt nedkølet. Det var derfor først efter et koldt bad, at jeg holdt op med at svede:-)
Da mørket faldt på spiste vi aftensmad rundt om bålet. Jessi havde lavet en lækker gryderet med lammekød. Jeg fandt det lidt underligt, at det skulle være lam, da jeg på intet tidspunkte havde set et får i dette land. Jeg jokkede derfor med, at det sikkeret var ged. .-) Hvad enten det var ged eller får, så smagte det fantastisk. Til desert havde hun enda bagt en stor kage i anledning af Theresas fødselsdag. Kegen var bagt i en gryde over bålet. Da var utroligt alle de velsmagende retter, som Jessi kunne trylle frem over bålet.
Efter maden tilbragte vi et par timer med at spille matador og hygge snakke. Aftenes store samtale emne var Hayden, som aftenen før var blev fotograferet med sin penis i en sovende piges øre. Den stakkels pige var blevet fotograferet med Haidens penis på den ene side af af ansigtet og en bar røv på den anden side. Fotoet var blevet taget med hendes eget kamera, hvilket blot gjorde det endnu sjovere:-)
Pigerne i gruppen, som havde set fotoet var ikke imponeret over størrelsen på Haidens penis. Han blev derfor hurtig døbt en af de tinny(mikro) 5. Da vi var på safarie havde vi set de 5 store: næsehorn, flodhest, løve, leopard og bøffel samt de 5 grimme: Gnu, vortesvin, hyæne, gribben og den store stork. Desuden havde de noget som hed:" de 5 små, som var 5 små dyr, som havde store navne. Bla. næsehornsbillen, og leopard skilpaden. Nu havde afrika også fået 5 mini dyr, hvor Haidens penis altså var et af dem :-) Han argumenterede selvfølgelig for, at der havde været meget koldt, da fotoet var blevet taget, og at han ellers havde en helt normal penis :-) Jeg tror nu ikke, at det lykkedes ham at overbevise nogle af pigerne.
Omkring kl. 22 gik jeg i seng. Jeg nåede dårligt at ramme hovedpuden, før jeg gik ud som et lys :-) Man havde efterhånden vænnet sig til at der var sand overalt, og det lykkedes mig derfor at få en fuld nats søvn uden at vågne op:-) Faktisk var det kun ganske få gange på denne tur, at jeg havde været oppe og tisse i løbet af natten, hvilket var meget unormalt i forhold til hvor ofte jeg tissede om natten hjemme i Danmark.
- comments