Så er hverdagen begyndt på kontoret i Kathmandu, efter at have rejst rundt et par måneder begynder arbejdet så!

Denne beretning bliver godt nok lang, så det kan godt være I skal bide den over, og læse noget af den senereJ

Først lidt om mit 10 dages trek, herefter om min tur til Chitwan og Pokhara!

Det er nu to dage siden jeg kom tilbage fra 10 dages trekking i Himalaya… en helt fantastisk oplevelse, men også mit livs fysiske udfordring!!! Vi vandrede 4-6timer dagligt, på dag 8 dog 9,5 timer. Men det var egentlig ikke vandringen der var så slem… Men det at luften er så tynd, og da vi var over de 4000m over vandets overflade, er der kun 60% af den ilt i luften, som der er ved havets overflade. Herudover kommer at du er ude i naturen 10 dage i træk, med alt hvad dertil hører. De første par dage vandrede vi opad i 30 graders varme, jo længere vi kom op blev det køligere.. og over de 3000m ca føltes det som om det var 20 grader når solen var fremme og 5 når der kom en sky for. Det begyndte også at være frostvejr om natten og om morgenen når vi sad og spiste morgenmad. Vi kunne hælde vand ud på jorden, og 10min efter var det blevet til is… Vi frøs rigtig meget over de 3000m, og kunne ikke rigtig sove om natten, både fordi vi ikke fik nok ilt, så man vågnede flere gange, og selvfølgelig pga. kulden. Ja og maden var ikke noget at råbe hurra for! Den blev værre og værre… De samme kartofler marineret i karry som vi egentlig synes var lækre nok i starten, var vi ved at brække os over til sidst, efter at spise dem nærmest hver dag, morgen, middag og aften…. Ikke rigtig noget kød, lidt tun engang imellem, og en ulækker bøffelspegepølse… For at give et eksempel på en af vores mærkeligste måltider, så fik vi en aften, lidt tun, bønner og gullerødder marineret i peanutbutter…ADRRR og chokeladeruller (dej med chokolade der er rullet som en snegl) Så mærkelig sammensætning!! Den sidste dag fik vi bla bare dampet dej med de berømte karry kartofler. Den ene nat drømte jeg om kæmpe æbler og jordbær.. og jeg vågnede lige da jeg skulle til at spise dem… øvJ

Godt jeg havde 1,5 kg kiks, chokolade og karameller med:o)

Da vi kom til Bairav Kunda lake i ca 4300 højdemeter (efter at have gået og følt sig lidt småfuld-svimmel hele turen pga iltmangel), blev det snestorm, så det var super heldigt at vi oplevede sneen:o) Og søen var frossen, så bærerne og guiderne var ude og skøjte. Vi holdte os på bredden, og spillede curling med klippestenJ Morgenen efter var det så tid til at bestige toppen, 4600m ca. Vi stod op kl 4.45, og 4 ud af os 5 var friske og begav os ud i mørket, med den fantastiske stjernehimmel… turen til toppen (4600m) tog ca 2 timer. Det blev hurtigt lyst og fik den smukke solopgang at se på turen op… Men for pokker hvor var det sindsygt hårdt!!! Især de sidste 20 skridt var ved at tage modet fra mig…. Men vi kom til toppen og fik lagt vores sten i bunken, som viste at vi havde været der. En super udsigt havde vi i det klare vejr. 4 sneklædte bjergkæder kunne vi se derfra, bla de Tibetanske bjergtinder.

Turen tilbage til lejren tog mig en times tid…. Jeg nød det virkelig… Det var så flot solskin og føltes dejligt lunt! Og så var det jo bare så fantastisk smukt! Vi fik noget nuddelsuppe til morgenmad i lejren, og herefter gik vi ellers ned og ned og ned i 6 timer… til 2500højdemeter. Det var klart min værste dag… den hårde tur om morgenen, og så at gå nedad… Mine ben var virkelig som gele de sidste par timer! Og jeg måtte også komme med nogle vredesudbrud et par gange pga den magtesløshed man følte ved ikke at være i stand til at styre sine ben! Det er helt utroligt jeg ikke er vredet om og har forstuvet foden, for hold op nogle dumme trin jeg tog en gang imellem… takket være mine fantastiske stive vandrestøvler skete der ikke noget!

