dag 10 - den 11.02.09

Efter den korte flyvetur fra Chiang Mai til Bangkok, ville vi finde en taxa ind til byen. En mand hev fat I os og sagde, vi kunne faa en til 500 B. Vi takkede ja og kom straks med en. Da vi naaede byen var taxameteret kun paa 250, og han slukkede den, da han fornemmede, at vi snakkede om det. Han forlangte de 500 B, men vi naegtede at betale saa meget, da taxameteret havde vist anderledes. Vi gav ham 260, og gik... det var noget nervepirrende, men ogsaa lidt fedt. Han skal sgu ikke snyde et par danske piger. Ha! Vi overnattede igen paa Khaosan Palace, denne gang med faerre dyr. Temperaturen om natten var noget hoejere end i nord.. saa det var en hot nat.

Dag 11 - den 12.02.09
Vi stod tidligt op. Delte en yndlingsret, og fik derefter en taxa ud til lufthavnen. Vi blev inviteret hen til en bod, hvor de solgte overnatninger i Krabi. Vi faldt for et resort i Krabi (eller rettere sagt uden for Krabi, hvilket vi foerst indser da vi ankom).
I lufthavnen bippede vi endnu et par, som vi fulgtes med. Den ene var total gangster, mens den anden helt almindelig nede paa jorden. De skulle ogsaa med samme fly og tilsidst kunne jeg (stine) ikke dy mig, og maatte lige spoerge, hvor de kom fra. Vi kunne overhovedet ikke kende deres sprog. Det viste sig, at de kom fra Holland, men de snakkede bare saa staerkt, at vi intet forstod.
Da vi landede og fik vores bagage, fandt vi en mand, der bl.a. stod med vores navne. Jeg sagde til Stef 'jeg toer vaedde paa, at vi skal bo det samme sted'. Og det skulle vi. Susan og Claudia. Vi snakkede og grinede hele vejen fra lufthavnen. De havde lagt maerke til os, og troede i starten, at vi hadede homoseksuelle, men saa var de alligevel blevet i tvivl. Tilsidst havde Claudia gaettet, at vi ogsaa var et par..
Vores nye hjem var smukt. Det er ligesom i en droem. Der er en laekker pool lige ude foran vores hus, der er rent og nydeligt. Der er smaa stier rundt mellem de faa hytter og blomster og groent over det hele. Til hver hytte hoere en scooter, og allerede den foerste aften skulle vi ud paa tur. Vi koerte ind til byen og fik tanket lidt lemonade paa. Det er smart og meget billigere end i Danmark. Vi fortsatte indtil byen syntes at stoppe. Paa den andensidste restaurant besluttede vi os for at saette os. Tjernerne var mega smaa.. De var saa sjove. Ja de. I starten troede vi kun der var en enkelt dvaerg, men pludselig kom der en til. Deres form lignede mest af alt bare et lille menneske, men deres stemmer.. de loed som smoelferne. De var saa sjove og soede. Maden var rimelig, men blev opvejet af dem.
Paa vejen tilbage fik vi handlet vand og melon. Som de fleste maaske ved, saa bliver her hurtigt moerkt.. og i moerke bliver alle katte graa og alle veje ens! Det tog os en god omvej at finde hjem, og da vi endelig saa Baan Suan Resort skiltet var vi lettede. Vi sluttede aften af med tegnefilm og melon i sengen.

Dag 12 - den 13.02.09
Stefanie vaagnede tidligt og gik ud for at laese. Soed tanke, der desvaerre vaekkede mig. Ned til morgenmaden, American Breakfast. Susan og Claudia joinede os ved bordet. De havde ogsaa vaeret ude paa en laengere koeretur den foregaaende aften. De to er altsaa vildt sjove, men vi er begge enige om, at de nok bliver lige rigeligt meget i laengden. Vi snakkede om, hvad vi skulle se. De havde planer om at sejle rundt til nogle oeer. Vi taenkte paa at koere ud til et Tiger Tempel. Med kort fra 'receptionen' tog vi afsted. Fredag den 13. Det skulle bare gaa galt. Stefanie, der ellers altid har en indbygget GPS (hvilket til tider irriterer Stine lidt, fordi hun aldrig har ret), kunne ikke faa den til at virke. Vi koerte 25 km i den gale retning og maatte de 25 km tilbage igen.
Vi spiste paa et lokalt sted. Manden kom ud for at vise os vej og kunne ikke forstaa, at vi ville spise der. Folk omkring os kiggede i smug, og vi noed vores mad.
Videre hen til bjerget, hvor templet laa. Vi havde ikke taenkt paa, hvordan man skulle komme derop, men det fandt vi ud af.
1237 trin. Det lyder maaske ikke af saa meget, men se de billeder, vi har lagt ud og fortryd saa den tanke. Vi gik og gik og gik. Sveden drev af os. To tumper, der valgte at gaa derop i middagssolen. Trekking var haardt - helt bestemt. Det her var bare noget helt andet. Vi svedte saa meget og saa mange underlige steder. Fx har jeg (stine) aldrig oplevet at svede ned af benene, altsaa paa forsiden. Det er nu hermed bevist. Vi maatte flere gange holde pause. solen braendte paa os og trappen var uendelig. Tilsidst naaede vi toppen. Ind i skyggen. Udsigten var flot, men efter tre dage i junglen paa bjergtoppe og i dale, saa var det ikke saa revolutionerende. Der var en kaempe Buddha af guld, der straalede, men efter saadan en indsats fra vores side, burde der havde vaeret en masse praemier og en kaempe pool. Vejen ned var ogsaa haard. Dog mere psykisk, da man hele tiden kunne se ned og foele, man faldt ud over.
Nederst paa trappen var der kommet aber til. Det fedeste paa hele turen var, da de valgte at have et hurtigt knald. det gik saa staerkt, at vi ikke engang naaede at faa et billede af det.
Tilbage paa scooteren og saa hjem. Det var ogsaa en svaer tur. Stefanies GPS var stadig i stykker og ville gerne i den modsatte retning. Vi naaede tilbage med en yogurt og blev indsmurt.
Om aftenen koerte vi ind til byen og spiste helt almindelig mad med salatbar! Dejligt. Savner saladt og rent vand i hanerne. Til dessert koebte vi Haagen dazs. Alt for laekkert. Tilbage paa hotellet. Vi var helt faerdige.. og ikke mindst roede.

Mange hilsner Stefanie og Stine