Profile
Blog
Photos
Videos
Næste morgen ankom vi til Hoi An, som er kendt som Vietnams skrædderby. Det er en meget lille by, men alligevel er der omkring 200-300 skræddere! Det vil også sige, at ikke alle er lige gode og at man som mange andre steder i Asien nemt kan blive snydt. Derfor ville vi i første omgang gå lidt rundt og se nogle forskellige steder og forhøre os om priser. På hotellet fik vi en skrædderbutik som hed "Kimmy" anbefalet og vi valgte derfor at se her først. På vej derhen faldt vi dog over den første skrædder"butik" og vi tænkte vi lige ville se os lidt omkring, så vi så i nogle kataloger og på billeder. Stine blev endda kørt rundt på scooter for at finde det helt perfekte stof - dette inkluderede 3 forskellige huse (i flere etager) med stof fra gulv til loft.
Vi gik dog lidt efter, fordi vi ikke ville tage den første og bedste. Efter at have set i nogle andre butikker kunne vi også se at denne butik skilte sig ud fra de andre, da den ikke var nær så fin og flot som de andre (alle butikkerne ligner stort set hinanden, med de samme skilte osv.).
Vi ankom så til "Kimmy", som var noget helt andet - en rigtig stor og fin butik med aircondition og masser af personale til at hjælpe os. Her blev vi meget hurtigt (og lidt FOR hurtigt) hvirvlet ind i tegninger, mål, priser og stof. Inden vi gik ind havde vi besluttet ikke bare at give efter for deres pres, så efter meget besvær (de havde ligesom skilt os fra hinanden) kom vi ud af butikken igen. Ingen af os kunne lide denne butik, hvor vi var blevet presset og priserne var høje! Derudover var vi også hele tiden blevet spurgt om, hvorfra vi kendte til butikken, men dette svarede vi ikke på, da vi vidste, der var tale om kommission.
Helt forvirrede gav vi os til at spise frokost på en café. Vi havde lidt travlt, da vi skulle bestille den dag, da vi ellers ikke kunne nå at få tøjet lavet, men vi havde ingen anelse om, hvor vi skulle gøre det. Vi klikkede lidt rundt på "Tripadvisor", men heller ikke her kunne man blive helt klog på situationen. Vi besluttede at gå hen mod den første butik igen, og så på vejen se om vi fandt noget andet. Vi var inden i to andre butikker, hvoraf den ene var alt for billig (+ekspedienten var lidt dum) og den anden ikke kunne lave noget af det vi gerne ville have.
Vi kom tilbage til "Lucky Number" som butikken hed, og pigen var glad for at vi var kommet tilbage. Stine fik endnu en tur på scooter for at finde det perfekte læder, vi fik taget mål og forklaret grundigt, hvad vi ville have. Da vi gik igen var vi meget tilfredse, da vi virkelig følte at de forstod, hvad det var vi ville have. Derudover var prisen ganske fornuftig!
Stine havde også akut brug for nye sandaler - "uheldigvis"! Her så vi også på lidt forskellige muligheder, men hurtigt blev der var 2 par i ægte læder til en god pris. Her blev der også tegnet rundt om foden og målt, så man virkelig kan kalde det for skræddersyede sandaler J
Til aftensmad havde vi udset os en restaurant i guide-bogen ved navn "Mermaid Restaurant". På menu-kortet stod en del om restauranten og ejerens andre restauranter i byen og vi kunne hurtigt se, at de fleste af restauranterne i guide-bogen var ejet af denne mand! :-D
Vi fik dog fantastisk dejlig mad og gik mætte ned til floden, hvor der pga. fuldmåne (tror vi nok, da ingen rigtig kunne forklare os det) var masser af lys på og omkring land. Pludselig var der også utrolig mange mennesker og vi kunne ikke forstå, hvor de havde været hele dagen.
Vi så kung-fu-show med børn i alle aldre, der smækkede hinanden i gulvet med benene om halsen, sang på en båd på floden og et større skuespils/sang show. Inden vi tog tilbage på hotellet ville vi lige have os en cola ved flodbredden, så vi satte os på de små taburetter ved de MEGET lave borde og så ud over vandet og byen. Der var masser af skrald i vandkanten og det betød også masser af rotter (iiiv), så colaen blev hurtigt drukket og vi fortsatte.
Næste morgen havde vi nogle ærinder på posthus, ATM osv. før vi skulle prøve vores tøj for første gang og vi var meget spændte på om det passede og lignede det på billedet. Tøjet så rigtig godt ud, men det hele skulle rettes lidt til hist og her. Dette var imidlertid INTET problem stort set ligegyldigt, hvad vi sagde vi ville have lavet om, så vi gik glade derfra igen og skulle så til endnu en "fitting" om aftenen. Vi gik videre til sandalerne, som så rigtig gode ud i kvaliteten, men også skulle rettes lidt. Mens vi sad hos "sandal-damen" kom et dansk par ind og vi faldt i snak med dem. Vi talte i noget der minder om halvanden time og besluttede os for at gå videre sammen og finde et sted at spise. Vi ville rigtig gerne ind på "Mermaid" igen, da det havde været så godt dagen inden, så her endte vi igen. Efter maden var det endnu engang blevet tid til tøjprøvning og de andre var meget spændte på hvordan det hele foregik, da de kun lige havde bestilt deres tøj, så de gik med os. Tøjet var nu næsten perfekt, men stadig lidt for stramt og for løst, så endnu engang måtte vi komme til "fitting" dog først næste morgen. Sandalerne var nu også færdige og turen gik igen ned mod floden, hvor der også denne aften var festival. Vi gik lidt rundt og så os omkring før vi satte os på en café og fik shakes, is og pandekager. Her lavede Rasmus et lille stunt, da han og den danske dreng Frederik gik på toilet. Der var kun ét toilet, så Frederik satte sig ned til bordet igen, men Rasmus troede stadig han stod udenfor døren og udbrød derfor idet han gik ud: "TAAADAAA!". Den eneste der stod udenfor døren var dog kun en fremmed pige, som ikke helt vidste hvor hun skulle gøre af sig selv ved dette udbrud.
Da klokken blev 22-22.30 begyndt vi at gå hjem ad og vi fandt ud af, at vores hoteller lå næsten ved siden af hinanden. Vi brugte resten af den 22. på at Skype og se lidt TV (det er vi begyndt at savne).
I morges skulle vi så til vores sidste prøvning og alt undtagen Rasmus' skjorte var perfekt, men efter et par ganges tilretning var den også så godt som perfekt. Vi gik derfra med et jakkesæt, en skjorte, en butterfly, en buksedragt, en læderjakke og et par højtaljede bukser.
Resten af dagen gik med at kigge i de små butikker/boder og få en let frokost, før turen gik mod Hué, hvor vi nu sidder på "Google Hotel", som er overnice!
- comments