Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er det på tide, at jeg introducerer fynbos. Nej, det er ikke en smart, engelsk flertalsform af gode personer fra Fyn. Fynbos er selvfølgelig afrikaans, og betyder vel direkte oversat 'fin skov'. Det er betegnelsen for det plantebælte, som strækker i kystnære områder i hele Western Cape, hvor jeg er, og det vestlige Eastern Cape. Man er meget stolt af det her. Det har - trods sin forholdsvis ringe udstrækning - en ekstremt høj biodiversitet med over 9.000 forskellige arter, heraf over 6.000, som ikke findes andre steder end her. Særligt stolt er man af de mange forskellige proteablomster. Plantebæltet er nogle steder truet af importerede eukalyptustræer og nåletræer, som man dog nu sine steder forsøger at udrydde for at komme tilbage til rødderne, hø, hø....
Min chauffør i dag, George, hentede mig så tidligt som 5.45, da min hajtur i går var blevet ændret fra kl. 9 til kl. 8. Turen gik fra Stellenbosch til den lille by Kleinbaai på sydkysten, en strækning på ca. 141 km. George var en ældre, hvid mand, som begræd apartheids fald, hvilket han kunne illustrere med mange eksempler.... Han var egentlig flink nok, men jeg gider ikke høre på sådan noget, så jeg forsøgte at lede samtalen hen på andre emner, hvilket også godt kunne lade sig gøre.
Efter ankomst kl. 8 blev der serveret morgenmad i Brian MacFarlands bådehus. Jeg havde heller ikke fået morgenmad, så det var fint. Enkelte instrukser, udlevering af kraftige, orange regnfrakker (de hedder garanteret noget særligt, når det er til søs...), og så afsted med båd. Jeg fik en god plads foroven.
Vi kom hurtigt til det sted, hvor hajsafarien skulle finde sted, hvilket egentlig ikke var så langt fra land. Det gik ikke lang tid, før den første hvide haj svømmede forbi båden. Hajerne blev tiltrukket af en fiskemadding, der blev smidt ud i snor, og en konstant tilførsel af fisk, der blev maltrakteret til en blodig masse. De første otte hoppede i buret, da man var nogenlunde sikre på, at man havde fundet et godt sted. Hver gruppe af otte personer havde ca. 25 minutter i buret. Jeg kom i med fjerde gruppe.
Buret blev firet ned fra båden og fæstnet på siden af samme. Hver især blev iført dykkerdragter og briller, og så hoppede man ellers bare ned i buret, som blev holdt oppe af pontoner, så man hele tiden havde mulighed for at have hovedet oven vande, skulle man ønske det. Og det gjorde man jo, når det hele foregik uden iltbeholder. Man fik så et råb, når man skulle dykke, altså når der kom en haj. Jeg synes det var vildt sjovt, ikke mindst når hajen bumpede ind i buret. Der er sikkert nogen, der ikke ville kunne lide det, men jeg kunne ikke se noget farligt i det.
Når sandt skal være, så så man faktisk hajerne bedre fra båden, fordi de jo nogle gange kom helt op i vandoverfladen, og tilmed over. Vi fik nogle gange det åbne gab at se - det fik jeg dog ikke fotograferet. Vi så også en enkelt hval. Selv om vejret til søs var smukt, så var det nu OK at skulle i land igen efter fire timer. Bestemt en oplevelse rigere!
George havde ventet på mig i land, så han var klar til at køre mig hjem igen og forsøgte sig med flere lektioner i racisme... Det fik han dog ikke held med! Vi så nogle bavianer i vejkanten på vej hjem. Alle taler om, hvordan bavianerne hærger og stjæler, åbner biler, døre, køleskabe. Men det var de første, jeg så. Det bliver nok til flere i morgen på kaphalvøen, hvor jeg også glæder mig til at se pingviner!
- comments
Randi Lyder som en dejlig tur!
Stine Gudskelov er du "Hjemme" og i god behold, så syng du bare en strofe fra Sound og Music :-))
Mor og Far Jeg ville godt have været med i den båd! Hvor spændende! Men Elsemor vil ikke med!
Søren Enggaard Stidsen "The hills are alive with the sounds og music....." Næste gang kommer du med, far. Mor vil alligevel ikke herned til alle slangerne (som jeg ikke har set).