Efter i dag kan jeg prale af at have proevet paragliding og sprunget Nevis bungy paa 134 m. Det toer siges at det har vaeret en weekend med et ordentligt adrenalin kick. Amanda og jeg var de eneste som er taget up for at springe den hoejste bungy her til morgen, mens alle de andre har taget broen, som er der hvor bungy er blevet opfundet. Vi synes dog ikke at det var crazy nok kun at springe fra en hoejde paa 43 m.

Saa vi begav os alene ud paa en ca. 40-45 minutters bustur ud til nogle bjerge. Da vi ankommer og faar selerne paa begynder vi at blive en smule nervoese og overveje hvad det egentlig er vi har begivet os ud i. Det bliver endnu vaerre naar vi skal gaa ombord i en lille lift for at blive koert ud til der hvor vi skal springe fra.

Da vi skal fra stedet nu vil jeg fortsaette denne fantastiske historie senere.

Nu er jeg langt om længe kommet herind igen, så jeg kan fortælle denne oplevelse færdig. Da vi kommer ud der hvor vi skal opholde os inden vi springer, begynder nervøsiteten rigtig at komme. Heldigvis møder vi en anden dansker derude, som heldigvis kan lede vores tanker på noget andet. Amanda ville absolut ikke være den sidste til at springe, men derude misforstår de det og tror hun vil være den sidste. Så da de kommer hen og siger nu er det ordnet så du blive den sidste til at springer, bliver hun rigtig nervøs. Dog begynder jeg at grine af det og joke lidt med det, hvorefter de så siger: "Nu bliver du den sidste til at springe". Amanda får sprunget og pludselig bliver det her faktisk til virkelighed og jeg skal til at springe.

Inden jeg bevæger mig ud på platformen spørger jeg om han ikke holder fast i mig imens jeg bevæger mig derud hvorefter jeg får svaret: "måske". Der blev jeg for alvor bange. Så er det nu og jeg springer bare ud i det. Jeg forsøger at skrige på vejen ned, men det er slet ikke muligt. Det var simpelthen sådan en syret oplevelse bare at springe ud og hænge der i luften. Anden gang man "ryger" op igen skal man selv løsne sine fødder, sådan at man sidder ned mens man bliver hejst op. Dette har jeg lidt problemer med så i starten hænger min ene fod nede, mens den anden stadig sidder fast. Her blev jeg også lidt bange, for havde egentlig ikke lyst til at blive hevet op på hovedet. Da jeg kommer op igen griner Amanda og spørger om hvordan det var. Jeg kunne slet ikke svare på det, fordi det havde været sådan en ekstrem oplevelse. Man glemmer simpelthen hvad man kiggede på, hvordan man sprang udover kanten m.m. Mine ben rystede simpelthen også så meget da jeg kom op, men hver gang jeg ser billeder, videoen eller bare tænker på det, bliver jeg helt høj af det. Det kan slet ikke beskrives hvor fed en oplevelse det var. Kan klart anbefale folk at prøve det hvis de nogensinde får muligheden for det :D