Dag 19.
Den 13. februar 2013. Kande Beach, Lake Malawi(Malawi)

Kl. 0730 var morgenmaden klar. Det var meningen, at jeg ville skippe morgenmaden, og istedet sove længe for første gang på denne ferie. Den bagende morgen sol, gjorde det dog umuligt at sove længere end til kl. 0700. Derfor kunne jeg jo ligeså godt spise morgenmad, sammen med de andre, og derved spare mine egne penge :-)

I de tre dage hvor vi skulle være på dette sted, var vi blevet fritaget fra alle vores daglige pligter, da tre lokal mænd sørgede for alle de praktiske ting i forbindelse med madlavning og rengøring. Vi behøvede derfor ikke engang at vaske vores service efter måltiderne,. Endelig begyndte det at føles som en ferie :-) Sol, Strand og luksux. Eneste minus var telt og sand over alt. Flere fra gruppen havde valgt, at opgradere deres teltovernatning til en overnatning i en hytte som lå helt ned til vandet. Sebastian og jeg blev dog hurtig enige om, at vi ikke gad dette, da vi hellere ville bruge de 10 dollars, som det kostede( pr. nat) til noget andet :-)

Efter morgenmaden nappede jeg en lur i en af hængekøjerne. Fantastisk at falde i søvn til lugten af hav, og lyden af bølge skulp :-) Eneste minus ved hængekøjen var at jeg lignede en bayone skinke(Sikkert stavet forkert), flere timer efter, at jeg havde forladt hængekøjen. Det tynde fiskenet havde nemlig lavet dybe firkantet revner i min hud, som først forsvandt flere timer efter :-)

Om formiddagen gik 8 af os til stranden, hvor vi lejede kanoer og snorkling udstyr. Valget stod mellem en alm. kayak til 10 dollars eller en lokal udhulet træstamme til 5 dollars. Valgtet faldt selvfølgelig for de lokale både :-) Bådene var dog ikke bygget til turister, hviket betød, at vi ikke kunne komme ned i bådene, men istedet måtte sidde over skrævs oven på træstammen. Det var derfor utroligt svært at holde ballancen på "båden" Sebastian og Anja nåede da heller ikke at sejle mere end 50 meter, før de væltede i vandet. Flere af de andre var også en tur i baljen, før de endelig fandt rytmen. Det lykkede Maiken og jeg at holde balancen i de ca. 20 minutter det tog at sejle over til øen, og vi slap derfor for en ufrivilllig tur i vandet. Da vi nåede øen måtte vi vente næste 20 minutter på at de andre ankom. Det var dog 20 underholdende minutter, da man fra øen rigtig kunne se, hvor store problemer de andre havde med at holde retningen og balancen. Specielt Ray, Zigzaggede sig frem til øen, mens han hele tiden var millimerter fra at ryge i baljen. Det var derfor sjovt, at se, hvordan hans krop var i konstant bevægelse i hans forsøg på at genvinde balancen i båden.

På øen så vi to kæmpe firben(ca. 70 cm lange), som var igang med at fortærre en stor fisk. Jeg ved faktisk ikke, om de slev havde fange fisken, eller om de blot havde fundet den død. De var overraskende gode svømmere, så jeg vil ikke kunne udelukke, at de faktisk havde fanget fisken selv.

Vi brugte efterfølgende en time på at snorkle rundt om øen. Vandet var varmt og krystal klart, og fiskene var flotte og farvestrålende. Alligevel kunne snorklingen slet ikke måle sig med de ture Carina og jeg havde haft i Egypten, og jeg var derfor ikke helt så begejstret som flere af de andre var.

Da vi nåede tilbage til øen, blev frokosten serveret. Endnu engang bestod frokosten af kedelige sandwich, men denne gang kunne vi suplere vores sandwich med friske mangofrugter. Trucken holdt nemlig parkeret lige under et mango træ, som bar modne frugter. :-) Efter frokosten tilbragte jeg yderligere et par timer i en hængekøje, mens jeg slog mave, og samlende kræfter.

