Profile
Blog
Photos
Videos
Så det blevet tid til endnu et blogindlæg, og denne gang vil vi gøre vores bedste, for at holde længden af dette nede!
Vi er nu kommet til Noosa, som ligger 3,5 time i bus nord for nord for Brisbane, men før vi tager hul på Noosa, er her et lille tilbageblik på sidste dag i Brisbane - Altså dagen efter Rasmus dag, som vi har døbt den.
Efter endnu en gang gratis morgenmad på vores hostel bestående af toastbrød og cornflakes (i øvrigt dejlig variation fra havregrøden), gik vi igen ned i Queens Street Mall. Denne gang var formålet dog ikke at shoppe badebukser, men at melde os til en gratis guidet vandretur rundt i byen, ligesom vi havde gjort i Sydney. Turen begyndte dog først kl. 12.00 så der blev kigget lidt på badebukser igen, mens Stine fik taget en alarm af en blazer hun havde købt i Sydney.
Kl 12 begyndte turen, og vi kunne rimelig hurtigt fornemme, at denne tur nok ikke var nær så spændende som den vi havde været på i Sydney. Guiden var en sød ældre dame, der gik meget op i årstal. Det kombineret med at hun konstant lagde lange kunstpauser ind i sine sætninger gjorde at vi allerede efter første stop på ruten kiggede på hinanden, klar over at det ville blive en lang tur… Det blev det, men på trods af de lange kunstpauser og årstal, var det alligevel interessant at høre om hvordan Brisbane var opstået. Vi har nemlig erfaret at Lonely Planet guidebogen ikke er så historiebevist, så man ender hurtigt med bare at gå rundt fra "sight" til "sight" uden at kunne koble tingene sammen. Det hjalp den ældre dames historier og anekdoter os med, men da hun næsten 2 timer senere endelig var færdig med turen, var vi nu alligevel ret glade for at slippe.
Godt ørre i hovederne spiste vi vores medbragte madpakker i universitetsparken, inden vi krydsede Brisbane river endnu engang for at komme over til South Bank igen. Denne gang havde vi badetøj med, så vi rigtig kunne prøve "bystranden", men vi var åbenbart mere trætte end vi lige havde regnet med, for en to tre, så faldt vi i søvn inden vi overhovedet havde fået badetøj på. Da vi vågnede igen var solen gået om bag skyerne, og det var blevet lidt småkoldt (og sent på dagen), så vi besluttede os for at tage hjemad til hostellet. På vejen hjem slog vi dog lige et smut forbi et af Brisbanes "farmers market", hvor vi købte friske champignoner, chili (ikke de stærke) og lækker frugt til aftensmaden.
Hjemme på hostellet var der gratis ris, og med lidt kylling fik vi fremtryllet en lækker risret, som må siges at være en kærkommen supplement til vores pastadiæt.
Efter aftensmaden, ville vi have et sidste kig på Brisbane, så vi hoppede endnu engang på den lille røde gratis færge "CityHopper" og så dermed Brisbanes skyline fra floden bynight. Vi blev sat i land på South Bank, var vi tog nogle lækre billeder, med lang lukketid på kameraret. Vi følte os som rigtige fotografer, selv om der stod mange rundt omkring med stativer og kæmpelinser der tog billeder af det samme som os. For en blev det åbenbart for meget at vi stod og klovnede rundt med vores "lille kamera", så han tilbød at tage billeder for os. Det takkede vi ja til, og overlod derfor kameraet i hans varetægt, hvor det vist må siges at være kommet i hænderne på en ekspert! Lyn hurtigt havde han ændret lidt på alt hvad der kunne ændres på, og vi fik taget nogle rigtig flotte billeder + vi fik en lynguide i hvordan man bruger et kamera. Med de lækre billeder i kassen gik vi tilfredse hjem, og kig tidligt i seng, for dagen efter skulle vi allerede tage bussen kl. 7.00, og for at komme hen til busstationen skulle vi tage tog, så vi skulle allerede op kl. 5.00.
Det kom vi også, faktisk var vi allerede oppe tidligere, da nogle fra vores værelse kom hjem fra en bytur hen mod halv 5, og lidt glemte at de ikke havde et privat værelse, men faktisk boede sammen med 8 andre…
Op kom vi altså, og vi kom også på det rigtige tog, så kl. 7.00 da bussen kørte, var vi med!
Kl. 11 var vi installeret på hostellet, og efter vi havde spist frokost, tog vi på stranden, for at få os lidt tiltrængt kulør, hvilket må siges at være lykkedes nu! Juhu!
På standen fik vi også en lækker is, så på trods den lidt spøjse start på dagen, har dagen i dag faktisk været ganske udmærket, hvis vi selv skal sige det! Især fordi vi også i dag har købt billet til Australian Zoo, som vi skal i i morgen, hvor vi skal se krokodiller blive fodret, forhåbentligvis selv stå med en i hænderne, fodre elefanter og meget mere!
Det var alt fra Noosa for denne gang
- comments
Jakob Det er dejligt at høre, at solen ikke driller hele tiden! Men på næste blog må vi altså have et billede af de nye badebukser - se så at få dem købt!
Annette Hildebrandt Ja, strandløven må gerne posere lidt foran det fine kamera! Smil ... K.h. Hilde
Farfar, Erik Kyndal Kære Rasmus og Stine! Tak for jeres kort fra Franz Josf-gletcheren, som jeg fik idag (13.5)! Tak, det går nu meget bedre med helbredet, selv om jeg først nu kan begynde den officielle genoptræning. Var med til Veronicas konfirmation. Det er meget spændende at læse om jeres tur og se de mange flotte billeder! TAK for dem!! Kærlig hilsen FARFAR