Torsdag efter vi har taget afsked med Pernille tager den første af pige bilerne af sted på Road trip. Allerede her begynder der at føles lidt tomt på Pinewood på trods af det faktisk kun er syv personer som er taget af sted. Efter de er taget af sted begiver jeg mig i kast med at pakke min rygsæk til at skulle være væk i en uge sammen med 4-5 andre fra holdet. Om aftenen hygger vi med et par øl i Q-huset (mit hus) hvorefter vi vælger at tage en tur i byen. For nogle ender denne tur ret sent og for nogle af os andre fornuftige, tager vi tidligt hjem. Fradag morgen ved en 7 tiden ringer mit ur, og det er blevet tid til at stå op og få pakket bilen og bare komme derud af. Vi er fire tøser, som skal køre i det Blå lyn, som vi har døbt vores bil. Ved en otte tiden sætter vi kurs mod Te Anau hvor det i starten var meningen vi skulle have overnattet. Men vi bliver enige om at vi faktisk godt kan komme et pænt stykke længere ned. Så her holder vi bare et stop hvor vi lige får købt lidt mad og snacks ind til bilen. Vi er utrolig heldige med vejret den første dag og vi kører igennem det flotteste område hele vejen. I starten regner vi med at vi bare kører på nogle hovedveje ned af mod Bluff, men senere finder vi ud af at vi faktisk kører på Southen Sceninc Route. Efter Te Anau stopper vi i "byen" Manapouri hvor vi går ned til en lille strand hvor vi tager en masse flotte billeder af udsigten m.m. Da vi er færdige her kører vi videre og opdager et skilt hvor der står Rakatu Wetlands, vi ved egentlig ikke rigtig hvad det er, men Bettina siger skal vi ikke bare køre derned, vi kan jo altid vende om igen. Så vi begiver os derned og finder ud af at man faktisk kan gå en masse ture på henholdsvis 10 minutter og helt op til en time. Så her bruger vi en masse tid inden vi igen kører videre. På vejen videre mod Tuatapere stopper vi ind ved Clifden Suspension Bridge, som blev åbnet i 1899. Herefter stopper vi ved Clifden Caves. Her bevæger vi os lidt usikre ind i grotten uden rigtig at vide hvad derinde og det eneste lys vi har er fra en af vores mobiltelefoner. Vi når ikke så langt ind før vi beslutter os for at vende om igen. Da vi kommer ud finder vi ud af at der ikke meget længere fremme faktisk havde været en udgang, som man kunne have gået hen til. Hvis man havde det rigtig udstyr ville man også kunne have gået en længere tur i grotterne på entimes tid hvor man ville skulle have været kravlet 7 meter ned af m.m. Da vi kommer til Tuatapere møder vi simpelthen den anden 8 personers pige bil (telt pigerne), som er kørt samme dag som os. Da den campingplads de skulle have boet på et lukket er de endt med at bo det samme sted som os. Godt nok bor vi inde på hostlet, mens de camperer udenfor. I Tuatapere går vi en lille tur igennem noget skov lignende noget inden vi går forholdstvist tidligt i seng. Dagen efter ringer vores ure allerede halv seks. Dette skyldes at vi gerne vil nå at se en masse inden vi skal være ved vores færge i Bluff klokken elve. På vejen derned af stopper vi ved McCracken's Rest, som er et udsigtspunkt, hvorfra man kan være heldige at se delefiner. Næste stop er Monkey Island også kaldet Te Puka a Takitimu. Dette er en lille ø ude i vandet som Maorierne har brugt til at spotte hvaler fra. Shane, som er den guide vi har benyttet utrolig meget i Queenstown har sagt at man simpelthen bare skulle se Colac Bay/Oraka, så her tager vi selvfølgelig også lige et smut