Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 17.
Den 11. februa 2013 Iringa-Lake Malawi(Malawi)
Jeg var bestemt ikke veludhvilet da vækkeuret ringede kl. 0330 :-( Desværre var der ikke nogen mulighed, at sætte uret på snozz, så istedet måtte vi op i den kulsorte nat, og påbegynde nedtagning af teltet. Da teltene var nede, blev lastbilen pakket. Omkring kl 0420 forlod vi campingpladsen, og begyndte den ca. 12 timers køretur.
I bussen fik jeg plads ved et af de midterste sæder sammen med Anja. Jeg var vildt lettet over, at jeg ikke skulle sidde ved et at bordene under denne lange køretur, da disse pladser var så meget dårligere end de andre i bussen. Det endte da også med et mindre skænderi omkring rotation af pladserne(eller mangel på samme). Specielt havde Claud og Jason(Canada) en længere diskution, fordi Claud mente, at det var det hans tur til at sidde foran, da han havde siddet i bagenden det meste af turen. Jason som aldrig selv havde siddet i baggenden, nægtede at gå der ned før det rotationssystem, som vi havde startet ville sende ham der ned.(3 dage senere) Problemet var at vi kun roterede en plads pr dag, hvilket betød, at man fik 4 dage i træk i bagenden. Jeg tror måske bare, at det var på grund af for lidt søvn, at folk var så iritable. for lidt søvn, Folk virkede i det hele taget små sure og trætte.:-(
De første 6 timer af køreturen tilbrage jeg på gulvet på mit liggeunderlag. Vejene var ikke helt så slemme, som de havde været tidligere på turen. Derfor lykkedes det mig faktisk at sove, indtil vi gjorde holdt kl. 10 for at spise morgenmad.
Efter morgenmaden fortsate vi vores kørsel mod den Malawiske grænse. Igen faldt jeg i søvn på gulvet, og oplevede derfor ikke køreturen, som speciel slem .-) Flere af de andre brokkede sig dog højlydt over den trælse køretur, og jeg fornemmde, at flere af dem var misundelige på min madras:-)
Ved et af vores toilet standsninger, så vi en sjov episode med en cykel der var lastet så tungt bagpå, at den stjelede. Der skulle tre mand til at få den ned på forhulet igen. Lige så snart den var nede på jorden igen, satte en af de tre sig op på cyklen, og begyndte at cykl. Han sørgede dog for hele tiden, at læne overkroppen ind over styretf, for derved at undgå, at cyklen igen skulle stejle.
Det var også de vildste ting, de kune finde på at læsse op på cyklerne. I Serengetti, så vi flere cykler, hvorpå der var læsset bananklaser i ca. 1 meters højde. I Zanzibar så eg en cykel, der var læsset med ialt 5 stk. ca. 50 kg. tunge sække med trækul
Jeg kan ikke huske om jeg beskrev det i en af mine blogs fre Kenya, men i Kenya så jeg en motorcykel, hvorpå der bagpå var fastspændt en to pesoners sofa. Midt på sofaen sad der endda en passager. :-) De er skørre de Afrikanere. :-)
Da vi nåede grænse fik vi nogenlunde smertefrit tjekket ud af Tanzania og ind i Malawi. Paskontrollen i Malawi skulle dog ikke have ros for at skynde sig, De var faktisk istand til at stemple i så langsomt et tempo, at det var lige før blækken var størknet før stemplet berørte parpieret. Det tog derfor ca. 1,5 time, at få stemplet alle vores pas. Dette var åbenbart ikke unormalt, da James og Jessi allerede på fofrhånd havde advaret os, om at det ville tage mellme 20 minutter og 4 timer, at krydse den grænse. 1,5 time var vel ikke så slemt så, når man tænker på hvor slemt det kunne have været. Det gælder jo altid om at tænke positivt :-)
På grænsen brugte jeg de sidste Tanzanske penge jeg havde. Jeg havde fået timet mit forbrug i Tanzania helt perfekt, således, at jeg kun havde penge til 2 flasker vand, da vi krydsede grænsen. Dette betød, at jeg kun havde brugt ca. 1600 kr. i lommepenge på de 12 dage jeg havde været i Tanzania :-)
