Profile
Blog
Photos
Videos
Dag. 42. Chiang Mai og Bangkok, Thailand.
Efter turen i junglen de 3 foregående dage trængte jeg til at slappe af, og derfor sov jeg længe denne morgen. Jeg stod først op 15 minutter før, jeg skulle tjekke ud af værelset, og endte derfor med at have travlt med at få pakket. Herefter tilbragte jeg tiden ved hotellets pool og på internettet. Der blev bla. tid til at skype med mor og far, som kunne berette om jordskælv og mere sne i Danmark. ;-) Det var lidt underligt at tænke på, når man selv befandt sig i 35 graders varme ;-)
Det lykkedes mig også at finde ud af at jeg havde fri i weekenden i uge 10, og kunne derfor planlægge, at fejre min fødselsdag i denne weekend, når jeg kom tilbage til Danmark. Jeg fik derfor udsendt indbydelserne mens jeg var på nettet. Det ville blive spændende, at se om jeg kunne finde ud af at lave thaimad til så mange mennesker.
Frokosten blev spist på Mac D. Jeg trængte til noget andet end ris og nudler. Kl. 18 hoppede vi på et tog, som kørte os til Bangkok. Turen varede 13 timer, og kl. ca. 22 lavede de toget om til et sove tog. Igen blev tiden brugt til at spille kort og til at hygge snakke med de andre fra gruppe. Togturen var også sidste gang jeg skulle være sammen med mange af de andre, så vi brugte også turen til at få sagt farvel til hinanden. Dog skulle jeg forblive i gruppe med 3 af de engelske piger, som også skulle med videre mod Singapore. Det var heldigvis de tre piger, som jeg havde snakket mest med på turen, og de andre i gruppen ville jeg ikke rigtig komme til at savne, da jeg aldrig rigtig fik dem lært at kende. Dog var englænderen Mark meget sjovt, og jeg glædede mig til at følge med i hans liv som far. :-) Telefonen ringede igen, da han sad i dette tog, og jeg jokkede med, at sidste gang fik han af vide, at han skulle være far, og denne gang var det sikkert en besked om at det var trillinger ;-) Det syntes han bestemt ikke var sjovt hehe.
Desværre skulle vi skifte guide til vores næste tur. Trist for Sit var en rigtig god guide, og han var altid sjov og glad ;-) Om natten havde jeg problemer med at sove, fordi togturen var meget bumpet og larmende.
- comments