Sidste på eftermiddagen løb Ray og jeg en 30 minutter lang løbetur langs stranden i bare tæer:-) På løbeturen mødte vi en masse lokale børn og kvinder, som befandt sig ved søens bred for at vaske sig. Der gik derfor ikke længe før vi fik følgeskab af 20-30 børn, som alle syntes det var vildt sjovt, at løbe sammen med os.

Børn fra 2-6 år var vildt søde, og blev helt ekstatiske, når de så os. Så snart de fik os på os begyndte de at vinke med arme og ben, mens de grinede og smilede fra øre til øre. :-) Børnene blev derimod lidt trælse, når de blev meget ældre end ca. 6 år. I denne alder fandt de åbenbart ud af, at det var muligt, at få penge fra de hvide mensker. De begyndte derfor deres tiggeradfærd. :-(

Under løbeturen skulle vi derfor høre på : "giv mig dit ur" og "giv mig penge",. Specielt en af dem, blev ved med at sige"giv mig dit ur". Da han havde sagt det ca. 20 gange sagde jeg til ham, at hvis han ikke holdt kæft ville jeg give ham en røvfuld istdet(Sagt mens jeg smilede). Dette virkede sjovt nok ikke, idet han fortsatte med at tale om mit ur :-) Det eneste der hjalp, når børnene blev for trælse, var at løbe så stærkt, at Ray ikke lngere kunne følge med. Dermed forblev børnene ved Ray, mens jeg fik lidt fred, indtil vi mødte den næste børneflok:-)

Under løbeturen skulle vi krydse en ca. 5 meter bred flodudmunding 2 gange. Vi var inden løbeturen blevet advaret, om at der kunne være krokodiller i floden, og havde derfor så travlt med at komme over floden, at vi næsten gik på vandet .-) Jeg lod selvfølgelig Ray løbe forrest på dette stykke, idet jeg tænkte, at selv hans blege spinkle krop, måtte være mad nok til en sulten krokodille, og at den derfor ville nøjes med at nappe ham .-)

Da vi nåede tilbage til campingpladsen, gennemførte vi sammen med Clair en ca. 15 minutters lang cirkeltræning, hvor vi nåede alle muskelgrupperne igennem. Det var vildt lækkert at træne på stranden, mens vi nødt den friske luft, og lyde af bølgerne. Efter træningen var det også helt fantastisk at kaste sig i søen for at blive afkølet. Søens vand var dog så varmt, at det slet ikke følters afkølende, og det var derfor først efter jeg havde fået et langt koldt bad, at jeg endelig holdt op med at svede :-)

Sebastian og jeg havde om formiddagen afleveret alt vores vasketøj til en person på stranden. Han havde forklaret, at vi kunne afhente det kl. 17 ved porten til campingpladsen. Da vi kom kl. 17, var der selvfølgelig igen mand på det aftalte sted. :-( Vi var derfor seriøst urolige for, om manden måske havde taget røven på os. Specielt fordi vi allerede inden vi havde afleveret det, havde haft vores tvilv om manden. Vores nervøsitet blev ikke mindre, da portvagterne til campingpladsen ikke kendte noget til en mand, som vaskede tøj. :-(

Vi gik efterfølgende til stranden i håb om at finde manden. Problemet var bare, at vi ikke kunne erindre, hvordan han så ud, og at de desuden alle lignede hinanden på en prik. Utrolig nok lykkedes det os alligevel at finde manden på stranden, hvor han sad og stenede med en joint i hånden. Hans undskylding for hvorfor han ikke havde været ved porten som aftalt, var selvfølgelig TIA. This Is Afrika. !!

Kl. 1730 udvekslede vi kostumer med resten af gruppen. Martin havde købte en lyserød buksedragt til mig. Den var bestemt ikke køn, men i forhold til nogle af de andre kostumer, slap jeg ret billigt :-) Jeg tror ikke jeg har beskrevet Martin før. Martin og hans kæreste Maria var begge fra sverige og begge ca. 25 år gamle. Martin var en af de mest generte og stille personer, som jeg nogensinde havde mødt. Han sagde stort set aldrig et ord, og det var altid Maria, der ordende de praktiske ting. Hun var til gengæld ret snaksagelig, og social. Problemet var bare, at de altid var sammen, og at Martin aldrig ønskede at deltage i noget social. Maria blev derfor også nødt til at takke nej til de sociale ting, selv om jeg kunne se, at hun gerne ville have været med. Deres forhold var ofte genstand for god underholdning i gruppen. Bla. fordi det altid var Maria, som slæbte rundt på deres kæmpe rygsæk, mens Martin blot bar en lille alm skoletaske.