Men alt i alt har det været en fantastisk oplevelse… Naturen var så varierende, startede med bjerge der var dyrket i terrasser, og langsomt bevægede vi os tættere og tættere på de snedækkede bjergtinder, for på dag 7 og 8 at komme til at gå midt i dem! Undervejs gik vi igennem skove af rhododendron TRÆER det var desværre ikke dem alle der var sprunget ud… Men en meget smuk mørkerød art var sprunget ud… Og det var så vildt at se hvordan de træer blomstrede. Også kæmpe Tulipantræer blomstrede! De første par dage camperede vi i landsbyer, og var ligeså meget underholdning for befolkningen, som de var for os!! På vejen ned igen var der de mest vidunderlige bjergudsigter, og vi gik igennem en masse mindre Sherpa landsbyer. Vi så hvordan børnene blev undervist i skolegården, bønderne pløjede markerne med okser, kvinder vaskede tøj ved landsbyens vandhane osv osv. Og store ørne så vi flere gange!

Jeg har fået taget nogle fantastiske billeder her i Nepal synes jeg selv, og håber I derhjemme vil nyde dem ligeså meget som jeg selv gørJ Jeg får lagt dem ud inden længe!

Jeg var en tur i Chitwan og Phokara inden mit 10dages trek, her kommer lidt derfra.

Chitwan var et helt fantastisk sted! Turen derned til i bil var super flot! Startede med at køre i bjergene, som virkelig nærmest pludselig bare stopper… og så er det bare fladt! Helt fladt… Og man ser landsbyer med den etniske gruppe Tharu folket, som lever i lerhuse. Helt anderledes end dem man ser leve i bjergene!

I chitwan boede jeg på parkland ressort, lige uden for parken. Den første dag gik jeg en tur rundt i landsbyen med en guide. Allerede der fik jeg en forsmag på det fantastiske fugleliv der er i området! På dag to startede jeg med en kanotur på floden i en udhulet træstamme fra morgenstunden. Det var så fantastisk dejligt… Jeg så en del fugle, bla to slags isfugle, påfugle nogle der hedder Bee eaters på engelsk, kender ikke deres danske navn.. men nogle små meget farvestrålende fugle. Ja og så var der to slags krokodiller, den ene slags havde et langt smalt "næb" den anden lignede en normal krokodille. De lå stille og roligt på bredden eller i vandoverfladen og varmede sig. Herefter var jeg på gåtur i skoven, her mødte jeg allerede det første næsehorn. Vi gik i udkanten af skoven, på en forhøjning ud til et græsområde med ca 2 meter højt tørt græs. Og derude stod det så næsehornet… Det rørte slet ikke på sig det første stykke tid, det vippede kun lige med hovedet en gang når en krage landede på det… Min guide bad mig om at sætte mig op i et træ, og så gik han ud i græsset for at få det til at bevæge sig… han synes det var lidt for farligt hvis jeg gik med ud til det, da der ingen steder var at gemme sig hvis det gik til angreb. Jeg må sige at jeg havde heller ikke specielt med lyst til at gå derud… Havde det nu været B. S. Christiansen og hans gevær jeg havde med, så var jeg helt sikkert gået, men den lille mand og den slatne pind han havde fundet, det havde jeg ikke lige lyst tilJ Men efter en halv times tid begyndte den da at bevæge sig, og den kom ud i en lysning ca 100m fra det træ jeg sad i, så jeg rigtig kunne se det. På gåturen så jeg også nogle hjorte (spotted dear på engelsk).

