Saa kom jeg endelig herind igen. Tiden flyver simpelthen bare afsted, naar der konstant er noget at lave, samt man er sammen med saadan nogle fantastiske mennesker. Ja hvad har jeg saa lavet siden sidst. I fredags begav Amanda og jeg os endnu en gang ud paa vores egene eventyr. Denne gange stod den paa Canyon swing :) Vi glaede os begge utrolig meget og begav os lystigt afsted. Inden man kan komme ud skal man vejes. Normalt plejer man at faa skrevet sin vaegt paa haanden med store roede fede bogstaver, men naah nej denne gang fik vi en fin lille tegning i stedet. Jeg fik en utrolig fin sommerfugl, mens Amanda fik sig en snegl. Ingen af os forstod rigtig hvordan disse tegninger kunne symbolisere vores vaegt. Men jeg vaelger at tolke det som om at jeg maa vaere utrolig laet naar jeg er blevet til en sommerfugl :P

Da vi kommer derud spoerger ham som har koert os derud om vi er bange eller nervoese, men det siger vi da at vi ikke er nu hvor vi jo har proevet den hoejste bungy paa NZ. Saa han begynder at joke med os, og siger de ikke er professionelle for at goere os nervoese, men vi vaelger bare at grine ad det. Men hvad vi ikke ved er, at han faktisk er en af dem, som staar derude naar vi skal hoppe, saa det er nu alt det sjove begynder. Inden vi tog afsted havde vi aftalt at vi skulle springe hver for sig og egentlig kun skulle proeve edet en gang, men disse planer blev hurtigt aendret da vi kom derud. Saa efter de andre, som ogsaa var afsted havde sprunget valgte vi at lave et tandemspring hvor vi hang med hovedet ned af og benene oppe i vejret. Mens vi staar og bliver klar til at skulle ud kommer ham fra bilen og skupper til os for at goere os bange osv. Maa aerligtalt indroemme at der begyndte man at blive lidt nervoes selvom et frit fald paa 60 meter jo ikke er noget i forhold til det paa 134 meter vi allerede havde klaret. Da vi haenger udeovre "kloevften" begynder vi at blive lidt bange. Det var virkelig skraemmende bare at haenge der med hovedet ned af og kunne se jorden flere meter under os. Vi naar egentlig ikke rigtig at taenke saa meget over det foer de loesner os og vi er paa vej ned af. Det var simpelthem saadan en syret oplevese. Saa da vi kommer op igen er vi begge fast besluttede paa at det skulle vi da lige proeve igen, dog hver for sig denne gang.

Her var det meningen at vi begge skulle have staaet med ryggen til og vaeltet os bagover, men da jeg simpelthen havde faaet saa ondt i maven af det andet, at jeg ikke kunne straekke mig ud, valgte jeg i stedet at sidde i en havestol og tippe bagover. Her jokede de to sindsygt meget med mig, for her begyndte jeg serioest at blive bange, da man ikke rigtig har kontrollen over hvad der skulle ske. Men lige i det man falder er det simpelthen den fedeste oplevelse og man nyder det fuldt ud. Det kan slet ikke beskrives hvor fedt det er, og hvor meget man kommer op og koere over det. Dog er jeg i den uheldige situation at jeg stadig har saa sindsygt ondt i maven, at da jeg kommer hjem beslutter jeg mig for at gaa til laegen.

Dette laege besoeg kommer dogh til at tage lidt laengere tid end forventet, idet jeg faktisk efter et par blodproever og et par timer hos laegen bliver sendt videre til hospitaltet. Dette skyldes at de frygtede at jeg maaske havde blindtarmsbetaendelse. Dog viser det sig at jeg "bare"under canyon swing har faaet forstrukket en muskel i min mave, og derfor havde saa sindsygt ondt. Saa det toer da siges at jeg har faaet noget for de penge jeg betalte for at komme til laegen, samt for dem jeg betalte for en taxa til hospitaltet. Men lige for at faa det paa det rene, saa er jeg 100 % rask, og alle for holdet kender til situationen og er meget opmaerksomme paa om jeg er okay. :D

I gaar loerdag havde vi store vandredag, men jeg kunne desvaerre ikke komme med paagrund af haendelsen fra dagen foer, saa jeg slappede bare af hele dagen. Men kun lige indtil vi skulle goere klar til aftenens fest. I gaar holdt vi nemlig en stor Top Gun fest i Q huset hvor jeg bor. Her havde vi inviteret de andre to huse til middag, dog skulle man vaere dresset op i Top Gun stil (: Dette endte med at blive en utroli vellykket fest paa trods af, at alt blev planlagt i sidste oejeblik. Men kan kun klart anbefale at rejse paa denne maade da man simpelthen kommer til at beskaeftige sig med saadan nogle dejlige og forskellige mennesker. Samtidig med at man laerer dem at kende paa en helt anden maade naar man er paa den anden side af jorden, og vi alle sammen er faelles om at vaere vaek fra alt det trygge derhjemme.