Dag 7, D. 8/2-2009:

Idag stod vi op og gjorde os klar til Trekking turen. Vi var spaendte og vores maver var ikke helt paa vores side (paa trods af vores beskyttelses armbaand fra munken). Vi blev hentet kl 9.30 af vores guide i en bil med et overdaekket lad, hvorpaa der stod 2 baenke. Vi satte os ind sammen med de 4 andre piger. Omtrent halvvejs ude ved vores sidste stop skulle vi ud og se et vandfald. Det var helt fantastisk flot og vi smed straks toejet og hoppede i. Turen ud til trekking omraadet var lang, men vi stoppede dog til frokost paa en lille landevejs "restaurant".

Vi stoppede langt om laenge og blev bedt om at skifte til trekking skoene. Ja, det vil sige at Stine og jeg blev beordret til at have sokker i sandalerne. Jeg HADER sokker i sandalerne. Saa taenker i nok "Hvem sku dog se jer helt derude med sokker i sandalerne" - No one, men det er en principsag!
Trekkingturen startede med at gaa op af, lidt mindre op af og saa naermest lodret op.
Denne foerste dag boed paa to fald, vabler og en helvedes masse brok (dog var dette maerkvaerdigvis hverken Stine eller jeg, men de 4 andre ynkelige smaa "vi er lige gaaet ud af gymnasiet" piger - jep vi er bitre paa dem). Vores guide talte praktisk talt ingen engelsk og da vi til sidst spurgte ham hvor langt der var igen svarede han "to minutes up and to minutes down". 1,5 time senere var vi saa i den landsby vi sku sove. Det kalder jeg mangel paa tidsfornemmelse ;)
Det var en helt fantastisk hyggelig landsby! Stine og jeg var imponerede og nysgerrige saa da guiden sagde vi bare kunne gaa ud og fotografere og snuse rundt stak vi straks af (ogsaa lidt for at komme vaek fra de ynkelige piger der hellere ville sidde hjemme i hytten og tale om alle de burgere de sku ha naar de kom hjem).
Aftensmaden var god og maettende. Vi var traette saa vi gik i seng allerede kl 20. Hytten vi sov i var bygget af bambus. vi sov paa 2 taepper (vi huggede et ekstra fra den tomme plads ved siden af) og med et over os inde i et myggenet. Heldigvis havde vi ogsaa vores silkeposer som ogsaa varmede lidt. Dog froes vi temmelig meget om natten alligevel. Det er simpelthen utroligt at det ka gaa fra stegende hedt til frysende koldt (man kunne se sin aande i luften om natten). Stine og jeg sys det var samdder hyggeligt! Toilettet var et staa toilet hvilket til tider medfoerte lidt tis paa sandalerne. Dette er dog ikke et problem som ikke ku loeses med lidt vand (der stod en spand med en skaal i ved siden af som man brugte til at "skylle ud" med).

Dag 8, D. 9/2-2009:

Vi blev vaekket af vores guide, spiste morgenmad og drog derpaa afsted igen. Han havde fortalt os at det ikke ville blive lige saa haardt idag (ikke saa meget klatring op af bjerge som igaar). Vi vidste ikke rigtig om vi skulle tro ham da han havde det med at fordreje sandheden (maaske for at skaane os). Det lod fra start til at han havde ret. Det var mere jaevnt op og ned som i DK. Lige pludselig ville guiden dog holde pause 10 min. Vi undrede os for det var jo ik saerlig haardt.. Dog fandt vi lidt efter ud af hvorfor. Vi skulle simpelthen bestige et bjerg. Jeg kan love jer for det var haardt. Vi svedte simpelthen tran og benene var lige ved at give op. Igen soergede de brokkende piger for den hjernedoede underholdning (det er det sidste man gider hoerer paa). De spurgte guiden hvor langt der var igen da vi havde klatret i hva der virkede som evigheder og de var parate til at falde doede om. Svaret loed "15 minutes". Der var selv jeg lige ved at falde bagover.
Idag boed ogsaa paa et par fald (igen ikke Stine eller jeg) og en af pigerne roeg udover en skraent (for at redde en flaske - bevis paa at hjernen var lagt af derhjemme). Dog gled hun kke saa langt ned at vi ikke ku faa hevet hende op (Stine og jeg). Vi kom ud paa nogle temmelig smalle stier da vi skulle ned ad igen. Det var sindsygt. Jeg er ret saa hoejdeskraek og var hele tiden bange for at falde (stefanie). Vi snakkede om hvordan soeren der var kommet elefant lorte der. Dette fik vi dog senere besvaret.
Vi ankom efter 3-4 timers trekking til elefant landsbyen. Her spiste vi frokost og badede lidt i floden (som var fyldt med elefanter, lort og tis - bvadr). Vi blev noedt til at vente her en times tid, da nogle andre hold skulle ud og ride foer os.
Endelig var det vores tur til at ride. De var saa store de elefanter vi skulle ride paa. Vi sad i en "baenk" paa ryggen. Det var simpelthen saa anstrengende en tur. Vi kunne slet ikke slappe af. Vi skulle ride med kaempe elefanter paa mega smaa stier. Vores elefant var temmelig trodsig og gjorde det modsatte af alle de andre. Den proevede hele tiden at overhaele de to andre elefanter. Dette foregik meget taet paa de stejle skraenter, hvilket var ret ufedt da vi ingen chauffoer havde. Flere gange gik vores elefant en anden vej end de andres. ofte en mere boevlet og farlig vej. Stine proevede hele tiden at berolige mig, men jeg noed paa ingen maade turen. Paa et tidspunkt var vi sikker paa, at vi ikke kunne komme over en smal traebro... Det skulle vi slet ikke have bekymret os om. Vores elefant valgte at lege BS og gaa igennem en mindre kroeft og overhale en anden elefant paa vejen. Vi kom self helskindet frem til den naeste landsby som var vores sidste overnatningsted. Her badede vi i floden og slappede af indtil vi skulle spise aftensmad. Igen var maden super. Efter maden sad vi ved baalet og legede nogle mind games med vores guide. Endelig loesnede han lidt op.

Dag 9, D. 10/2-2009:

Idag var dagen hvor vi skulle ud og rafte paa bamboo flaader. Den virkede ved foerste ojekast usandsynlig ustabil, det var bare ikke helt sandt. Vi startede ud med at vende flaaden 180 grader. Vores guide havde placeret os forskellige steder paa baaden. Stefanie midt i det hele - lige der, hvor der ikke er noget at holde ved og Stine bagerst med en bambusstang (hey huuu for fars kanolektioner). Floden var forholdsvis stille det foerste stykke tid, saa vi fik taget lidt billeder af den fantastiske udsigt. Senere blev vandfaldene stoerre og mere advancerede. Efter en kort pause paa land, hvor vi troede, vi skulle have frokost. skulle vi ud igen. Det der med tidfornemmelsen var igen ikke noget guide havde styr paa. Da stine spurgte, var svaret 3 timers rafting, da Stef spurgte var det 4. I hvert fald raftede vi i rigeligt tid. Vi troede at turen skulle vaere stille og rolig, men saa blev vi beordret af, og to guider fik flaaden ned af et voldsomt vandfald. Senere skulle vi selv klare det (selvfoelgelig med vores guide forrest), og det endte med at vi sad fast og vi skulle presse os vaek. Det lykkedes ikke saa godt. Jeg (stine) faldt overbord og under flaaden, hvor jeg blev presset mellem den og stenene omkring. Heldigvis fik jeg kun overfladiske skrammer, og vi kom tilsidst fri. Senere skulle os med bambusstaenger blive staaende og hjaelpe guide med at styre den ned ad endnu et vandfald. Denne gang gik det ud over vores knae, der stadig er roede og oemme. Da vi endelig naaede maallinjen var vi fuldstaendig faerdige og sultne. Der var ikke meget sjov tilbage.
Vi spiste frokost og skulle saa afsted med trucken igen. Det var umuligt at sove pga den voldsomme koersel og de bumpede veje. Vi var smurt ind i et tykt lag stoev, da vi langt om laenge naaede hotellet godt traette og beskidte. Vi smed det hele og gik i bad. Om aftenen tog vi paa natbazaren og koebte os fattige. Det gaar helt galt med de mange tusinder vi bruger. Godt det er Baht!

Dag 10, D. 11/02-2009:
I dag har vi intet foretaget os. Og vil heller ikke goere det mindste. Vi puster paa de blaa maerker, skriver lidt postkort og skal videre hen til poolen, hvor eftermiddagen skal tilbringes. I aften flyver vi til Bangkok, hvor vi skal overnatte til i morgen. Derefter skal vi videre ned sydpaa, men det kommer I til at hoere om en anden dag.

Mange hilsner Stefanie og Stine