To andre som jeg fulgtes med på jeepsafari senere på dagen, fortalte at de var kommet gående i skoven, og deres guide pludselig stod stille og havde hørt noget, som de slet ikke selv havde hørt… Og pludselig rejste der sig en bjørn (sloth bear) op på bagbenene og brølede 4 meter fra dem. Den havde siddet og gravet i et termitbo da den blev forstyrret af dem. Manden nåede kun lige at tage et billede af sin egen fod og så var det ellers om at spæne væk derfra i en fart. De skulle have nogle enormt lange skarpe kløer på poterne. Sikke en oplevelse!

Om eftermiddagen var jeg på jeep safari. Kørte rundt 5 timer i skoven. Der så vi 2 hjorte arter (spotted dear og barking dear), en sort lille katte art der sad i et træ, langur aber, et desmerdyr, en masse fugle bla storke og nogle kaldt slangefugle og igen krokodiller.

Morgenen efter var jeg ude på elefant ryg, der så jeg så mit andet næsehorn. Det lå og badede i en lille mudderpøl, og det blev bare liggende, det rejste sig lige op, men lagde sig bare igen. Lidt vildt at sidde på en elefant 3 meter fra et næsehornJ Desværre var jeg så uheldig at få to tæger på mig… Den ene sad på min hals, den opdagede jeg da sad og spiste aftensmad i pokhara, jeg sad og pillede ved den, og pludselig faldt den af og det viste sig at være en tæge. Den anden opdagede jeg først tre dage efter, den sad på mit ben og havde allerede fået lidt størrelse…ADRRR.. Jeg gik lidt i panik, for det plejer jo bare at være kattene der får de ulækre skabninger, og pludselig sad den der med hovedet godt begravet i mit lår! Jeg ringede til mor, og vi fandt i fællesskab ud af at jeg skulle putte neglelak på den og prøve at få den af dagen efter… Det var godt nok ulækkert at sove og vide man havde den siddende… Og jeg drømte også om den! Heldigvis lykkedes det som planlagt, bare at hive den af sammen med neglelakken næste morgen, og hovedet kom med og det heleJ

I Pokhara blev jeg taget venligt imod ef Magnus, som ejer Hotel Hayat, som jysk bla bruger i Pokhara. Han tog mig rundt bag på sin motorcykel i Pokhara by og omegn. Det var en super dejlig måde at komme rundt på… Men måske ikke den sikreste…hehe Jeg har siddet mere bag på motorcykel hernede end jeg har gjort hele mit liv… både i Pokhara, Chitwan og Kathmandu. Pokhara var super hyggeligt og jeg var oppe på et bjerg og se solopgangen farve tinderne på Annapurna bjergene. Ja og så var jeg ude og flyve med faldskærm..eller paraglideJ Det var virkelig sjovt, jeg var en smule nervøs, men det er det smukkeste sted i verden og paraglide så jeg måtte jo prøve… På vejen op af bjerget nåede jeg at komme til at tænke på hvordan det kunne gå galt hvis fx en ørn fløj ind i snorene… Men da jeg først stod på toppen og fik udstyret på nåede jeg slet ikke at tænke på om jeg havde lyst til det. Guiden gav mig selerne på og sagde, når jeg siger til skal du gå et par skridt baglæns, og derefter bare løbe fremad.. og ja det næste øjeblik var faldskærmen på vej op og jeg løb et par skridt indtil jorden bare forsvandt under mine fødder… Mega mærkeligt oplevelse… Og så fløj vi ellers rundt der i 45 min næsten helt ned til trætoppene, og op igen… utroligt som han kunne styre den! Jeg fik det en smule dårligt (kvalme) da han fangede opvindende og vi fløj højere og højere op i cirkler… det var som om det sug i maven det gav når man blev båret opad det satte sig direkte som kvalme… fuldstændig som jeg kan få det af forlystelserne i tivoli. Men det var super sjovt at prøve at flyveJ

Nu må det være nok for nu… det var en ordentlig smørre! Håber I derhjemme får noget ud af detJ