På køreturen frem mod campingpladsen kørte vi forbi en mindre grænsekontrol, hvor Anja ved et uhled fik taget et foto af en politibetjent. Anja blev efterfølgende afhente af 2 stk. bevæbnet politibetjente og ført til en mindre kontor bygning tæt på vejen. Her truede de hende med at hun ville komme i fængsel, hvilket selvfølgelig skræmte den stakkels pige. Heldigvis lykkede det vores guider, at overtale betjentene om, at hun blot havde taget fotoet ved et uheld, og at hun derfor skulle have lov til at fortsætte turen. Inden da havde guiderne forsøgte, at bestikke betjentene, hvilket underligt nok ikke havde virket :--( Heldigvis fik hun alligevel lov til at fortsætte turen. Hun virkede dog noget rystet de følgende timer :-(
Malawi var et utroligt smukt land, og køreturen var derfor ikke så slem, da man kunne bruge tiden på at kigge ud af vinduerne. Hver gang vi kørte forbi en mindre landsby, stod de små børn i siden af vejen og vinkede til os :-)
Malawi blev ikke kaldt det grønne hjerte af Afrika uden grundt, Der var nemlig grønt overalt . Det meste af landet bliev brugt til landbrug, og overalt så vi the-, banan-, ris- og kornmarker. Alle markerne fik vand fra den store Lake Malarwi, som var Afrikias 3. største sø. Søen blev også kaldt kalendersøen, da den var 365 mil lang, og 52 mil bred. Søens krystalklare vand var hjem for mere end 500 forskellige fisk. De fleste af de akvariefisk, som man kunne købe i Danmark, fandtes i denne sø. I landet var der 14 milioner indbyggere, og man regner med, at ca. 2 milioner af dem har HIV positive. Den forventede levealder var kun ca. 42 år. Med min frem skredne alder var jeg ret glad for at jeg ikke var født i dette land :-)
De sidste to timer af køreturen, kørte vi langs med søen, og havde derfor ofte nogle fantastisk udsigtet ud over søen, og de små fiskerlandsbyer, som lå langs søen. Vores campingplads lå også helt ned til søen ved en mindre sandstrand. Det var en rigitg lækkert campingplads, med bar, strand og gode badeforhold. Desværre var der ikke interne, hvilket jeg var lidt ked af, da det efterhånden var flere dage siden jeg sidst havde været i kontakt med Danmark :-(
Da teltene var sat op, begav Ray og jeg os ud på en ca. 50 minutters lang løbetur langs søen. Da vi havde løbet i 2 minutter, fik vi følgeskab af 2 knægte på 12 år. De havde begge stået i en bod som solgte trævare, da vi var løbet forbi dem. Salget var åbenbart ikke gået så godt, siden de pludselig syntes, at det var en bedre ide, at løbe sammen med os. Vi var dog klar over, at de formentlig ville prøve at sælge os noget under løbeturen. :-)
Det utrolige var, at de begge løb i klip klapper, og at de alligevel kunne følge med, selvom tempeoet var ca. 4:30 pr. km. Ved vendepunktet satte jeg farte op til 4:00 pr km, hvilket jeg havde forventet var hurtigt nok, til at slippe af med min lille neger ven. Han hoppede dog lystigt videre i sine klip klapper, mens han forsøgte at lære mig Zulu sporg. Det var først de sidste 1000 meter, at det lykkedes mig, at slippe af med ham. Jeg måtte endda også sætte tempoet om til 3:30 pr. km, for at slippe af med ham :-)
Under løbeturen fik jeg lært et par Zulu ord, som jeg flittigt brugte, hver gang vi mødte nogle på vejen. Alle vi mødte smilende og grinede ,når jeg lystigt råbte mahadaler(godegtermiddag) til alle vi mødte. Hver gang vi pacerede nogle børn, vinkede de eller forsøgte at løbe efter os :-)