forbi, dog synes vi ikke rigtig at her er så interessant, så vi tager hurtigt videre igen. Da der kun ligger en meget lille Four Square på Stewart Island stopper vi lige ind i Invarcargill og køber stort ind til de næste to dage. Herefter går turen mod Bluff hvorfra der venter en times sejltur over til Stewart Island. Vi ved egentlig ikke rigtig hvad vi har forventet os, men da vi kommer derover finder vi ud af at der faktisk ikke rigtig er så meget at lave hvis man ikke tager ud på nogen længere vandreture. Men vi er stadig alle ved godt mod og vi får den første dag til at gå med en længere gåtur ud til et fyrtårn. Dagen efter har vi bestilt en vandtaxa ud til Ulva Island hvor der skulle være et helt fantastisk fugleliv. Dog er vi i den situation at der denne dag er kommet et stort krydstogtskib til Stewart Island, så der er rigtig mange mennesker ude på Ulva Island samtidig med os. Da vi kommer derud er teltpigerne på vej hjem der fra, og de havde egentlig ikke rigtig været så begejstrede for det. Men vi har smurt nogle lækre madpakker, så vi skal da nok få 4 timer til at gåderude, hvilket vi også gør uden nogle problemer. Da vi kommer tilbage til vores hostel på Stewart Island er den anden pige bil nu kommet hertil, så dem hygger vi lidt med inden vi går i seng. Om mandagen og efter ca. to dage på Stewart Island står vi endnu en gang op ved en seks tiden, så vi kan nå færgen tilbage mod Bluff ved en otte tiden. I Bluff holder vores bil og venter på os. På Stewart Island har vi været uden forbindelse på vores mobiler, så nogle ser frem til igen at kunne skrive, men dette må vi hurtigt droppe igen, men mere om det længere nede.

Fra Bluff af begiver vi os nu mod Invercargill igen for at købe stort ind til de næste to dage i Catlins området, da det heller ikke her er muligt at købe ind. Da vi har købt ind begiver vi os mod Catlins og det hostel/hus vi har booket ved Curio Bay. På vejen stopper vi ved Waipapa Point hvor der ligger e fyrtårn. Her møder vi simpelthen drengene, dog skal de til at videre da vi kommer. Vi nyder selv her det gode vejr med en gåtur på stranden hvor der ligger en 5 sæler. Da vi så kommer tilbage til bilen har drengene selvfølgelig været på spil. De har med chokoladekiks lavet en smiley på vores forrude og skrevet "Vi ses" på bagruden. Herudover har de hældt juice udover alle håndtagene samt ruden, så alt dette skal vi have fjernet inden vi kan komme videre. Næste stop på ruten er Slope Point, som er det sydligste punkt på sydøen. Efterfølgende køer vi hen til der hvor vi skal bo i to dage. Dette viser sig at være et lille hus lige ned til stranden, hvilket var utrolig fantastisk, det kan slet ikke beskrives med ord. Da vi har fået pakket alt maden ud går turen nu mod Balclutha hvor vi skal hente Molise, som har haft nogle dage i Dunedin for sig selv. Dog har vi siden klokken halv et ikke haft noget signal på vores mobiler, så vi har ikke kunnet være i kontakt med hinanden. Bettina var helt overbevist om at vi skulle hente hende klokken halv fem, og vi når først frem til hende klokken seks, da det tager omkring halvanden time at køre fra Curio Bay og til Balclutha. Da vi kommer frem viser det sig at Molise rent faktisk har siddet og ventet på os siden halv fire. Men sådan er det jo med spontane Road trips. Hun er heldigvis stadig ved godt mod og så er det heldigt at vi har planlagt en Valentines middag når vi kommer tilbage til huset.

