Profile
Blog
Photos
Videos
Yo peeps!
Vi har oplevet en del siden vi sidst skrev, så der kommer muligvis en ordentlig mundfuld læsestof, men frygt ikke, det skal nok blive de få minutter værd at læse!
Det sidste i hørte fra os var da vi befandt os i Byron Bay, hvor vi jo som skrevet skulle holde Australia Day. Det blev noget af en oplevelse!
Det første vi begav os ud i på Australia Day, var en tur til Nimbin. Den bedste måde at forklare på hvordan Nimbin er, er vel nok at referere til Christiania. Det er et såkaldt fristed, men alligevel en organiseret by. Organiseret på den måde, at der er en politi station på selv samme hovedgade, som hvor alt fjolletobakken bliver solgt. Så skulle man måske tro, at alt salg af disse illegale tobaksvarer foregik i de mørkeste sidegader og at sælgerne var de mest skumle typer, men sådan var det slet ikke. Tværtimod kunne man tage en tur ned af Hovedgaden i Nimbin, som desuden var proppet med skilte hvor der bl.a stod "Happy High Herbs" og hvor lokale grill hed, et så passende navn, som "Stoned fish". Anyways, på denne hovedgade her var det ikke forbrydere og kriminelle der solgte de såkaldte "herbs", det var også gamle damer, som var på alder med vores egne bedsteforældre. Faktisk var størstedelen af dem der handlede med godterne (om man vil), pensionister. Alt i alt var det noget af en oplevelse at bevæge sig rundt i Nimbins gader!
Efter vores tur til Nimbin, var det ved at være tid til at fejre Australia Day.
Man må sige at det australske folkefærd er stolte af deres land (forståeligt nok) og at de i den grad var klar til at fejre dagen, trods det var en overskyet søndag. Folk kørte rundt i deres biler, med australske flag klistret fast på vær mulig overflade af bilen, mens de med hovedet ud af vinduet råbte noget som kun de ældste aboriginals ville kunne forstå. Og feste, det kunne de også den dag! Og vi fulgte med! Vi havde en fremragende aften med vores nye hollandske ven Mournir.
Dagen efter skulle vi rejse længere mod nord op af Østkysten. Destinationen hed Surfers Paradise, Gold Coast (Det lyder næsten for godt til at være ægte). Men godt det var det! Typisk nok, var der overskyet, windy og rainy de to dage vi var der, og det var derfor helt umuligt at surfe - hvilket var lidt en skam. Men vi hyggede os i det Australske Miami som det med god grund bliver kaldt! Den overståede betegnelse kommer desuden af den grund, at der er fyldt med skyskrabere nede på stranden, helt bogstavelig talt, ligesom i Miami. Vi havde kun 2 dage i surfers Paradise, og begge var med dårligt vejr, men vi hyggede os gevaldigt trods det!
Efter Surfers Paradise drog vi længere mod nord op til Brisbane, en af de største byer i Australien. Vi skulle være i Brisbane i 2 dage og det var nu egentlig meget "bare" en typisk storby. Massere af liv i gaderne, og massere gader at vandre i. Brisbane var ikke så oplevelsesrigt for os da vi (igen på grund af det dårlige vejr) ikke havde mulighed for at opleve den falske strand der er midt i Brisbane by, som vi havde planlagt at besøge. Ellers et meget fedt koncept med en strand med hvidt sand og lækkert vand midt i en storby. Det må blive en anden god gang!
Ellers gik vi bare rundt i Brisbane by og prøvede at være lidt kulturelle og tage lidt billeder. Apropos billeder, så er vi klar over at vi muligvis er de personer herinde på Kilroy Blogs der er aller dårligst til at ligge billeder op af hvad vi ser og oplever, men det bliver lavet om fra idag af! Det lover vi at prøve på
Efter Brizzy skulle vi så til Noosa hvor vi også befinder os nu og har været i 3 dage. Et helt fantastisk sted med surferforhold der gør at man med et surfboard føler sig virkelig priviligeret! Stranden er derfor med god grund også fyldt med surfere fra solopgang til solnedgang.
Her i Noosa skal vi opleve en del. I morgen tager vi på en 3 dags tur til Fraser Island hvor der kommer til at foregå en masse sjov og om 5 dage tager vi på en såkaldt Bush Camp også her i Noosa i 3 dage. Vi vil ikke komme yderligere ind på hvad de her ture indeholder af lir - det gemmer vi til næste blogindlæg! Vi vil gå tidligt i seng nu, så vi kan være klar til at drage mod Fraser Island i morgen sammen med 2 andre danske drenge fra Skanderborg vi mødte tidligere idag.
Hold jer munter derhjemme! De venligste hilsner, Mathias og Oliver.
- comments