Klokken 19 spiste vi aftensmad. De tre lokale fyre havde brugt hele dage, på at tilberede en helstegt pattegris over bålet. James og Jessi havde brugt det meste af dagen på at omdanne en kæmpe kølerboks til en stor punchbowl. Indholdet i bowlen var 7 flasker vodka og rom , 11 litter vin og 19 litter juice. :-) Vi brugte efterfølgende de næste 3-4 timer på at forsøge at udryde bowlen. Det var sjovt at se de andres udklædninger. Specielt Haiden var yndig. Han var iført et miniskørt og en meget lille top, som kun dækkede den øverste del af brystet. Alt i alt et meget yndigt syn, som blot blev forstærket, af hans meget svansede måde, at danse på. Vi var alle eninge om, at han var lidt for hjemmevandt i denne type beklædning, og flere i gruppen mente, at han helt sikkert måtte være bøsse. Ligemeget hvad var han vildt underholdende. :-)

Omkring kl. 23 opgav vi at tømme bowlen, og istedet indfandt vi os i baren, hvor 2 andre lastbiler også festede. Det blev efterfølgende en ret sjov aften med masser af sprut, dansen på baren, og nattebadning. Jeg var nok den, som var mindst fuld, idet jeg kun havde drukket 3 glas punchbowl, og istedet havde snydt med at fylde min kop med Cola. De andre var for fulde til at opdage, at jeg snød, og jeg kun derfor lystigt skåle med de andre, uden at jeg blev alt for fuld.

Okring kl. 3 besluttede Josh, Ray, Jessi, Sebastian og jeg os for at udryde det sidste af Punchen,. Vi begav os derfor tilbage til Trucken, hvor vi tændte et bål. Det lykkedes os efterfølgede over et par timer, at få tømt det sidste af Bowlen. Mens vi sad ved bålet, fik vi selskab af en meget fuld skotte. Hans accent var så markant, at han stort set var umulig at forstå. Det hjalp nok heller ikke, at han var så fuld, at han næsten ikke kunne stå på sine ben. Han var nu alligevel ret underholdende. Specielt da han fortalte om en flodhest han engang havded set. Det sjove var ikke historien om flodhesten, men måden som han sagde navnet på. Istdet for Hippo blev det til Happo. Vi skreg af grin hver gang han forsøgte, at sige Hippo. Det blev ikke bedre da han ville sige Happy Hipp, idet det kom til at lyde som en Happa Happo. "Hiphip hurra og hiphop musik" fik han udtalt som :"HapHap Hurra, og Haphop musik" :-) Meget sjov og underholdende fyr, som vi morede os gevaldigt over .-) Han syntes dog ikke, at det var lige så sjovt, og truede os uafbrudt med, at han ville tæske os. Vi følte os nu ikke specielt truet, da vi var ret sikker på, at han blot ville vælte, hvis han forsøgte, at rejse sig:-)

Mens vi sad ved bålet var Ray lige ved at afgå ved døden, da han var centimeter fra at blive ramt af en Mango i hovedet. Mangoen, som åbenbart var moden, faldt fra træet fra ca. 15 meters højde, og landede med et stort dunk ca. 10 cm ved siden af Ray. Ud fra lyden, som nedslaget gav, ville jeg meget nødtig blive ramt i hovede af en mango .-( Som ekstra info kan jeg nævne, at der er flere personer der dør som følge af kokusnøder i ansigtet, end der er personer, som dør af hajangreb. Desværre siger statistikken ikke nonget om dødsfald som følge af mangoofrugter. :-)

Omkring kl. 5 gik vi alle i seng, og ved hjælp af alkoholden lykkedes det mig, at falde i svøvn, trods min madras, sovepose, og min røv var fuld af sand :-)