Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi endelig på vej! Det har været 6 hårde måneder med tjenerarbejde, til tider forfærdelige gæster, arrangering af turen og mest af alt pinslen ved at skulle vente på at kunne komme ud at opleve verden! Men nu er vi på vej, og vi glæder os som to dedikerede jumpstylers på vej til tomorrowland!
Vi sidder lige nu i København lufthavn og nyder vores første (af mange) øl, inden turen går mod Sydney, hvor der på vejen er to mellemlandinger i henholdsvis Dubai og Adelaide. Men om godt 35 timer skulle vi gerne befinde os i 30 graders varme blandt backpackers fra hele verden, i en af verdens fedeste byer. Med andre ord, vi er i vores és og vi glæder os som sindssyge til at starte vores rejse.
I hører fra os igen om nogle dage, nu vil vi nyde vores øl og tanken om de 3,5 oplevelsesrige måneder vi har foran os!
Peace out
Mathias & Oliver
- comments
Bergitte59 Hej Mathias og Oliver, jeg vil helt sikkert følge jeres rejse. Jeg har ikke så meget at lave i min hverdag og mit Barnebarn fortalte mig om jeres rejse og at jeg skulle følge den via denne blog. Glæder mig til at se mere Bergitte.