Da vi nåede hjem havde Ray og jeg en debat, om hvor vidt vi skulle give drengene nogle penge eller ej. Selvom jeg havde lyst til at give dem penge, blev vi eninge om, at det nok var bedst at lade være, da vi ikke ville opmuntre til at tigge. Jeg havde dog ondt af de stakkels drenge, som havde løbet i 50 minutter i klipklapper. Jeg var helt sikker på, at de havde løbet med håbet om at de ville få en beløning, når de kom hjem :-( Jeg havde det derfor rigtig dårligt, men at skulle knuse det håb :-(
Da vi kom hjem til campingpladsen, stod maden kalr på bordet. (Luxus ferie) Maden bestod af pasta med kylling, salat og gurgamole. Det smagte alt sammet helt fantastisk. Guagumolen var dog i en klasse for sig, og min 3. potion bestod derfor udelukkende af en stor klat gurgumole :-) Denne dag var der endda dessert, som bestod af brødbudding. (Lag af toastbrød, kanel, syltetøj og smør, som efterfølgende bliver blødgjort med mælk og æg. Tror det var første gang, at jeg havde smagt denne traditionele engelske ret, men jeg håber bestemt ikke, at det var sidste gang :-)
Ray og jeg havde snakket om, at vi ville svømme en tur efter aftensmande, men heldigvis bestemte vi os for at lade være, for senere på aften mødte vi nogle andre turister, der fortalte, at man ikke måtte svømme på stedet i øjeblikket, da store regnskyld havde skylle krokkodiler i søen, Indtil nu havde de fanget to store krokodiller, og de mente, at der muligvis var flere i søen. Indtil de havde styr på dette var svømning ikke tilrådeligt :-)
På Campingpladsen mødte jeg et dansk par, som var igang med en 7 mdr. rejse i Jeep fra Kairo til Capetown Jeepen var desværre brudt sammen, og de var derfor tvunget til at forblive på campingpladsen, indtil den blev lavet. De var dog fortrøstningsfulde, og havde stor tiltro til byens smed, som den følgende dag skulle forsøge, at svejse bilen sammen igen :-) Utrolig nok har jeg mødt danskere næsten alle stder vi har været indtil nu. På den foregåede campingplads mødte jeg en dansk familie, som skulle bo på campingpladsen i 3 mdr. for at lære swahili. Når de så havde lært sproget, skulle de flytte ud i en mindre landsby, hvor de skulle lave noget humanitært arbejde. På Zanzibar mødte jeg også et ældre dansk ægtepar, som kunne betegnes som luxus turister. De fløj nemlig rundt til de forskellige attraktioner, og undgik derved de lange busture. Deres budget pr. person for en uge, var dog også ca. det samme, som jeg regnede med at bruge på 5 uger. Det var ellers ikke fordi man hele tiden mødte andre turister. Det var stort set kun på campingpladserne, at vi så andre hvide, og det var derfor utroligt, at jeg blev ved med at rende ind i andre danskere:-)
Efter aftensmaden satte vi os i baren, og spillede kort. Bla. spillede vi en kortudgave af matador, som var rigtig underholdende. Efterfølgende blev der tændt et stort bål på stranden, hvor vi tilbragte et par timer med, at drikke sodavand, og snakke. Til min store skræk var det åbenbart ikke muligt at købe light sodavand i dette land :-( Hvilket sikkert betød, at jeg ville komme til at drikke lidt flere kalorier end planlagt .-( Jeg vidste nemlig, at min til tider svage rygrad, ikke ville være istand til at holde mig fra sodavandene :-)
Der var en totalt skyfri og stjerneklar aften. Mælkevejen var tydelig, som en stor lang tåge, som skar sig gennem den ellers sorte nattehimmel. Det var derfor rigtig hyggeligt, at sidde ved bålet, og beundre de stjerne, som man normalt eller ikke kunne se fra den nordlige halvkugle. James, som åbenbart var lidt af en lomme Astronom, underholdt gruppen med at udpege forskellge stjernetegn. Bla. sydkorset, som er modsvaret til nordstjernen.
Omkring kl. 2400 gik vi alle i seng. Trods den ulidelige varme, lykkede det mig endda at falde i søvn ret hurtigt.
- comments