Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er vi kommet til Hué, den gamle kejserby i Vietnam, hvilket betyder, at det er blevet tid for os at være kulturelle igen, efter et par dage med shopping og afslapning i Nha Trang og Ha Noi. Dagen vi ankom til Hué, tog vi det stille og roligt. Efter at have fundet vores hotel, med hjælp fra en taxi chauffør, der viste os vej ved at køre ved siden af os hele vejen og sige hvilken retning vi skulle gå, gik vi ud for at få os en stille og rolig aftensmad på en restaurant fra Lonely Planet bogen. Efter første måltid i Hué, gik vi tilbage på Google Hotel, hvor der var gratis øl indtil kl 12, hvor vi begge nød den lokale HUDA øl. HUDA står for HUé og DAnmark, så at drikke den var næsten som at være hjemme igen. Navnet skyldtes, at øllen produceres af et Carlsberg søsterselskab.
Efter den fremragende øl, gik vi i seng, eller det vil sige vi satte os til at se "An idiot abroad". Klokken blev derfor lidt mange før vi endelig faldt i søvn, også fordi vi klokken 12 besluttede os for at det da var et godt tidspunkt at indvie det brætspil, som Rasmus havde haft i sin taske lige siden vi tog fra Danmark… Bedre sent end aldrig.
Næste morgen fik vi lækker gratis morgenmad, inden vi gik ud for at finde bushovedkontoret for at booke natbus til næste dag. Det lå inde i en skummelgyde, så vi skyndte os ind og ud. Da det var ude af verden var det endelig blevet tid til at være kultureelle.
Fordi Hué er en gammel kejserby, ligger der i hjertet af byen en gammel bydel, der bl.a. indeholder "den forbudte by", kejserlige haver og søer, templer osv osv. Derudover ligger der spredt omkring Hué by en masse kæmpe kejsergrave, hvor forskellige kejsere har sikret sig selv et eftermæle ved at bygge (vi siger det lige igen) KÆMPE grave til dem selv. Alt dette ville vi gerne se, så derfor købte vi to scooterbanditter til at køre os rundt mellem de forskellige steder, da nogle af gravene ligger 15 km fra bycentrum. Dette resulterede i en hektisk køretur rundt i Hué, hvor vi bag på hver vores scooter, oplevede byen og de omkringliggende grønne bakker på den bedst tænkelige måde!
De første tre stop var de store kejsergrave, som alle var meget sjove at gå rundt i. Gravkomplekserne lå totalt uforstyrret mellem træer, kunstige søer og livagtige statuer. Man kunne derfor gå og nyde de flotte bygninger, mens der var cikadesang og fuglefløjt omkring en.
Gravene afstedkom dog et lille problem. For at komme ind, skulle man hvert sted betale 80.000 dong, hvilket betød at vi allerede efter første grav var løbet tør for kontanter. Vi var derfor nødt til at låne penge af vores chauffører, hvilket var lidt kikset. Heldigvis var det ikke noget problem! :D På trods af at gravene var en fascinerende oplevelse, var Vi dog enige om, at det sjoveste var at race rundt mellem gravene på vores scooter!
Efter gravene fik vi hævet penge så vi tilbagebetalte de lånte penge. Herefter tog vi ud til thien mu pagoda, som er et højt tårn i kinesisk stil. Tårnet lå ud til floden, der løber igennem Hué, og det er kendt som en af Vietnams mest bemærkelsesværdige bygninger. Vi var dog mest overraskede over størrelsen. Vi havde forventet noget enormt, men det var kun 21 meter højt. Det var dog utrolig flot, og placeringen ved floden fik det til at være en meget fin oplevelse, selv om vi skyndte os lidt hurtigt igennem, da vi var ved at være sultne. Vores motodrivers tog os hen til et lille gadekøkken, hvor vi fik (gæt engang) nudler igen igen. Det smager dog udmærket, så vi klager ikke, det bliver bare lidt ensformigt.
