Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 27. Mekongfloden, Laos-Thailand.
Igen var vi oppe kl. 6, og vi væltede ned til båden, som skulle sejle os de sidste 10 timer op ad floden. ;-( Tiden blev brugt på at sove, tage sol, nyde udsigten og spille kort. Hvis man kedede sig kunne man altid bare nyde udsigten. Der var altid noget at kigge på. Fiskere i små underlige både, Folk som vaskede guld eller store flokker med Vandbøfler, som svømmede rundt i floden for at blive nedkølet.
Ca. halvvejs lagde vi til land ved en stamme landsby. Da vi gik i land stod hele byens børneflok klar til at modtage os, med håb om at vi ville købe nogle armbånd, som de havde flettet. Efterfølgende gik vi en tur gennem landsbyen. Hele tiden med en hale af små børn efter os, som hele tiden prøvede at sælge os ting. Det var nu ret spædende at se hvor primitivt de levede, og det var tydeligt, at se, at de ikke var vandt til turister. De var meget imponerede over Camillas blå øjne, og blev ved med at stirre på hende. ;-(
Jeg havde medbragt nogle slikkepinde, som jeg gav til nogle af børnene og noget sæbe og shampoo, som jeg gav til kvinderne. Det blev de rigtig glade for og takkede mig på deres hullabulla sprog. De kunne ikke snakke et ord engelsk, og det var derfor kun vores guide, der kunne kommunikere med dem.
Da vi forlod landsbyen og sejlede videre ad floden, stod alle børnene på flodbredden og vinkede til os. Vi vinkede selvfølgelig igen med vores arme, som alle var iført armbånd i grimme farver, som børnene havde fået os overtalt til at købe, trods ingen af os rigtig gad eje dem.. Børn er bare gode til at overtale, og disse børn var specielt gode til at give en hundeøjne, hvis man ikke købte noget heheh..
Da vi om eftermiddagen nåede frem til grænsen mellem Thailand og Laos, gik vi først i land i Laos, hvor vi fik vores afrejse stempel. Efterfølgende sejlede vi over til den Thailandske side,, hvor vi heldigvis fik lov til at komme ind uden problemer, og uden nogen behøvede at betale ekstra ;-)
Da vi ventede på båden, som skulle sejle os til Thailand, bemærkede jeg en lille abe, som løb frit omkring.. Den var rigtig sød, og slet ikke spor bange for os. Flere af de lokale samlede den op og gav den mad, men de forklarede, at det var en vild abe, og ikke nogens kæle dyr. Jeg fik dog aldrig selv samlet den op, da den flygtede op i et træ, da jeg forsøgte,. Jeg er også stor og skræmmende :-)
i Thailand blev vi indlogeret på vores hotel, og jeg fandt efterfølgende løbeskoene frem. Jeg trængte til noget motion efter to dage på et skib..;-( På min løbetur mødte jeg en Thaimand, som også var ude og løbe. Han snakkede ikke så godt engelske, men ved hjælp af tegn og få engelske ord, fandt vi ud af at det kunne være hyggeligt at løbe sammen. Han forklarede, at han var 49 år gammel, og at han løb 2 gange dagligt. Han holdt sig nu også meget godt, og vi holdt et rimeligt højt tempo den første halvdel af turen. Til slut blev han dog træt, og måtte sætte farten ned. Efter løbeturen fik jeg taget et foto sammen med ham. Da han hørte, at jeg var politibetjent i Danmark insisterede han på, at vi skulle løbe en omvej, så jeg kunne hilse på byens enlige politibetjent. Han var dog endnu dårligere til engelsk end min løbeven, og det blev kun til et par høflige hilsner ;-(
Om aftenen spiste jeg det sidste måltid samme med gruppen. Jeg havde nemlig besluttet mig for at hoppe af gruppen i Chiang Mai, når vi kom dertil dagen efter. Planen var, at jeg ville blive i Chaing Mai, nogle dage, inden jeg ville flyver til øerne i sydthailand. ;-) Sol og -strand "here i come" ;-) Jeg vidste, at det ville bliver helt sørgmodigt, at skulle sige farvel til gruppen. Jeg følte mig dog ret sikker på, at jeg nok hurtigt skulle møde nogle nye venner på de sydthailandske øer.
Mens jeg sad og skrev denne dagbog gik det op for mig, at havde mistet min fantastiske flotte ha. Jeg kunne ikke huske, hvornår jeg havde mistet den, men væk det var den :-( Carina var ellers også helt vildt med min hat J (Not)
- comments