Hej!

Her får I langt om længe nyt fra Mombassa Vi er nået frem til vores familie, bestående af Mama, Baba og Nanne samt to voksne børn der bor i Nairobi. Det er et fint hus i en lille landsby. Vi har for det meste både rindende vand og elektricitet. Vi har fået vores eget værelse, hvor vi har to senge (Lene og Tina må sove i ske, hehe) og to kvadratmeter gulv. Så der er lidt trængt, og vi kommer hinanden ved. Har indset at vi må leve i vores taske. Den anden danske pige vi bor sammen med, har fået eget væresle, men der er ik så meget mere plads.

Mama og Baba er rigtig søde, og passer meget på os. Baba er utrolig stolt af at han nu er far til fire danske piger mere. Dog er vi heller ik i tvivl om at det er en afrikansk familie vi bor ved. Baba er overhovedet, og laver ingenting herhjemme. Han er utrolig god til at kommendere, og har blandt andet sat os til at feje jorden. Mama arbejder som lærer på en lokal skole. Yderligere står hun for husholdningen og madlavningen, så det er hende vi hjælper i køkkenet, når vi forsøger os med swahilimadlavningen. Er rigtig hyggeligt, hun er god til at lære fra sig, men syntes dog vi er lidt langsomme. Indtil videre har vi fået meget variert mad, så som ris med sovs, fisk, blæksprutte, mandazi (morgenkage), gule bananer i kokosmælk, ugali, spaghetti og grønne bananer. Er dog begrænset med fisk og kød, så det savner vi. Men alt har kunnet spises, intet har dog endnu været dansk standart.

Dagen efter vi kom, altså torsdag, var vi med Baba på tur. Han viste os den lokale strand. Her var utrolig mange mennesker, da der var national helligdag pga. Obamas valgsejr. Vi hyggede os med de andre danskere, og Lene og Tina red sig en tur på kamelerne. Det var fedt, de var vildt store!! Og ret svære at komme op og ned fra. Samme dag fik vi også vist det store supermarked, hvor man kan få alt, så vi kommer ik til at lide nogen nød.

Lørdag havde Peter fødselsdag, så vi var derfor på en fællestur til Mombassa for at fejre ham. Her oplevede vi lidt af byen, som var temlig hektisk, og ik helt nem at finde rundt i.

Mandag startede vi så på arbejde. Vi er endt med at arbejde på en skole, og et børnehjem. Skolen arbejder vi på hver formiddag, fra 8-13. Da skolen ligger lidt væk, er vi oppe kl. 6.15, og må køre med Matatu frem og tilbage. Det er en baptistskole, som en amerikansk præst har startet. Dette betyder at gud har en STOR plads, og hver dag startes med morgenbøn. På skolen får de 150 børn, fra 3 til 12 år, mad, medicin og hvad de ellers behøver, da de allesammen kommer fra fattige familier. Vores arbejde på skolen består både i praktisk arbejde i køkkenent, og i at undervise børnene og lege med dem i pauserne. Når vi underviser har vi hver vores klasse, og da det er eksamenstid, har vi alle haft mange oppe til eksamener. Er et dejligt sted at være, der er rigtig flot, og alle er utrolig beærede over at vi vil hjælpe. Børnene er meget disciplinerede, og vi bliver bl.a. kun tiltalt som "madame".

Arbejdet på børnehjemmet begynder kl. 15. Det er det "rige" børnehjem vi tidligere har beskrevet. Her består vores arbejde i at være der for de 40 børn i alle aldre. Det er også et rigtig dejligt sted at være, og vi føler her at vi kan komme meget tættere på børnene. Er vildt fedt, børnene elsker når vi kommer, og er ik altid lige nemt at gå derfra kl. 18 når vi får fri. Efter sådan en endt arbejdsdag er vi rimelig trætte, og klokken er sjældent mere end 21 når vi ligger os under vores myggenet.

I går lørdag var store vaskedag for vi 3 mzungu-piger. Det var hårdt arbejde, især for Tina, som både fik vabler og ømme lårmuskler! Vi glæder os derfor allerede til at komme hjem til mors vaskemaskine! Ydermere måtte vi gøre det hele to gange, da vores kære Baba valgte at knække tørresnorren, lige som vi var færdige. Lørdag aften hyggede vi med de andre danskere på en beachclub.

I morges var det på med søndagstøjet, for da skulle vi i kirke ude på Gospel Centret, hvor vi arbejder. Det var en alternativ men god oplevelse! Den første time af gudstjenesten gik med sang, musik og dans, hvor folk virkelig slog sig løs, og den næste time underholdt præsten med en lang peptalk på swahili. Undervejs i forløbet skulle vi op og præsentere os selv for meningheden!

Alt for nu..

Skriver om et par uger igen.

Hold jer muntre!

Mange hilsner

Stine, Lene og Tina