Tirsdag har vi en helt dag til at opleve alt det der er i Catlins området. Endnu en dag står vi tidligt op, og her ser vi den flotteste solopgang mens vi sidder inde i vores hus og spiser morgenmad. I dag er første stop McLean Falls. På hele denne dag får vi set tre vandfald som er McLean Falls, Matai Falls og Purakaunui Falls. Herudover stoppede vi også ved Lake Wilkie, som er en lille gåtur nede ved en sø. Da det var blevet tid til frokost stoppede vi ind ved et udsigtspunkt, hvor vi kunne nyde den flotte udsigt mens vi spiste vores medbragte madpakker. Senere på dagen stopper vi ind i Owaka, som er den eneste by hvor det er muligt at få tanket bilen. Mens vi står og tanker kan vi se drengene og teltpigerne ovre på den anden side. Så efter vi har tanket kører vi da lige over og snakker med dem. Her viser det sig at drengene også har smurt de andre pigers bil ind i masse forskellige ting. Pigerne for heldigvis givet tilbage med olie og havregryn inden de køre. Herefter er vores næste stop Cannibal Bay hvor vi bruger rigtig meget tid, da det simpelthen er sådan en flot og hyggelig strand, samt vi skal have tiden til at gå inden vi kører mod Cathedral Caves, som først åbner klokken fem på grund af tidevandet. Cathedral Caves er vores næstsidste stop denne dag, dette er nogle utrolig store grotter, som ligger nede på stranden, det var helt fantastisk at se hvad naturen egentlig er i stand til at skabe. Da vi kommer op derfra er pigerne og drengene nået dertil. Da de er smuttet ned mod stranden giver Molise og jeg drengene tilbage med bananer og uspiste madpakker. Inden turen kan gå helt hjem tager vi ud til Tumu and Porpoise Bay hvor vi formår at se 12 pingviner, som kommer op på land for at overnatte. Det var simpelthen sådan en fantastisk oplevelse at se pingvinerne komme op fra havet og begive sig op mod buskene, hvor de overnatter.

Onsdag er det så blevet tid til at begiver sig mod Dunedin. Da vi stadig mangler at se nogle ting i Catlins er vi stået tidligt op, så vi kan se disse på vejen. Her stopper vi fx ind ved Jack's Blowhole, Tunnel Hill og Nugget Point. Ved Nugget Point ser vi også ufattelig mange sæler, samt vi spiser her vores medbragte mad. Ved en seks tiden når vi endelig til Dunedin hvor vi bor på hostel med alle de andre tøser, mens drengene og Lisbeth bor på et andet. Klokken otte har vi bestil bor på en restaurant hvor vi alle spise sammen inden vi går i byen for at fejre Mathilde M. og Christian, som har haft fødselsdag undervejs på vores Road trip. De fire andre tøser er gået tidligt hjem, og da jeg så kommer hjem virker min kode til døren ikke, så jeg bliver nødt til at gå op af brandtrappen og banke på vinduet, så jeg kan komme ind på vores værelse.

Det er helt utroligt så hurtigt tiden er gået og at det pludselig er blevet torsdag. Inden vi tager fra Dunedin tager vi hen på Cadbury World chocolate factory hvor vi kommer på en rundtur hvor vi ser et chokoladevandfald med et ton chokolade, samt får en masse vareprøver undervejs. Herefter shopper vi lidt i byen inden vi kører mod Moeraki, hvor der ligger en masse runde sten på stranden. Ingen ved rigtig hvor de kommer fra, så dette er også en stor turistattraktion hernede. Da klokken er blevet omkring en seks stykker om aftenen og vi stadig har tre timers kørsel mod Queenstown begiver vi os nu hjem af. Dog er vi i den situation at vores tank begynder at lyse, så vi må stoppe i ingen mands land, hvor vi går ind på hotel, hvor ejeren heldigvis kan ringe efter en, som kan åbne den tank, som ligger lige overfor. Da vi nu har fået lidt mere benzin på kan vi endelig komme hjem. Og som en perfekt afslutning på et fantastisk Road trip runder vi lige Fergburger inden vi kører på til Pinewood. Vi skal jo lige nå at nyde et par Fergburgere mere inden vi forlader Queenstown på søndag.