Vi er paa Phi Phi, men det kan ikke vaelges som overskrift

Dag 16 - d. 17/02 2009

Tidligt om morgenen pakkede vi et par ting og gik ned paa stranden. Vi lejede en kajak og sejlede ud paa det lave vand. Her er naesten ingen vand om morgenen.. og naar Tjaereborg siger boernevenlige strande - saa mener de Phi Phi om morgenen.
Vi sejlede ud paa det aabne hav, fandt den medbragte frugt frem og noed morgenmaden alene med en smuk udsigt.

Thailaendere siger altid 'Only 5 minutes', men i virkeligheden mener de 1 time eller mere. Saa da manden havde fortalt at Monkey Beach kun var 15 minutter vaek, troede vi ikke, at vi allerede var der efter kort tid. Vi sejlede videre, men der kom ikke rigtig noget, saa vi vendte om. Det viste sig, at en thailaender for en gang skyld havde talt sandt. Vi var nogle af de foerste paa den hvide strand. Den var smukkere end de andre, vi har vaeret paa (synes Stine). Da vi skulle dyppe os, gik det dog galt. Ikke langt ude stoedte Stine ind i en sten og kunne derefter ikke komme op igen, da bunden var fyldt med rev. Vi kom dog derfra og Stine gik derfra med et par rifter paa benene. Vi fandt et bedre sted at gaa ud. Vores snorkelsaet blev for alvor indviet. Der var en masse smukke fisk, nogen mere territorielle end andre. Det var en oplevelse uden lige og da jeg (stine) kom op fra det smukke hav ville jeg dele det med Stefanie. Hun tog med besvaer snorklen paa og gik forsigtigt derud. Jeg havde planer om at betragte hende laenge og tage smukke billeder. Denne plan gik dog hurtigt i vasken. Efter to minutter blev jeg nervoes paa hendes vegne. Var i tvivl om jeg skulle smide kamera og hvad jeg ellers havde i haenderne og loebe ud til hende. Hun plaskede rundt og slugte vand. Over havoverfalden og under. Med snorkel og uden. Endelig kom hun op og staa. Vandet gik til hendes knae.

Senere sejlede vi hjem og fik den sjoveste middag. Vi var de eneste, saa vi satte os saa vi kunne se paa koekkenet. Vi gloede bare paa dem under hele middagen. Det var bedre end tv. Og de grinede ogsaa. De var uendeligt mange i det koekken og vi var som sagt deres eneste kunder. Underligt. Det var noget af det bedste mad, vi havde faaet.

Eftermiddagen blev brugt paa 'skyggestranden'. Det er ikke en tjaereborgstrand, heldigvis! Man kan altsaa komme under vanden rimelig hurtigt.

Aftenen blev tilbragt paa en strandrestaurant med livemusik. Stefanie fik som saedvanlig maden foerst. En minimal pizza hawaii uden skinke. Da min kom, var den forkert. Jeg havde faaet med seafood i stedet for kylling. Vi delte Stefanies minimeal. Jeg endte med at faa ris og kylling, der var daekket til med chili. Det var heller ikke det, jeg havde bestilt. Spiste det saa godt jeg kunne, og vi gik saa videre, da vi havde faaet de 140 B tilbage for den ret, jeg ikke havde spist, men de havde skrevet paa regningen.

Videre lidt laengere henne paa stranden satte vi os i nogle strandstole. Koebte en drink og ventede paa at deres ildshow skulle gaa i gang. Det var vildt flot. Naesten hypnotiserende.

Meget traette gik vi hjem i seng.

--------------------------------------------------------------------------------------

Ting vi har glemt at skrive. Thailaender siger 'morning', ligegyldigt hvilket tidpunkt paa dagen det er.
Naar man gaar langs stranden lyder det 'boat boat', 'you boat', 'hallo boat' osv... Og selvom man takker nej til den foerste mand, spoerger den naeste alligevel.

Andre ting vi har glemt er Thomas Buttenschoen, vores efterfoelgende fan. Vi saa ham i Bangkok. Foerst gik vi forbi ham. Saa skulle vi ned i den anden ende for at koebe en kjole. Tilbage for at se paa en bikini og saadan fortsatte vi med at stoede paa ham. Han var der over det hele.
Han har tidligere forfulgt os paa Noerrebro, og Stefanie har heller ikke kunne slippe fra ham i Fr. Sund.

Vi deler nu vaerelse med Fan. Hun er en rigtig swinger. Stefanie er lidt misunderlig, naar jeg er for meget sammen med hende. Men det er helt sikkert at jeg ikke toer komme for taet paa. Hun er en skrap dame, der gerne slaar haanden af en.

-----------------------------------------------------------------------------------------

Dag 17 - d.18/02 2009

Vi startede dagen med Fried Rice paa en lille restaurant. Gik tilbage og pakkede et hav af sager og gik ned til vores hemmelige ret ukendte strand (skyggestranden, hvor vi ellers har vaeret rimelig alene). Denne dag startede ud i samme stille tone. Men... baba ba baaaahhhhh.. saa kom der ellers den ene baad efter den anden. De var propfyldte med turister i farvestraalende og evt matchende toej. Det var naesten umuligt at bade. Alle stederne nede i vandet laa den en baad. I starten var det en irritationskilde uden lige. Vores strand... snoeft..

Efter lidt tid blev det dog til en underholdningskilde i stedet. Mennesker er ret fantastiske at kigge paa. Det absolut grimmeste vi saa var et kineser/japser par, der var ifoert samme badetoej af samme stof. Hvid/lyseroed med pinke blomster og groenne blade. For at goere denne nye mode endnu bedre havde de ifoert sig den samme fesne lyseroede cardigan. Wauw.. han maa elske hende hoejt!

Om aftenen var vi igen blevet krebs. Stine ogsaa med et par skallende arme... mums. Vi tog igen ned paa vores nye bedste restaurant. De grinede allerede af os, da vi kom ind. Vi noed det dejlige maaltid og snakkede med en mand, der var rejst hele vejen fra Santa Barbera.