Med mad i maven, blev vi kørt de sidste 500 m hen til den gamle bydel, hvor vi sagde farvel til vores chauffører. Nu skulle den gamle kejserby for alvor udforskes. Det viste sig dog at være et støre projekt, det var nemlig et kæmpe område, og uden et ordenligt kort, hvor det svært at finde rundt i labyrinten af templer, paladser, haver og søer. Med hjælp fra en is kom vi dog igennem det J Det var fasinerende at se hvordan en kejserfamilie havde indrettet sig, med paladser til kejserens mor, en mini by (den forbydte by) hvor kun kejseren og eunukker havde adgang, kæmpe haver hvor kejserbørnene blev undervist, osv osv. Området er dog imidlertid blevet bombet sønder og sammen under Vietnamkrigen af Amerikanerne, så der var utrolig meget genopbygning i gang. Heldigvis betød dette, at de renoverede områder fremstod præcis som da kejseren selv boede der. Efter at have trasket rundt i den gamle by et par timer, var vi godt kogte, så vi vendte tilbage til vores hotel for at blive kølet lidt ned af vores A/C. Her benyttede Stine sig af nettet til at finde en Italiensk restaurant, og derfor fik vi for første gang på vores tur pizza til aftensmad. Vi savner lidt det italienske køkken.
Vi er dog ikke gået helt kold i det asiatiske endnu, derfor tog vi senere på aftenen på natmarked. Der var ikke mange turister, og vi blev fotograferet og der blev kigget langt efter de to lyshårede kæmper. Det er virkelig sjovt at være genstand for sådan en opmærksomhed, mest fordi vi synes de er hyle sjove at se på, når de prøver at skjule deres interesse.
Det er dog for det meste en masse ubrugelige dingenoter der er på disse markeder, så vi fik ikke købt noget, kun en lækker mango og papaya shake, hvilke må karakteriseres som turens bedste hidtil!
Næste morgen sov vi længe, da vi ikke havde nogle planer. Da vi endelig kom ud af fjerene (man behøves først tjekke ud kl. 12) opdagede vi at det regnede, og der var derfor ikke ligefrem lagt op til byvandring. Vi gik derfor på indendørs marked, som vi havde fået anbefalet af danskerne i Hoi An. Det var kæmpestort, og var mest af alt en kæmpelabyrint bestående af hatte, tasker, sko, silke, tørklæder og ALT hvad ganen kunne begære (i mere eller mindre frisk tilstand…) Luftfugtigheden var dog enorm, så vi kunne nærmest ikke holde ud at være derinde, så det varede ikke længe for vi hoppede ud igen. PÅ vejen ud, ledte vi efter et Vietnamesisk flag vi kunne sy på vores taske, hvilke resulterede i at en dame var sekunder fra at klippe et flag af sin egen kasket i håb om at vi ville have det. Vi skyndte os at løbe væk, inden hun kom for godt i gang.
Vi skulle med bussen kl 17, så vi spiste tidlig aftensmad hvilket bestod af sushi på den lokale sushi bar. Indretningen var spot on, men sushien haltede noget i forhold til den i Nha Trang.
Endelig blev klokken 17, efter en lang dag hvor vi ikke havde lavet så meget, og vores pickup kom. Pickuppen viste sig at være en dame, der fulgte os de 50 m over vejen, for derefter at føre os 50 m tilbage overvejen, fordi nu kom bussen der, alt i mens hun insisterede på at vi satte os ned i de 10 sekunders pauser vi fik inden vi skulle flytte os igen. Vi kom dog med bussen, og fik denne gang plads helt bagerst, hvilket betød der ikke var helt så meget benplads. Dert blev ikke bedre, da vi efter bussen aftensmadsstop fik selskab af en backpacker der havde røget sig høj, og som derfor møvede noget rundt. Lidt fik vi dog sovet på den 15 timer lange tur til Hanoi, selv om vi flere gange blev slynget op i loftet pga. den dårlige vej.
- comments