Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 43 Bangkok.
kl. 8 ankom toget til Bangkok, og vi fik sagt farvel til dem som ikke skulle med tilbage til hotellet. Herefter kørte vi i Taxi til hotellet, hvor vi spiste morgenmad og blev indlogeret. Efter maden smed jeg mig ved poolen for at slikke sol og sove. Jeg var dog kun lige faldet i søvn, da jeg vågnede ved at det regnede helt vildt. I stedet måtte gå op på værelset, hvor jeg fik en morfar ;-)
Om eftermiddagen tog jeg sammen med Clair og Steffani ind til Koh San Road, hvor vi shoppede. Jeg kiggede dog mest, for jeg havde købt det jeg skulle købe på denne tur ;-) På et tidspunkt gik vi ind i 7-eleven for at købe noget at drikke, og mens jeg stod i kø, så jeg at Henry og Tom(to engelske fyrre fra min første tur) stod lige foran mig i køen. Det var super hyggeligt at gense dem, men desværre havde jeg ikke tid til at snakke så meget med dem, da jeg skulle være tilbage på hotellet kl. 18, hvor jeg skulle mødes med min nye gruppe. Vi fandt dog ud af at vi skulle være i Krabl på samme tid, så vi aftalte at skulle prøve at mødes der i stedet ;-) Det ville være kanon sjovt at få en sidste party aften med de to sjove fyrer.
Da jeg kom tilbage på hotellet mødte jeg min nye gruppe, som til min store skræk kun bestod af engelsktalende personer. ;-( Alle 15 var i aldersgruppen 21/35 år. Der var 2 engelske par, 2 sydafrikanske piger, som begge nu boede i Scotland, 2 scotiske fyre, en engelsk fyr, samt 4 engelske piger. Vores guide var også en pige. Hun var Thailænder, og var ca. 45 år gammel. Hun virkede bestemt ikke lige så god eller sjov, som de to første guide jeg havde haft. Sjældent havde jeg kedet mig så meget som til vores velkomst møde. Vores guide blev ved med at fortælle de samme ting igen og igen, og det meste var ting som jeg allerede havde hørt på mine to første ture. ;-(
Efter mødet tog vi ind til Koh San Road, hvor vi spiste aftensmad, og bagefter begav 8 af os ud i nattelivet, hvor vi drak spandevis af alkohol. Det var en rigtig hyggelig aften, og især de 3 piger fra min tidligere tur gav den gas. Klokken blev et godt stykke over midnat, inden vi alle tog hjem. :-) Efter denne aften var jeg sikker på, at jeg nok skulle få det sjovt sammen med denne gruppe. Min værelses kammerat virkede også rigtig sjov. Han var 25 år og fra England. (Rob). Han var helt sikkert sjovere end ham tyskeren, som jeg delte værelse med på den sidste tur. Jeg var derfor meget tilfreds, da jeg lagde mig til at sove.
- comments